Grønsagsfad med skinke og bacon…….
Kartofler, gulerødder og champignon…..
Færdig og klar til at servere……
Mit nye vidunder………
I dag stod menuen på grønsagsfad med skinke og bacon – MUMS! Eneste minus: jeg brugte madlavningsfløde 7% = FEJL. Der var ikke meget “fløde” over den væske der lå ved kartoflerne og det så ikke så lækkert ud, men smagen fejlede bestemt IKKE noget! Jeg har før lavet det med madlavningsfløde, men det er altså ikke godt at gå så langt ned i fedtindhold!! Ærgeligt, for jeg havde lige glædet mig til den cremede smag. Jeg har før lavet denne version, som er den “oprindelige”, men idag tilsatte jeg forskellige grønsager…..
Grønsagsfad med skinke og bacon, 2-3 pers.:
7-8 kartofler, skåret tyndt
3 gulerødder, skåret i tynde skiver
5-6 champignon i tynde skiver
2-3 porrer (efter størrelse), fintsnittet
salt, friskkværnet peber
1 pakke skinkestrimler
1 pakke bacon i tern
2½ dl (madlavnings)fløde
Bland grønsagerne – UNDTAGEN porre – og krydr med salt og friskkværnet peber. Kom den i et halvdybt, let olieret, ovnfastfad. Læg snittet porre ovenpå og øverst skinkestrimler og bacon i tern. Hæld (madlavnings)fløden ved, dæk med stanniol og sæt i ovnen ved 200 grader i ½ time. Tag stanniolen af og giv det yderligere 30 minutter.
I dag har jeg fået mit nye køkken “vidunder”, som skulle kunne ALT (bortset fra at vaske tøj og centrifugere *S*). Det er en Braun CombiMax 650 og den er købt på nettet ved Alstrøm, hvor vi i sin tid også købte vores brød-bagemaskine. Vi bestilte den søndag og den kom med posten i dag, så de leverer ihvert fald hurtigt *S*. Den kan ælte, snitte, hakke, blende, piske, lave rasp og presse citrusfrugter. Jeg har endnu ikke fået den afprøvet, kun pakket ud og der er MEGET tilbehør med til den – godt at vi har så meget skabsplads!! *S*
Kæresten kom hjem med en ny tennisketcher til mig i dag! – ja, han er jo sød *S*. Han sprang strengene på hans i søndags, da han spillede. Han havde fået et godt tilbud på 2, så han slog til. Så nu har vi “kæreste-ketchere” (de er nemlig ens) og vi måtte straks op og afprøve dem på tennisbanen…….
Jeg sad og så det sidste afsnit med “Merethe’s mave” med Merethe Kasten her til aften og hvor tager jeg bare hatten af for den kvinde!! Tænk, at hun har gået igennem alt det som hun, i fuld offentlighed – det ville jeg MEGET nødig!!! Hun må alligevel være lavet af stål inderst inde, for hvor er det STÆRKT og SEJT, hun har grund til at være STOLT af sig selv. Jeg har set og hørt mange der er kommet med nedsættede/negative kommentarer til hende og så er det bare jeg tænker: ville de selv stå frem hvis de gik igennem det hun har gjort?? Eller er det mon “svage” personer, som misunder hende hendes styrke?? Da hun sad og fortalte om det at få førtidspension kneb jeg en tåre, for hvor kan jeg huske hvordan det var den dag jeg fik tilsagn om min – det føltes som om livet stoppede! Heldigvis var det jo ikke tilfældet – og det vil det helt sikkert heller ikke være for Merethe Kasten. Nu skal hun “bare” finde sine ben igen, finde det der kan give hende glæde i tilværelsen og så passe på sig selv……
Vi kommer IKKE afsted til Berlin fra den 2. – + 5. okt. som jeg skrev i går. Vi fik besked fra Skan Rejser at de ikke havde flere pladser – men først da jeg selv ringede dertil! Jeg prøvede at finde et alternativ, men det var umuligt. Jeg har nu prøvet at booke fra den 9. – 12. okt. men de er IKKE særlig informative i det firma. Trods flere mails, har jeg INTET hørt, så jeg ved endnu ikke om vi kommer afsted. De er godt nok billige at rejse med, men det kunne være rart om de ville ansætte en person kunne give deres kunder besked på om de kan komme med eller ej……..
Samme dag for et år siden
- Restaurant-besøg: Skøn mad på Restaurant Bedre Byggeskik, Vejen....... - 2010
- Nyt fra det nye hus........ - 2007
- Gæstemiddag: Chokolade-/honning-/marcipankage med hindbærpure....... - 2007
- Gæstemiddag: Roastbeefsalat med små bagte kartofler, senneps-/flødesauce, italiensk basilikumbrød og lækker salat, del 2........ - 2007
- Gæstemiddag: Roastbeefsalat med små bagte kartofler, senneps-/flødesauce, italiensk basilikumbrød og lækker salat, del 1........ - 2007

















