Hvidkålsrouletter med råkostsalat………
Hvidkålsrouletterne brunes af på panden, inden de skal i ovnen……..
Den lækre og sprøde råkostsalat……..
I dag har vi fået hvidkålsrouletter med sovs, kartofler og en lækker råkostsalat – SKØN mad – der altid er et hit her i huset *S* Vi var så heldige, at kærestens søster havde lyst til at komme og spise sammen med os, hvilket var hyggeligt……
Jeg har før lavet hvidkålsrouletter, men denne gang kom jeg lidt revne gulerødder og et par fed presset hvidløg i – det smagte godt! Jeg bruner dem altid af på panden og så kommer de i ovnen ca. 45 minutter ved 175 grader. De kan evt. dækkes med stanniol hvis de bliver for brune. Gem det vand som hvidkålsbladene blødes op i, det er godt til sovsen.
Lækker og sprød råkostsalat:
4 gulerødder i meget tynde skiver
1 lille blomkål i små buketter
2-3 stængler bladselleri i tynde skiver
lidt hvidkål, meget fint-/tyndtsnittet
1 rødløg i tynde, halve skiver
blå vindruer uden kerner, halverede
1 håndfuld mandler, smuttede
Dressing:
1 del olivenolie
1/3 del æblecidereddike
groft sennep
flydende honning
salt, friskkværnet peber
Alle de tyndt skårne grønsager blandes. De smuttede mandler ristes på en tør pande, til de bliver lidt gyldne og hakkes så groft, drysses over grønsagerne. Ingredienserne til dressingen rystes sammen i den mængde der ønskes og smages til. Hældes over råkostsalaten og vendes godt rundt. Lad det trække i en ½-1 time.
Hvor er jeg positivt overrasket over at så mange af Jer har tilkendegivet, at I også synes at for mange mennesker har mere tralvt med andres liv end med deres eget liv! Jeg har ellers været helt nervøs for at stå op og tænde for computeren, fordi jeg troede at jeg virkelig ville få på puklen for det indlæg jeg skrev igår *S* Jeg synes dog også, at det er lidt trist at høre, at så mange har brug for at blande sig i andres liv. Så herfra lyder “bare”: koncentrer Jer om jeres eget liv, sørg for at gøre Jer selv lykkelige, lev i nuet, elsk og mærk verden……………
Hvor har det dog været et lækkert vejr i dag! Der er nu noget over efterårsvejr med den klare luft, solen der stadig skinner og blå himmel – jeg er VILD med det. Det er jo også – ligesom foråret – en årstid hvor temperaturen er til at leve med, i modsætning til højsommeren, hvor jeg nogle gang synes at der er for varmt. Jeg har været ude og cykle i dag og har derfor holdt pause for yogalates’en og jeg må sige at jeg nød at cykle – livet ER jo dejligt………… *S*
I morgen står den på rester til aftensmaden, men jeg vender tilbage på fredag med en kyllingesalat og spinatboller…….

















