Krydret oksekød med nudler…….
Kødet blandes med maizena, salt og friskkværnet peber…….
Spinat, chili og forårsløg er svitset med…….
Nudler vendes i og så er det klar til servering……..
Prinsessens morgenhygge……
I dag har vi fået en wok-ret. Retten er fra “Wagamama” kogebogen (som jeg desværre ikke ejer) og er fra et gammelt Femina blad – det smagte SUPER godt! D. v. s. at jeg synes at det smagte SUPER godt, men kæresten er altså ikke særlig glad for wok-mad – faktisk endte han med at spise en rugbrødsmad – lidt ærgeligt, for jeg er så glad for wokmad…….
Jeg tilsatte lidt finthakket hvidløg, jeg kunne ikke få udon nudler, så jeg brugte nogle andre. Jeg endte med at komme lidt mere vand i end den ene spsk. der stod der skulle tilsættes i original opskriften. Jeg giver Jer min version…….
Krydret oksekød med nudler, 2-4 pers.:
250 g nudler (evt. udon nudler)
300 g steak skåret i MEGET tynde skiver (eller oksemørbrad/-filet)
1½ spsk. maizena
salt, friskkværnet peber
2 spsk. rapsolie
3 cm. ingefær, skrællet og finthakket
2 fed hvidløg, meget finthakket
ca. ½ dl vand
4 håndfulde frisk spinat, godt skyllet og slynget tør
1 spsk. soya
3 forårsløg i 4 cm. lange stykker
1 frisk, rød chili uden kerner i strimler
2 tsk. sesamolie
1 tsk. sesamfrø, ristet gyldne på en tør pande
Bræk nudlerne let i stykker og hæld kogende vand over sammen med lidt salt. Læg låg på og lad dem stå i 5 minutter, rør i dem. Hæld vandet fra og lad dem dryppe ad. Kom oksekød, maizena, salt og friskkværnet peber i en plastikpose og ryst det godt, så det bliver fordelt på kødet, stil til side. Varm olien op i en wok og tilsæt ingefær og hvidløg, lad det svitse i 30 sekunder, til det begynder at dufte.Tilsæt kødet og lad det svitse med i ca. 2 minutter eller til det er netop færdigt, tilsæt evt. lidt vand hvis det sætter sig på bunden (det gjorde det for mig – men tilsæt kun LIDT ad gangen). Kom forårsløg, spinat og 1-2 spsk. vand ved, vend det rundt til spinaten er faldet sammen. Tilsæt soya og chili. Vend rundt, så det er godt fordelt. Tag af varmen og tilsæt de afdryppede nudler, smag til og drys til sidst sesam over. Server straks.
Jeg var været så heldig at være oppe og se den sødeste lille kattekilling i aften (tak, Mikkel! *S*), den var SÅ nuser! Åh, hvor ville jeg gerne have sådan en lille størrelse, mon ikke prinsessen (og ikke mindst hendes far) kan overtales *S*. Når jeg ser sådan en lille killing vil jeg bare helst have en hel koloni *S* Den var snart 4 mdr., er hentet på dyreinternat og var det mest bedårende jeg har set længe. Smukke aftegninger, flot blank pels og de sødste små hvide poter – absolut IKKE til at stå for……
Her i huset drikker vi MEGET danskvan (UDEN citrus), tilgengæld så ikke særlig meget sodavand. Det bedste danskvand der kan opdrives er altså det fra Netto! Vi har prøvet utallige forskellige mærker, men Netto’s er bare det bedste – uden konkurrence. Jeg ved ikke hvor sundt/usundt det er at drikke danskvand, men det er altså en “last” jeg har! Jeg har det nogle gange sådan, at hvis jeg drikker for meget almindelig vand, så kan jeg få helt kvalme over det, så er danskvand et godt alternativ. Jeg drikker så tilgengæld ikke meget andet med sukker i. Jeg får 1 glad appesinjuice her morgen til min pille-stak – men ellers drikker jeg kun (dansk)vand – også til festlige lejligheder. Skal det være rigtig godt, drikker jeg måske en enkelt sodavand. Da vi var til bryllup for et stykke tid siden, drak jeg kun danskvand og vand hele aftenen, ikke en eneste sodavand. Hvor usund mon danskvand så er?? Jeg ved det ikke, der et mange delte meninger om det. Kærestens mor synes at det er noget “fråseri” og nægter at købe det når hun inviterer på middag. Det får mig til at føle mig lidt mærkelig til mode nogle gange, for et jeg ikke engang så meget værd at hun kan “ofre” en flaske danskvand på mig – jeg mener, de andre får jo vin! Ikke engang til jul – de år hun har holdt det – har det kunne blive til en flaske. Der serveres kun almindelig postevand, men sådan en aften er danskvand altså lidt mere festlig!!! Ja, ja jeg ved godt det er petitesser, men alligevel…….
Nå, men hvis ellers vi kan få en plads har vi bestilt en tur til Berlin med Skan Rejser, jeg regner med at vi hører i morgen om vi er heldige at komme med. Vi håber på at tage afsted den 2. okt. og komme hjem igen den 5. okt. Ingen af os har nogensinde været i Berlin, nogle af Jer der har?? Kan I evt. give tips om spisesteder? Vi skal ihvert fald ned og se det nye museum for jøderne og Holocaust Mindesmærket. Kæresten vil også gerne se de gamle Stasi Hovedkvarter og Stasi Fængsel, ellers skal vi bare gå rundt – så meget som jeg kan holde ud – nyde byen og se de ting som “man” skal se. Vi glæder os helt vildt……..

















