Newyorkerbyheart

Tortilla med hakket oksekød og avocadosalsa (Magasinet Mad nr. 4/08)………..

Avocadosalsa……

Løg, hvidløg, champignon, hakket oksekød og kidneybønner svitses……..

Den færdige ret…….

Aftenens tallerken……
I dag har vi fået tortillas med hakket oksekød og avocadosalsa, jeg synes at det smagte godt – kæresten var ikke vild med det. Opskriften er fra Magasinet Mad nr. 4/08, jeg har dog lavet lidt om på den. Jeg har tilsat kidneybønner, champignon og frisk spinat. Jeg synes at avocadosalsa var rigtig frisk og lækker, jeg var vild med smagen og teksturen……
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den…..
Tortillas med hakket oksekød og avovadosalsa, 4 pers:
500 g hakket oksekød
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, finthakket
2 røde snackpebre i små tern
lidt olie til stegning
frisk basilikum, hakket
100 g rosiner
1 dåse chilibønner, afdryppet
100 g pinjekerner
250 g friske champignon i skiver
50 g frisk spinat, godt skyllet og tørret
salt, friskkværnet peber
hvede tortillas
Kom lidt olie i en gryde og svits løg og hvidløg til de bliver klare, men uden at de tager farve. Tilsæt hakket oksekød og steg til det bliver brunt, krydr med salt og friskkværnet peber. Tilsæt champignon og kidneybønner, lad det stege med til væden fra champignon’erne er fordampet igen. Tilsæt snackpeber, rosiner, pinjekerner og spinat, lad det varme igennem til spinaten er faldet sammen. Smag til og server med hvedetortillas og avocadosalsa.
Avocadosalsa:
2 avocado i tern
1-2 lime (efter størrelse og hvor saftige de er)
½ agurk uden kerner i tern
4 spsk. olivenolie
5 spsk. creme fraiche 18%
1 bdt. purløg, hakket
½ bdt. frisk basilikum, hakket
salt, friskkværnet peber
evt. lidt rørsukker
Skær avocado i tern og dryp med limesaft. Flæk agurken på langs og skrab kernerne ud med en teske, skær i tern og bland det sammen med avocado. Tilsæt resten af ingredienserne og vend det hele godt sammen.
Nu har vi fået en bekræftelse på at vi kommer med til Berlin den 9. – 12. oktober, men jeg må indrømme at jeg stadig IKKE er imponeret over Skan Rejsers kundeservice. Jeg håber at deres rejser bliver bedre end den service vi har fået. Jeg har mailet til dem 5-6 gange og har INTET hørt fra dem – jeg hader at blive ignoreret………
Vi glæder os dog vildt meget til turen, uden at vi rigtig ved hvad vi skal forvente. Måske glæder vi os også, fordi vi trænger til at komme lidt væk og bare være sammen. Den sidste tid har været så hektisk, så jeg tror at det bliver godt bare at være sammen i nogle andre omgivelser *S*
Det er ikke meget jeg har fået udrettet i dag, jeg har været utrolig træt efter at vi spillede tennis i går! Faktisk har jeg været så træt, at jeg undte mig selv en eftermiddags lur, sikke en luksus – omend tiltrængt *S*
I morgen skal vi have helt almindelige hakkebøffer, det har kæresten fortjent………

Print Friendly
Tilbage

5 kommentarer


  1. Sep 25, 2008
    11:10 am

    Sister Bonde

    Rigtig god tur til Berlin, der er sikkert meget smukke efterårsfarver dernede.
    Skal forsøge med dit grøntsagsfad i dag, dog vil jeg lægge “fiskebudding” fra Norge i bunden og undlade skinke/bacon. Kald det, hvad du vil, men inspirationen fik jeg fra dig 😀


  2. Sep 25, 2008
    11:11 am

    Eva

    Skøøøøønt at I nu har noget at glæde Jer til! Bare jeg var frisk nok – og skulle til Berlin.

    Hvad kunne kæresten ikke li’ ved maden i går? Vi skal have pariserbøf i dag – det har min mand ønsket sig.

    Mange hilsner fra Eva


  3. Sep 25, 2008
    11:27 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Sister!

    Tak – vi glæder os meget 🙂

    Det lyder spændende, jeg må ind og se hvordan det bliver – og hvad det “fiskebudding” går ud på….

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Sep 25, 2008
    11:28 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Eva!

    det skal nok komme, der var også lange tider hvor jeg ikke kunne tage nogle steder…..

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Sep 7, 2013
    7:29 pm

    Lotte

    Har lige lavet din opskrift og umm det smager godt, som altid 🙂
    Alle her er glade for maden.
    De bedste tanker fra Randers

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!