Banankage med kokosmel…….
Jeg havde et par bananer der havde lagt og blevet lidt for brune – men helt perfekte til at bage med – så jeg bagte en banankage i dag, fra bogen “Kage der smager – og andre søde sager“. Kagen er ihvert fald IKKE tør, men meget fugtig og sådan nærmest lidt “tung” i konsistensen. Det hjalp nok heller ikke, at jeg kom saften af 1 appelsin i som jeg også havde liggende – og skar så lidt ned på smørret og sukkeret. Jeg skriver dog opskriften til Jer som den er i bogen, så må I selv eksperimentere Jer frem hvis I får lyst *S* Der stod at der skulles smeltes mørk chokolade til at komme ovenpå, jeg lagde bare nogle stykker pålægschokolade på som jeg smurte lidt ud da de var smeltet, fordi jeg ikke gad at smelte chokolade……..
Banankage:
3 æg
2 dl sukker (jeg brugte 1½)
2 tsk. vaniliesukker
75 g smeltet smør
100 g mel
25 g kokosmel
1 tsk. bagepulver
2 bananer, moste
Pisk æg, sukker og vaniliesukker rigtig godt, til det er tykt. Smelt smørret og bland mel, bagepulver og kokosmel. Vend det i dejen, skiftevis med det smeltede smør og vend rundt, til det er godt fordelt. Mos bananerne og vend dem i dejen. Kom det hele i en smurt springform eller lille ovnfast fad og bag ved 175 grader i ca. ½ time. Smelt evt. noget mørkt chokolde og fordel det på den afkølede kage.
Tilbage


















