Kanel- og vanilie”bullar”………….
Vaniliefyldet, drysset med lidt mel…….
Færdigbagte vanilie”bullar”…….
De færdige kanel”bullar…….
I går fik bare rester fra i mandags, kærestens mor var nede og spise. Ikke særlig høflig at invitere gæster til rester, men hun var nu meget glad for at hun slap for at lave mad – og fik hun resten med hjem……..
Det var ellers ikke min mening at lave noget særligt igår, for jeg have en slem hovedpine, men jeg “faldt” alligevel over en opskrift på kanel- og vanilie”bullar”inde på Jubii debatten, som jeg bare blev nødt til at prøve *S* (brugeren hedder “cahm”). Jeg er ikke så vilde med kaneludgaven, tror måske der er for meget kanel i, men vanilie”bullar’erne” (snegle, om I vil) er SUPER gode! Jeg ELSKER vanilie og de er lige mig, så næste gang jeg vil bage en portion KUN med vanilie i – MUMS…….
Kanel- og vanilie”bullar” (snegle), ca. 32 stk.:
130 g smør
5 dl mælk
50 g gær
1 tsk. salt
3/4 dl sukker
ca. 875 g mel
Fyld:
125 g blødt smør
2 x ½ dl rørsukker
2 spsk. kanel
1 spsk. vaniliesukker
Desuden:
1 æg til pensling, let sammenpisket
perlesukker (det havde jeg ikke)
Smelt smørret til dejen og tilsæt mælken, varm op til det bliver håndvarmt. Smuldr gæren i en skål og hæld den lune mælkeblanding over, rør gæren ud. Tilsæt salt, sukker og melet – tilsæt melet lidt ad gangen. Når det er nogenlunde samlet, så hæld det ud på bordet og ælt det til en smidig og blank dej. Måske skal der bruges lidt mere mel, måske lidt mindre. Lad dejen hæve lunt og tildækket i ½ time. Del det bløde smør i lige store dele. Bland den ene del med ½ dl rørsukker og kanel. Den anden del med ½ dl rørsukker og vanilie. Ælt dejen igennem igen og del den i 2 lige store dele. Rul hver portion ud til en firkant på ca. 25 x 30 cm. Smør en af de 2 smør-blandinger på, drys med ganske lidt mel og rul den stramt sammen fra den lange led. Skær i ca. 1½ cm. tykke skiver og sæt på bageplade (eller evt. i papirmuffinsforme, men det er nu ikke nødvendigt). Gør på samme måde med den anden halvdel af dejen. Lad dem efterhæve, tildækket i ½ time. Pensl med let sammenpisket æg og drys med perlesukker. Bages ved 225 grader i ca. 10 minutter – jeg bager ikke ved varmluft. Lad dem afkøle på bagerist.
Nå, men tøjet er nu ved at være vasket og tasken pakken til vores Berlin tur, som vi tager afsted på i morgen. Vi bliver hentet kl. 06.00 (!!!) – I skal være glad for at I ikke skal se mig på det tidspunkt af døgnet *S* – så vi skal MEGET tidligt op! Hvis der er noget jeg – og min krop – ikke er glad for, så er det at komme tidligt op. Det er heller ikke bare det at jeg skal tidligt op, men når jeg ved at jeg skal, så kan jeg ikke sove om natten. Jeg er så bange for at jeg ikke kommer op og jeg ligger hele tiden og tæller ned hvor mange timer jeg nu kan sove – ikke noget der ligefrem fremmer søvnen…….
Vejrudsigten ser sådan set meget god ud, men for at være på den sikre side, har jeg alligevel pakket tøj til lidt af hvert *S*. Vejret er jo en af de ting som vi ikke kan gøre noget ved, så det eneste der er at gøre, er at forberede sig bedst muligt………
Pga. af Berlin-turen, vil jeg selvfølgelig heller ikke poste indlæg eller besvare mails/kommentarer de næste dage. Jeg er tilbage på “pinden” igen mandag, så skal der nok komme et referat og billeder fra vores tur – som vi glæder os SÅ meget til……..
Kan I nu passe godt på Jer selv og Jeres kære…..

















