Newyorkerbyheart

Pangasius-tournedos med oliventapanade og tigerrejer……

Den færdige oliventapanade – ikke særlig skønt at skue – men smager PRAGTFULDT!……

Dressingen med dild-krydderi…….

Pangasius smørres med tapanaden…….

Pangasius-tournedos, klar til at komme i ovnen…….

Aftenens salat…….

Den færdige ret……

Aftenens tallerken……

I dag var kærestens mor nede og spise. Menu’en var meget let: pangasius-tournedos med tigerrejer, en salat, dressing og flute – PRAGTFULD menu, som er let at lave og med MASSER af smag. Jeg tilsatte ca. ½ pose rå tigerrejer, da jeg var bange for at der ikke var fisk nok. Jeg havde 2 pangasiusfileter, som jeg delte på langs og så igen på midten – og det slog fint til……

Pangasius-tournedos med oliventapanade og tigerrejer 2-3 pers.:

2 pangasiusfileter

ca. ½ pose rå tigerrejer, optøede

salt, friskkværnet peber

4 skiver bacon

olivenolie

hvidløg

Oliventapanade:

2 dl sorte oliven

1 dl kapers

2 fed hvidløg

olivenolie

friskkværnet peber

Start med tapanden: kom oliven, kapers og hvidløg i en blender og kør til det er så fint som det ønskes. Tilsæt olivenolie til det har en passende – smørbar og ikke for flydende – konsistens. Smag til med lidt friskkværnet peber. Tag skallerne af tigerrejerne og fjern den sorte tarm i ryggen, vend dem med lidt olivenolie, presset hvidløg, salt og friskkværnet peber og lad dem stå i køleskab til de skal bruges. Dup pangasiusfileter tørre, krydr dem med ganske lidt salt og friskkværnet peber og del dem først på langs og så på midten. Smør dem med oliventapanaden og rul dem sammen. Vikl ½ skive bacon om, fæstn med en tandstikker og sæt dem i et ovnfast fad, beklædt med bagepapir. Kværn lidt friskkværnet peber over dem. Sæt dem i ovnen ved 180 grader i ca. 25-30 minutter. I de sidste 5 minutter fordeles tigerrejerne over og steger med til de blive lyserøde. Resten af tapanaden kan smørres på godt brød, det smager FANTASTISK – eller der kan laves ½ portion.

Aftenens salat bestod af:

romainesalat, blommetomater på stilk, gulerødder i små tern, squash i små tern, agurk uden kerner, rødløg i tynde skiver, sukkerærter i mindre stykker og 1 bæger fetaost.

Dressingen var bare creme fraiche lidt salt, friskkværnet peber, ca. 3 spsk. dild-krydderi (som jeg har købt hos Pampered Chef) og et nip sukker. Det blev faktisk til en ret god dressing, som dog smagte lidt hen ad den dild dip, der kan købes til chips……

Vi fik et lækkert flute til og så noget af det resterende oliventapanade, til at smørre på/dyppe brødet i……

I dag har jeg fået ryddet lidt op i køkkenskuffer – og gjort dem rene – det er altså noget af et projekt! Vi har jo fået installeret ekstra skuffter med fuld udtræk, som jeg er SUPER glade for, men det er godt nok også mange skuffer at gøre rene – og hvor kan jeg dog samle meget ragelse til *S*. Hvad der ikke gemmer sig i skufferne af små “mærkelige” pakker/poser/bokse med alt muligt i – og mange rester – så det er nok meget sundt sådan at få ryddet ud engang med jævne mellemrum……

Det er som om at den “tåge” jeg har gået rundt i siden vi kom hjem fra Berlin, endelig er ved at lette! Jeg har fået lidt af mine kræfter tilbage og jeg håber at få genoptaget min yogalates igen, så jeg kan holde mig lidt igen, til det igen er sæson for at spille “skildpadde” tennis……..

Jeg vil slutte af med dette smukke citat, som jeg modtog i dag fra en kær ven:

A friend is someone who knows the song in your heart and sings it back to you when you have forgotten how it goes“.

Jeg håber at det er i orden med dig at jeg gentager det herinde (du ved jo selv hvem du er), jeg tænker tit på dig og jeg håber at vi snart ses igen, det er jo ved at være MANGE år siden sidst…….

I de næste par dage står den på tortillas her i huset, så da blogger jeg ikke. Jeg vender tilbage på fredag med lammekoteletter…….

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. Feb 26, 2009
    5:42 pm

    Anonymous

    Nøj-hvor personligt:-)
    jeg var bare ude efter en opskrift på oliventapanade….
    jeg kigger med igen!
    Tove


  2. Feb 26, 2009
    9:19 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Tove!

    Velkommen herinde – og tak 🙂 Jeg håber, at du snart kigger forbi igen…..

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!