Newyorkerbyheart

Rugmelspanerede pangasius med hokaido græskarmos…….

01 oktober , 2008 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Om mig - Tags: , , , ,

Hokaido græskar i tern og knust hvidløg, klar til at komme i ovnen….

Hokaidomosen…….

Rugmelspanerede pangasiusfileter……..

Aftenens tallerken…….

I aften stod menuen på rugmelspanerede pangasiusfileter med hokaidomos og grønne bønner. Jeg ved ikke rigtig med det mos, måske jeg ikke har levet det rigtigt, men det var en lidt underlig konsistens at få ind i munden! Sådan nærmest lidt grynet og lidt “tør” i det, lidt svært at forklare, men ikke det mest fantastiske jeg har spist. Smagen fejlede sådan set ikke noget, men konsistensen……

Det er første gang jeg laver noget med (hokaido)græskar, hidtil har jeg kun fået det som “pumpkin pie” til Thanksgiving i USA – og det er jo en helt anden sag *S*

Hokaidomos:

1 hokaido græskar

olivenolie

3-4 fed knust hvidløg

frisk rosmarin, finthakket

lidt tørrede chiliflager

flagesalt, friskkværnet peber

lidt koldt smør

lidt mælk

citronsaft

Halver græskarret og skær det derefter i kvarter, tag kerner og indmad ud. Skræl stykkerne med en skarp kniv og skær “kødet” i grove tern. Kom det på en bageplade med bagepapir og dryp med lidt olivenolie, citronsaft, flagesalt, friskkværnet peber, rosmarin og chiliflager. Læg de knuste hvidløgfed ved og stil i ovnen ved 175 grader i godt 30 minutter, vend lidt rundt engang imellem. Hæld det hele i en skål, tilsæt lidt koldt smør og lidt olivenolie. Pisk med en el-mikser til det bliver en mos. Smag til med mere citronsaft og tilsæt lidt varm mælk for at give en bedre konsistens.

Rugmelspanerede pangasiusfileter:

2 pangasiusfileter

rugmel

skal af 1 citron, revet

parmesanost

salt, friskkværnet peber

1 æg

olie + smør til stegning

Dup fileterne tørre og skær dem evt. over. Pisk ægget let sammen. Bland rugmel, salt, friskkværnet peber, parmesanost og citronskal på en anden tallerken. Vend først fisken i æg, så i melblandingen. Steges gyldne og sprøde på en pande i det varme fedtstof – vend kun 1 gang – så bliver paneringen pænest. Steg ca. 3-4 minutter på hver side, til fisken er netop gennemstegt.

Efteråret er over os og måske er det derfor jeg er ved at gå til i selvmedlidenhed! Jeg har ufattelig ondt over det hele, sover ELENDIGT om natten og synes bare ikke at jeg udretter noget. Jeg får sådan perioder engang imellem, hvor jeg er SÅ træt af min krop og af at jeg ikke kan noget. Træt af altid at have en krop de gør mere eller mindre ondt. At jeg hele tiden skal planlægge, så jeg har energi til det hele, at jeg ikke bare kan være som alle andre og bruge deres krop som de har lyst til. At jeg ikke kan tage en spinningtime eller en god omgang motion. At jeg ikke har den energi andre har og at jeg ikke har et meningsfyldt job. Jeg ved godt at andre har det meget værre end mig og at jeg trods alt har fundet en hverdag, som giver mig mening, men alligevel!!!! Engang imellem falder jeg ned i selvmedlidenhedens dybe og sorte hul……..

Facebook har givet kontakt til mennesker som jeg ikke har haft kontakt med i mange, mange år. Jeg tror, at hvis nogen af dem mødte mig – face-to-face – i dag, så ville de undres og synes at jeg har ændret mig (- til det bedre synes jeg selv). Jeg har tit fået at vide at jeg var en kold person, en som nærmest var umulig at komme ind på livet af! Men med et livsforløb som mit, tror jeg at det er meget “normalt”. Jeg har haft parader oppe hele tiden for at beskytte mig selv, for ikke at lade andre komme så tæt på mig at de kunne såre mig – og jeg blev alligevel såret. Jeg har været en dørmåtte, en som alle kunne vade henover og tørre fødderne godt og grundigt af i, jeg fandt mig i ALT. Når “man” opfører sig som en dørmåtte og siger som en dørmåtte (“kom og spark til mig, jeg ligger alligevel ned”), så er “man” en dørmåtte! Idag finder jeg mig ikke i nær så meget – men kan godt falde tilbage i gamle mønstre *S* – og er blevet bedre til at sige fra. Førhen ville jeg være sammen med hvilke som helst andre mennesker, bare for at have selskab! I dag ved jeg at livet er for kort til at være sammen med mennesker som ikke siger mig noget/giver mig noget. Selvom jeg ikke kan arbejde idag, har mit “arbejdsliv” ihvert fald givet mig det, at jeg er blevet meget mere udadvendt og den gave, at kunne tale med de fleste mennesker………

Bøger:

Jeg er blevet færdig med “Jeg dræber” af Giorgio Faletti og jeg kan kun anbefale Jer at læse den! Jeg synes den er spændende, har et godt sprog og en god fortællerstil……

I morgen står menuen på kylling i stegepose med rosmarin og citron (en Isabella Smith) opskrift, kartofler og rosenkål med bacon……..tror jeg nok *S*




Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Oct 2, 2008
    9:08 am

    Charlotte

    Hej B.

    Jeg har aldrig syntes, at du har virket som “en dørmåtte”, men jeg mødte dig selvfølgelig også et sted, hvor du virkelig fik mulighed for at blomstre.

    Glæder mig sådan til, at vi skal ses! Vi kan fx den weekend, der hedder den 25-26/10!

    Kh. Charlotte


  2. Oct 2, 2008
    10:23 am

    Newyorkerbyheart

    Kære C!

    Ja, tiden hvor vi lærte hinanden at kende var jo unik – omgivet af skønnne mennesker, som gav mig en mulighed for at være mig – og som syntes at det var ok! 🙂

    Det lyder godt, det er hermed noteret, skal vi ikke arbejde videre med den weekend? Jeg vil glæde mig SÅ meget til at se dig igen og til at mød dine guldklumper 🙂

    Knus og kærlig hilsen
    Birthe


  3. Oct 2, 2008
    11:01 am

    Nille

    Kære Birthe,

    Det er en vigtig ting at kunne analysere sig selv – og erkende, at ens grænser er nået. Selvom jeg godt kan forstå, at det engang imellem er hårdt, så synes jeg nu, at du har fundet en god balance i dit liv. Du er ikke en kold person – men jeg kender det prædikat. Vi er nok bare mere sårbare og lukker os hurtigere inde. Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting at passe på sig selv!

    Hav en god dag!


  4. Oct 2, 2008
    11:24 am

    Rikke Skovbakke

    Hej Birthe,

    Efter lidt e-mail korrespondence nu endelig også en kommentar fra mig på din blog.
    Först: Hokkaidogræskar er gode, men de kræver lidt fedtstof for at blive blöde og cremede i konsistensen. Du kan dog også have været uheldig, og fået et af de mindre gode af slagsen.
    Så til dig: din træthed er ikke unormal i denne tid – mange er trætte og energiforladte, men din selv-opfattelse af dette forstærkes selvfölgelig af din sygdom. Fortvivl ikke, og bliv ikke frusteret over, at andre tilsyneladende kan mere. Din energi skal nok komme, og så længe du stadig har så meget energi at du kan blogge og glæde os andre hver dag, er der noget positivt i sigte.
    Jeg kender dig ikke, men opfatter dig som en ganske almindelig, varm kvinde, der glædes over både store og små ting i livet, som frustreres over store og små ting i livet, som har en mening om det der rörer sig i dagligdagen og i livet generelt – men som har en bagage med sig, som er sværere at bære, end det de fleste af os bærer rundt på.
    Et knus og en kærlig hilsen
    Rikke
    (Skovbakke – du ved, hende med Amy)


  5. Oct 2, 2008
    11:32 am

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille!

    Ja, du har ret, jeg her en nogenlunde god balance i livet, men engang imellem forfalder jeg til selvmedlidenhed og synes at det er voldsomt synd for mig selv 😀

    Kærlig hilsen
    Birthe


  6. Oct 2, 2008
    11:34 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Rikke!

    Ok, måske jeg ikke har gjort det rigtigt eller måske har det været en dårlig græskar. Ihvert fald var jeg ikke udpræget begejstret 🙂

    Jeg tror at omslaget i vejret har en stor betydning, men det er ikke andet at gøre end at holde hovedet højt og forsætte…..

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!