Newyorkerbyheart

Storbyferie: Berlin, del 2…….

14 oktober , 2008 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Dagbog, Ferie/rejser - Tags:

“Brandenburger Tor”…….

Gården inde i “Humbolt Universitet”…….

Statuer udenfor “Deutche Historische Museum”……..

Model af koncentrationslejr inde i “Deutche Historische Museum”……

Inde fra “Deutche Historische Museum”……..

“Sejrssøjlen”…….

“Kennedy Museum”………

Stofbetrukket bil…….

Peugeot – konceptbil……

Donkin’ Donuts……
Vi vågnede op til det smukkeste vejr, så det var bare med at få taget bad og komme ned og få noget morgenmad. Hotellets morgenmadsbuffet var stor og med mange forskellige ting: 4 forskellige slags juice, røræg, 2 slags varme pølser (stegt/kogt), forskellige “rundstykker”, forskellige slags brød, kogte æg, pålæg, forskellige oste, forskellige smørreoste, frugt, forskellige slags yoghurt, cornflakes, müsli, marmelader, nutella, kage osv. Det manglede virkelig ikke noget og hvis vi gik sultne derfra, var det helt sikkert vores egen skyld……..
Vi startede dagen med at tage bussen – vi havde købt et “Berlin welcome card” – ned til “Berliner Dom“. Vi gik rundt inde i den meget SMUKKE kirke og derefter bevægede vi os op i udsigtskuplen – nok ikke turens klogeste valg, da det var noget jeg måtte “betale” for resten af turen – men udsigten deroppe var meget OVERVÆLDENDE! Fra “Berliner Dom” gik turen hen til “Deutsche Historische Museum” hvor vi mest var interesseret i tiden omkring 2. verdenskrig. Det var en meget flot og oplysende udstilling, som jeg ikke ville have undværet at se. Vi blev lidt overvældet af alle de informationer og udstillede ting, men det var et godt indslag, som jeg kan anbefale. Vi så ikke noget af de andre “tidsaldre” i museum’et, fordi det ville tage alt for meget tid og fordi vi heller ikke var så interesserede……..
Efter al den gåen omkring på museum, bestemte vi os for en sejltur på floden “Spree” med en af de mange turbåde. Det tog ca. 1 time og var en dejlig tur, hvor vi så meget og kunne sidde og slappe af og nyde det skønne vejr. Jeg kan absolut anbefale Jer at tage en sejltur, men kig Jer for, det er ikke alle der guider på engelsk…….
Vores frokost blev indtaget nede ved “Holocaust Monumentet“, hvor vi fik en tallerkenfuld Spaghetti Bolognese. Efter frokost – og lidt gåen omkring – fandt vi “Stasi” udstillingen (som ligger godt gemt af vejen). Det er en gratis udstilling. Den var ok, men ikke det helt vilde og vi var nok lidt skuffede, men der findes et større museum (som vi desværre ikke fik set). Vi gik lidt mere rundt i byen og kunne ikke helt beslutte os hvad vi skulle, men vi besluttede os for museum’et “The Kennedy’s“. Jeg er jo – trods alt – ikke så gammel at jeg kan huske John F. Kennedy, men jeg har altid været MEGET betaget af hele Kennedy-klanen og har læst mange bøger om dem. Museum’et var virkelig en oplevelse og noget af det mest stil-rene jeg nogensinde har set. Det er ikke særlig stort, men der er masser af af flotte billeder og nogle interessante effekter.
Efter en lang dag med MASSER af indtryk og en afsluttende tur ned af “Friedrichstrasse” hvor der virkelig er pulseredende liv, spiste vi aftensmad på “Escados“. Vi havde forventet at det var en mexicansk restaurant – også fordi de spillede mexicansk musik derinde og vi havde sat næsen op efter nachos guacamole – men det var der ikke noget af på menukortet *S* Så jeg fik en marineret steaksalat (som var SUPER god) og kæresten en kyllingesalat. Desserten havde vi købt hos “Donkin’ Donuts”………….

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!