Newyorkerbyheart

Bøf Stroganoff – i en fart…….

01 november , 2008 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Opskrifter - Tags: , , , ,

Min pakke fra Isabella’s, som jeg modtog igår……..

Prinsessen er gået ombord i æbleskiverne – håber I kan se bort fra al rodet på bordet – beklager…..

Det svitsede kød……..

Champignon svitses……

Perleløg kommes ved…….

Den færdige ret……

Aftenens tallerken…………

Jeg kan lige så godt sige det som det er: jeg ligger syg med ondt i halsen og feber – TRÆLS!!!! Mit immunforsvar er jo lig 0, så et eller andet er kommet ind i min krop og nu føles min hals bare som pigtråd. Der er som om der er en plet i halsen, som lukker sig hver gang jeg prøver på at ligge mig ned og sove, hvilket gør at jeg føler jeg ikke kan få vejret og frem kommer en underlig lyd!! Jeg har derfor ikke sovet mere end max. 1 time i nat, ellers brugte jeg tiden på at gå frem og tilbage mellem sengen, sofaen og en stol – bare for at prøve at få lidt søvn……

Jeg fik heldigvis vores søde nabo til at køre på apoteket for mig i formiddags – for kæresten var på arbejde – hun købte nogle Strepsil og nogle af de nye “halspinetabletter” (Zyx). Det er nu ikke fordi det rigtig har hjulpet noget, men så har jeg da gjort et eller andet *S*

Jeg har levet af tynd suppe med lidt melboller i hele dagen (fordi jeg ikke kan lide de købte kødboller!), så selvom jeg ikke følte helt vildt for at lave mad i dag, så besluttede jeg alligevel at det nok var meget godt at få noget “ordentlig” mad indenbords. Derfor lavede jeg det jeg havde planlagt: hurtig bøf Stroganoff med rodfrugtmos. Jeg fik ikke serveret noget grønt til, kræfterne nåede ikke længere, men det smagte dejligt og forhåbentlig vil det hjælpe til at jeg bliver rask hurtigere……..

Hurtig bøf Stroganoff, 4 pers.:

500 g oksekød i strimler

smør/margarine til stegning

1 tsk. (røget) paprika

salt, friskkværnet peber

250 g (mark)champignon, små eller skåret i halve

150 g frosne perleløg

2 spsk. koncentreret tomatpure

½ tsk. Colman’s sennepspulver

2½ dl oksebouillon

2½ dl (madlavnings)fløde

Brun hurtigt kødet i smør, krydr med paprika, salt og friskkværnet peber. Tag kødet op. Brun champignon et par minutter og tilsæt så perleløg. Lad dem blive lidt varme og svitse lidt med, tilsæt kødet igen og bland det hele sammen. Tilsæt tomatpure, sennepspulver, bouillon og fløde og lad det koge i 5 minutter. Smag til og jævn det evt. Server med kartoffelmos og gerne noget grønt, som f. eks, bønner.

Rodfrugtmos:

3-4 gulerødder

3-4 pastinakker

kartofler

salt, friskkværnet peber

smør

mælk eller madlavningsfløde

Skær rodfrugterne i nogenlunde ens stykker og kog i vand til de er godt møre. Mos dem og smag til med salt, friskkværnet peber, smør og mælk/fløde til passende konsistens og smag. Server.

Jeg har forkælet mig selv og bestilt nogle varer hos Isabella’s, som jo har rigtig mange lækre ting. Jeg fik min pakke i går og den indeholdt: en fin oliekande, en bog om kattens kropssprog (som har de skønneste billeder), et glas mandelcreme (som jeg MEGET let kan blive MEGET forfaldet til) og en lille træske til salt. Lækre ting……

I går fik vi årets første – købte – æbleskiver og prinsessen var helt vildt. I starten var hun MEGET fornærmet over at hun ikke måtte få, når vi nu sad og spiste lige foran næsen på hende. Lige pludselig i et ubemærket øjeblik, havde hun slået klo’en (bogstavelig talt) i en og hapset den, derefter slikkede hun på alle de andre – og så var vi ligesom færdige med at spise (hvad hun nok også havde regnet med *S*). Så kom ikke at sig, at katte ikke er snu *S*

Nå, nu vil jeg ind og hvile og forhåbetlig få en bedre nat end igår – omend halsen stadig føles som om der sidder pigtråd fast nede i den……..

God weekend til Jer alle……
Print Friendly
Tilbage

15 kommentarer


  1. Nov 1, 2008
    9:44 pm

    Marianne's mening

    Spise Prinsessen virkelig æbleskiverne eller leger hun bare med dem?

    Sjovt billede i al fald :0)


  2. Nov 1, 2008
    10:02 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Marianne!

    Hun spiste faktisk ½, men ellers slikkede hun mest bare på dem, for at vi ikke skulle spise dem 😀

    Nu er der også kommet tekst på, havde lige fået gemt for tidligt *S*

    mange hilsner
    Birthe


  3. Nov 1, 2008
    10:42 pm

    Anonymous

    Åh nej… rigtig god bedring!

    Mange hilsner

    Eva


  4. Nov 2, 2008
    1:49 am

    Voksenmis

    Rigtig god bedring, Birthe – jeg hader selv at have ondt i halsen og kender alt for godt den der lille tørre plet i halsen…

    Du må ha’ noget mere suppe, lidt afslapning på sofaen under dynen og lidt kæreste/Prinsessekærlighed.

    Det er den dejligste historie, du fortæller om Prinsessen. Hun opfører sig så 100% kattet, at jeg får helt ståpels 🙂

    En af vores katte nægter at spise andet end tørfoder – på nær makrel i tomat, og det er så tomaten, den er vild med. I forgårs gik den i gang med en hel dåse åbnede tomater! Nå ja, og så elsker den FRISK franskbrødskrumme.

    Ka’ du se at blive frisk igen 😉

    Go’ søndag – trods alt – Lisa


  5. Nov 2, 2008
    11:03 am

    Anonymous

    Håber du snart er i bedring. Skønne ting du har købt.
    Kender du Desmond Morris? Har har skrevet de mest fantastiske kattebøger, dem kan jeg varmt anbefale til en stor katteven som dig. God bedring. Charlotte


  6. Nov 2, 2008
    3:41 pm

    Louise

    God bedring til dig, helst med det samme. Mon dit halsonde og din feber er det, der har ligget og luret og derfor gjort dig ekstra træt og uoplagt? Det skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg kan da forestille mig, at det ikke er noget der hjælper på din kroniske sygdom. Så nu håber jeg bare at du kommer dig så hurtigt som muligt, og du så, når du er kommet dig, kan ryste den ekstra træthed af dig!

    Missen er søreme fræk, sådan at slikke på alle æbleskiverne ;o)


  7. Nov 2, 2008
    9:20 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Eva!
    Tak 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  8. Nov 2, 2008
    9:21 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lisa!

    Det er sjovt som de finder noget forskelligt de kan lide 🙂 Vores går også helt amok over majs fra dåse – hun er helt pjattet med dem…

    Mange hilser
    Birthe


  9. Nov 2, 2008
    9:23 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Charlotte!

    Kender desværre ikke Desmond Morris, men måske jeg skulle lære ham at kende – tak for tippet 🙂

    mange hilsner
    Birth


  10. Nov 2, 2008
    9:24 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Bogsider!

    Jeg tror at du er inde på det helt rigtige der, det er ihvert fald hvad jeg selv er kommet frem til, nu håber jeg snart at penicillinen fra vagtlægen hjælper….

    Mange hilsner
    Birthe


  11. Nov 2, 2008
    11:27 pm

    Voksenmis

    Birthe – det er vores smukke hvide mis også. Altså vild med dåsemajs.

    Og hår :S

    Jeg er somme tider vågnet ved, at hun har siddet og tygget i mit hår – og har da også det meste af tiden en mærkelig kort tot stikkende ud fra mit ellers lange hår.

    Den sidste af vores misser, den store han-tamp, bliver lille killing igen, når mor har været i bad. Så vil han op og ligge ind til mor og slikke på venstre øre – nogle gange går der hul!

    De katte, de katte. Ville ikke undvære dem for noget!

    God bedring, skønne kvinde –

    Voksenmis aka lisalodahl


  12. Nov 3, 2008
    8:28 am

    Anonymous

    Hmmm. Et dyr skal ik være på ens Køkkenbord, eller for den sags skyld andet bord.. Det er blevet det moderne menneske i dette århundrede at skla have alle dyr med sig, hvorsomhelt og iden gtad med til bords samt med i sengen. Dyr er ik “bygget” til såsanne forhold, de er vilde,m finde selv deres plads. De har deres naturlige gang den må man ik lave om på.
    Dyrepsykolog A Martin Nielsen


  13. Nov 3, 2008
    12:04 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lisa!

    Fedt at katte er så “underlige” 🙂 Alle har deres specielle mærkværdigheder…

    Mange hilsner
    Birthe


  14. Nov 3, 2008
    7:06 pm

    Anonymous

    Hej Birthe

    Hvor skægt din mis kan lide æbleskiver. Ikke at jeg ikke forstår det, for det gør jeg. Jeg elsker dem selv.

    Jeg prøvede at lave den ret med lammekølle/lammekød den anden dag, og det var rigtig godt. Men jeg udelod nogle af olivene – det må jeg indrømme er bare ikke mig. Jeg er ellers altædende. Desværre glemte jeg at lave sukkerærter til og kom i tanke om det efter vi havde spist. Men både min kæreste og min mor kunne lide det alligevel.

    Det var egentlig ikke meget kød der er på sådan nogle stykker. Gad vide om der er noget andet evt lam man kunne bruge?

    Og du har ret – røget paprika er dælme godt. Mums.

    Hilsner Angelika


  15. Nov 3, 2008
    8:00 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Angelika!

    Ja, det er lidt spøjst, men hun vil bare have hvad vi spiser 🙂

    Glad for at du/I kunne lide det 🙂 Du har ret i at der ikke er så meget kød på lammekoteletter, men jeg synes faktisk at det er lidt lækkert – lidt med godt. Men måske kan der forsøges med lammefilet, som er mere “ren” kød….

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!