Newyorkerbyheart

Mig og Wii’nnie…………


Jeg er kommet til at slette de billeder som jeg skulle bruge på bloggen i aften – og jeg kan IKKE finde dem igen!!!! Skaden er dog ikke så stor, da det laksefad vi fik i aften er noget som vi har fået før, nemlig: Laksefad a la Minna og Gunnar. Det smagte ligesom sidste gang rigtig godt………

Jeg er stadig rigtig glad for min Wii, som nu er blevet døbt Wii’nnie (takket være kærestens søster *S*). Jeg måtte holde en pause i går, dels fordi vi skulle til julefrokost hos kærestens mor (sammen med resten af familien) og dels fordi min arm gjorde ondt!! Jeg havde simpelthen spillet for meget 1. juledag……………sådan kan det jo gå *S*. Det er altså ret sjovt at springe rundt på gulvet og hvis nogen kiggede ind af vores vinduer, ville de måske tro at jeg er lidt bims……….

Jeg synes bare at det koncept med at man skal bevæge sig, er helt vildt godt, i stedet for bare at sidde stille i en sofa og trykke på knapper.

Som skrevet var vi til julefrokost i går og nu gider jeg bare ikke at spise julemad mere i år – BASTA!!!! Det var så befriende at få laks i aften og spise mere “almindelig” mad, der ikke indeholder en ton (ande)fedt. Tror i grunden også at mine tarme takker mig *S*

Prinsessen er blevet lidt mere almindelig igen, efter at have været under påvirkning af “narkotika“. Min Mama indrømmede at der er “catnip” i musen, som prinsessen fik!!! Faktisk havde hendes 3 katte stjålet den på skift op fra den kasse, som hun sendte gaverne i. Den ene gang blev den slæbt med udenfor, så den måtte vaskes, tørres og så gemmes igen…………….kun for at blive fundet *S* Nu savler prinsessen da i det mindste ikke over den længere og opfører sig rimelig normalt, når den er i nærheden – men hun ligger stadig og sover ovenpå den……..

Bøger:

Jeg er begyndt på “En plads i solen” af Liza Marklund og det jeg har læst af den er godt! Liza Marklund når hun er bedst – og det er selvfølgelig med Annika Bengtzon i hovedrollen……..

Jeg må indrømme at jeg ikke har fået trænet på crosstraineren de sidste dage – til gengæld er Wii’nnie blevet motioneret. Det giver nok ikke helt så meget som crosstraineren, men det er dog bedre end ingenting. Jeg forventer ikke, at forsætte min “seriøse” træning førend efter jule-/nytårsferien er ovre og kæresten igen starter på arbejde, den 5. januar. Jeg har – idag – modtaget mine nye pilates dvd’er, så jeg glæder mig til at komme igang igen.

Det er lykkedes os at få set et par film her i juleferien, noget vi ellers har forsømt på det grusommeste!! 1. juledag så vi “Blood diamond” med bl. a. Leonardo Di Caprio, en rigtig god film som har nogle barske sekvenser!! Den viser den barske sandhed om hvor lidt et liv er værd i de egne!! En film der påvirker en, fordi at selvom det er en film, så ved vi jo at det ikke er opdigtet det hele. Den beviser igen – synes jeg – at Leonaro Di Caprio faktisk er en god skuespiller, omend lidt overset måske???

I går så vi “The hunting party” med bl. a. Richard Gere, som også var en god film. Den havde også barske sekvenser fra borgerkrigen i Jugoslavien og igen bliver man påvirket af, at det nok endda var værre i virkeligheden!! God film, lidt anderledes filmet/klippet, men helt absolut værd at se – i det hele taget synes jeg jo at Richard Gere er værd at se på *S*

Jeg er lige blevet færdig med at planlægge vores nytårsmenu i dag. Vi skal bare være os to – som vi var sidste år. Vi foretrækker at være hjemme hos prinsessen nytårsaften, fordi hun er SÅ bange, det lille skind. Der er allerede nogle gevaldige drøn og masser af raketter i luften!! Vi går dog nok over til nogle naboer efter midnat – som vi også gjorde sidste år – det skal nok blive hyggeligt. Det er også som om nytår ikke har den samme “magi” som det havde da vi var helt unge og bare skulle feste!! Nu hvor jeg er blevet “lidt” ældre synes jeg egentlig at det er fin nok, bare at sidde ligeså stille og hygge os over noget godt mad. Vores menu kommer til at se ud som følger:

Til dronningens nytårstale: dadler med bacon og et glas Asti spumante

Forret: Jomfruhummere bagt med smør, hvidløg, krydderurter osv.

Hovedret: Helstegt oksefilet med små, stegte kartofler, hjemmelavet bearnaisesauce og en form for salat

Dessert: chokolade Creme Brulee

Midnat: kransekage og spumante

Det skal nok blive godt! Jeg har ikke prøvet at lave jomfruhummer før, så det glæder jeg mig til. Jeg har for den sags skyld heller ikke lavet bearnaisesauce før, så det bliver også spændende……….

I morgen vender jeg tilbage med en pastaret, jeg skal nok prøve at lade være med at slette billederne af det *S*

Print Friendly
Tilbage

9 kommentarer


  1. Dec 27, 2008
    11:16 pm

    inge - viva italia

    Jeg har en skudsikker opskrift på bearnaise, hvis du mangler…


  2. Dec 27, 2008
    11:21 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Inge!

    Det lyder dejligt, kom endelig med den 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Dec 28, 2008
    8:25 am

    Hanne's verden

    Hej Birthe

    Pas på med den hjemmelavede bearnaise – Knorr bliver aldrig helt det samme igen;o) Det smager fantastisk. Nok lidt som din karamelsauce, som jeg lavede i går – vanedannende.

    Du har ret. Jeg er lige gået i gang med Himmeløje. Fantastisk læsning. Jeg elsker A-gruppen og Arne Dahl! Selv om jeg kun lige er begyndt, frygter jeg for øjeblikket, hvor bogen er læst færdigt… Der er altså ikke mange krimiforfattere, som kommer op på hans niveau.

    Mange hilsner fra
    Hanne


  4. Dec 28, 2008
    9:49 am

    inge - viva italia

    150 g smør smeltes
    1 helt æg og 2 æggeblommer blendes med 2 spsk. bearnaiseessens – var plejer at bruge stavblenderen i det der høje glas der fulgte med.
    Når smørret er afkøles en lille smule blendes det sammen med æggene og sovsen hældes tilbage i gryden.
    Lav et vandbad og varm sovsen deri – den skal selvfølgelig i koge – men det er altid lykkedes for mig…..


  5. Dec 28, 2008
    11:36 am

    inge - viva italia

    Det var da en gang rod jeg fik skrevet:-( Den må ikke koge….
    Var vist ikke helt vågen.


  6. Dec 28, 2008
    12:44 pm

    Anonymous

    Hejsa!
    vil bare lige sige tak for en spændende blog… :o)læser tit på din side..

    ang. bearnaise sauce, så prøv evt. at se opskriften fra restaurant under lindetræet… den skulle være meget efterspurgt.

    du kan finde den på deres hjemmeside: http://www.underlindetraet.dk/

    med venlig hilsen Anne


  7. Dec 29, 2008
    11:20 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Hanne!

    Ja, den karamelsauce er “slem”, den er MEGET vanedannende!! 😀

    Jeg er glad for at du kan lide bogen, jeg har hørt rygter om at der kommer endnu en………..vi må da håbe!!

    Mange hilsner
    Birthe


  8. Dec 29, 2008
    11:21 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Inge!

    mange tak for opskriften og jeg skal nok lade være med at lade den koge 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Dec 29, 2008
    11:22 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Anne!

    Velkommen herinde og jeg er glad for at du giver dig til kende og kan bruge min blog 🙂

    Århhh, “Under lindetræet”, har været heldig at spise der en enkelt gang til frokost, for efterhånden nogle år siden. Det kan godt være at det bliver den, jeg må lige se om jeg kan opdrive noget frisk esdragon i vores lille by – tak for linket! 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!