
Den færdige chokoladecreme………….

En rigtig godbid: fuldkornskiks med hjemmelavet chokoladecreme………..
Jeg fandt en opskrift i et gammelt Femina-blad, som jeg bare MÅTTE afprøve: fuldkornskiks med hjemmelavet chokoladecreme! SUCCES siger jeg bare!!!! *S* Det smager altså ret godt og efterlod mig siddende med et STORT smil……………..og jeg er ellers ikke meget til chokolade *S*
De fuldkornskiks er virkelig LÆKRE og super NEMME at lave, dejen er en fornøjelse at arbejde med og så tager det ikke ret lang tid at lave dem.
De smager godt i sig selv, med chokoladecreme selvfølgelig *S* og med ost – de er bare helt PERFEKTE!
Chokoladecremen er også ret nem at lave og så smager den altså noget bedre end Nutella – og der er ingen KONSERVERINGSSTOFFER i den. Jeg kom hvid chokolade i den denne gang, for det var hvad jeg havde, der står at man kan bruge hvad man har lyst til (mælkechokolade, noget med knas i osv.). Jeg kunne godt fristes til at prøve med lidt blød nougat næste gange, det bliver helt sikkert lavet igen……….
Jeg tror jeg vil bage nogle flere fuldkornskiks i morgen, bare fordi de er så lækre og fordi jeg har en del kærnemælk tilbage.
Fuldkornskiks, ca. 30 stk.:
100 g fuldkornsmel (se note)
200 g hvedemel
½ tsk. salt
2 tsk. bagepulver
130 g iskoldt smør
1½ dl kærnemælk
Varm ovnen op til 200 grader. Bland de 2 slags mel med salt og bagepulver i en skål. Skær smørret i mindre stykker og kom det i, smuldr dejen med fingrene eller i en foodprocessor. Tilsæt kærnemælk og saml dejen, ælt den igennem. Rul den ud på et let melet bord i ca. ½ cm.’s tykkelse. Stik kiks ud med en lille udstikke-form i den form der ønskes, med et lille glas eller skær dem ud i firkanter. Læg bagepapir på en bageplade og spay/pensl med ganske lidt smagsneutral olie (majs- eller rapsolie). Læg kiksene på, de flyder ikke ud, så de kan ligge rimelig tæt. Bag dem øverst i ovnen i ca. 12-13 minutter, til de er lysebrune. Lad dem køle af på en bagerist. Opbevar dem i en lufttæt dåse, når de er helt kolde.
Note 1:
Fuldkornsmelet kan skiftes ud med almindeligt mel, eller du kan forsøge dig med andre meltyper……..
Hjemmelavet chokoladecreme:
75 g god mørk chokolade (mindst 70% kakaoindhold)
40 g valgfri chokolade (hvid, lys, med knas osv.)
70 g akaciehonning
30 g letristede hasselnødder
30 g letristede mandler med skal
ca. 1 dl kogende vand
Kom nødderne på en tør pande og rist dem let. Gnid det skal der kommer af hasselnødderne af, så det ikke kommer med i cremen. Lad dem køle lidt af og kom dem så i en blender/foodprocessor og hak dem meget fint (jeg kan dog godt lide at de ikke bliver helt pulveriserede). Bræk chokoladen i stykker og kom den i en skål sammen med honningen. Smelt over vandbad. Kom chokoladeblandingen ned til de hakkede nødder, sammen med det kogende vand og kør det forsigtigt sammen til en masse. Skrab kanterne, så du er sikker på at det hele kommer med og bliver fordelt jævn. Hæld i et glas (portionen rækker til 1 glas) og stil i køleskabet til det stivner. Det får en rigtig fin smøre-konsistens og jeg vil tro at det måske kan holde sig en lille uge i køleskab – eller noget i den stil.