Marineret kalkunspyd med peberfrugtsalsa (“Spis sundt” af Gordon Ramsay)…………
“Spis Sundt” af Gordon Ramsay, forlaget Lindhardt & Ringhof……………..
I aften har vi fået en super LÆKKER ret fra Gordon Ramsay’s nyeste kogebog “Spis Sundt“, Forlaget Lindhardt & Ringhof, det smagte virkelig GODT og var faktisk ret let at lave.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at de også vil være super lækre på den udendørs grill! Gordon Ramsay er igen kommet med en lækker kogebog! Flot layout, lækkert papir (læs: tykke sider), utrolig flotte billeder og så er det opskrifter, der er lette at gå til. Det er lige nøjagtig sådan nogle opskrifter jeg er vild med, sådan nogen hvor der ikke skal bruges 100 forskellige, “mærkelige” ingredienser. Sådanne kogebøger kan jeg bare ikke få nok af……….
Jeg kunne ikke lige finde grillet peberfrugter på glas, så da jeg selv havde 1 stor snackpeber, grillede jeg bare den.
Jeg skar den i grove stykker, fjernede kerner, lagde den på bagepapir i et ovnfast fad og stillede den i ovnen (i den øverste del af ovnen) ved 250 grader til skindet blev sort. Da skindet var helt sort, tog jeg dem ud, lagde dem i en dyb talleken og dækkede dem med film. Når de er kølet lidt af, kan det sorte skind fjernes og så skal de bare skæres i stykker.
Jeg er ret sikker på at denne marinade også vil passe godt til både kyllinge kød og til oksekød. Det er en virkelig smagfuld dressing og det røgede paprika, gør det bare endnu BEDRE. Jeg får tit spørgsmål om røget paprika. Jeg har også haft svært ved at finde det, men jeg har nu fundet ud af at bl. a. Kvickly har det. De fører Morten Heiberg’s produkter og han har en røget paprika i sit sortiment – endda et stort glas, der er rimelig i pris.
Jeg skriver opskriften som den står i bogen – som jeg kun kan anbefale Jer at anskaffe……
Marineret kalkunspyd med rød peberfrugtsalsa (“Spis Sundt” af Gordon Ramsay, Forlaget Lindhardt & Ringhof), 4-5 pers.:
Sæt skiftevis rødløg, peberfrugt og kalkunkød på spyd, pensl dem over det hele inden de grilles på grillen udenfor eller på en grillpande i 10-15 minutter, krydr med salt og friskkværnet peber. Vend den ofte og de skal føles faste når der trykkes på kødet. Pas på med at give dem for meget, for så bliver de tørre og kedelige, de skal bare netop gennemsteges.
Hæld olien fra peberfrugterne og hak dem fint. Kom dem i en skål og tilsæt resten af ingredienserne, bland det sammen og smag til med salt og friskkværnet peber. Den kan spises med det sammen eller sættes i køleskab i op til 1 time. Server spyddene med salsaen (se note).
Note 1:
Endnu en træningsdag er overstået og idag føltes benene ikke så tunge på crosstraineren. Selvom jeg var fristet til mere, holdt jeg mig til de 5 km og derefter 45 minutters pilates (“Pilates med kvalitet 2” af Lotte Paarup). Det føltes godt i dag og min krop var i en noget bedre tilstand end i mandags! I dag var den træt, men føltes også godt og ikke øm på den der “forkerte” måde, som er meget ubehagelig.
I dag fik jeg en mail om, at min Wii Fit er på vej – jeg glæder mig for VILDT!! Jeg håber at få den i morgen, men ellers nok på fredag…………jeg kan bare slet ikke vente og er meget spændt på hvad det er for noget *S*
Bøger:
John Grisham er jo ikke på nogen måde “dybe” bøger, men jeg synes at det er god underholdning – og de giver mig altid lyst til at læse jura *S*. Mine favoritter fra Hr. Grisham’s hånd er uden TVIVL: “Juryen” og og “Partneren“. De 2 bøger har jeg læst en del gange, især “Juryen”……….
I morgen står den på rester, men jeg vender tilbage på fredag med “Fettucine Al Fredo”………….
Samme dag for et år siden
- Turen går til Durham, North Carolina......... - 2012
- Lakrids-tranebærsmåkager (fra bogen "Grigo's hjemmebag" af Markus Grigo")...... - 2011
- Pangasius med løg, bacon og krydderurtelåg.......... - 2010
- Billeder fra USA........ - 2008
- Kylling med rødløg og citron, dertil pasta med hvidkål........ - 2008
- Roastbeef med rå, marineret rodfrugtsalat, del 2........... - 2007
- Roastbeef med rå, marineret rodfrugtsalat........... - 2007

















