Oksecuvette med hvidløg og timian, rigtige hjemmelavede pommes frites og bearnaisesauce…………..
Cuvetten klar til at komme i ovnen………..
I aften har vi virkelig fået LÆKKER mad – ok, det får vi sådan set jævnligt *S* – min i aften var det mad helt efter mit hjerte!! Jeg ved at mange blade prøver at bilde os ind at det mest er mænd der er til rødt kød……………………men så må jeg altså have mange mandlige hormoner, for jeg ELSKER rødt kød!
Menu’en stod på oksecuvette med hvidløg og timian, hjemmelavede pommes frites, endnu et forsøg med hjemmelavet bearnaisesauce (og denne gang blev det en stor SUCCES!), opskriften jeg brugte er fra BoligLiv nr. 1/09 og grønne bønner. Jeg fik også stor ros af kæresten – og en guldstjerne i den lille sorte bog *S*
Denne udgave af bearnaise var virkelig let at lave og involverede langt fra så meget piskeri, som sidste gang jeg forsøgte mig. Den havde heller ikke antydningen af at skille og tog i det hele taget ingen tid at lave, alt i alt kan jeg KUN anbefale den opskrift.
Nu ved jeg hvorfor andre er SÅ glade for hjemmelavet bearnaisesauce, for saucen smagte bare vildt godt og kan slet ikke sammenlignes med noget andet……..
I opskriften stod der dog at der skulle frisk esdragon i, men jeg kunne ikke finde noget, så jeg brugte bare tørret og jeg synes at det fungerede fint. I original opskriften fra BoligLiv, står der også at den skal smages til med lidt citronsaft, men det udelod jeg altså, da jeg syntes den var syrlig nok i forevejen……….
De hjemmelavede pommes frites blev sådan set også meget gode – smagen var der ihvert fald – men jeg havde problemer med at få den helt super sprøde! Jeg skyllede den mange gange i koldt vand, for at få stivelsen ud af dem, men alligevel ville de ikke rigtig blive sprøde. Måske jeg brugte forkert kartoffelsort???? Jeg ved det ikke…………
Oksecuvette med timian og hvidløg:
Nem og SKØN bearnaisesauce (BoligLiv nr. 1/09), den står til 4 pers., men det er nok lidt efter hvor meget sauce man spiser *S*:
Note 1:
Hjemmelavede pommes frites:
Det har været lidt svært at få armene ned efter at have vundet det gavekort til Falsled Kro. Vi har snakket lidt om, at vi måske vil bruge det til min fødselsdag! Mange af Jer ved jo hvordan jeg har det med lige præcis den dag og det kunne være et rigtig godt tidspunkt at bruge den på. Desuden er der stadig så længe lyst, at vi kan få glæde af de smukke omgivelser og trække dagen længst muligt ud.
Vi glæder os begge to, jeg måske en “anelse” mere end kæresten og så er det bare så FEDT at have noget så dejligt at se frem til…………..
Jeg har været på crosstraineren i dag: 20½ minut = 200 kalorier. Jeg er ret godt tilfreds med mig selv!!! *S*. At stå på crosstraineren er en virkelig god træning for mig, med mine skavanker og ømme krop. Den er meget skånsom for mine led og alligevel får jeg pulsen op (så rigeligt *S*) og får forbrændt nogle kalorier. Selvom jeg stod på den i godt 20 minutter idag, kunne jeg egentlig godt have blevet ved, men jeg ved også at jeg skal passe på ikke at overgøre tingene – hvad jeg jo godt kan have en lille tendens til.
Jeg føler selv at jeg får ekstra energi de dage jeg er på den, men hvor fristende det end er, så bliver jeg nødt til at lade min krop hvile hveranden dag og give den en ekstra dag i ny og næ. I dag legede jeg så lidt med min nye Wii Fit bagefter, det blev til ½ time, så det gav også lidt på motions-kontoen………….
Bøger:
I morgen skal vi have rester af cuvetten fra i aften, dertil fettuccine med valnøddesauce………..


















Pingback Kødboller i tomatsovs (Magasinet Mad! nr. 12/2011)……….
Pingback Hjemmelavede pommes frites (Spis Bedre nr. 2/2012)………..