Pangasius og fettuccine med DanaZola…………
Pangasiusfileter med DanaZola og krydderurter…………
I aften har vi fået en fantastisk VELSMAGENDE ret: pangasius og fettuccine med DanaZola. DanaZola er mildere i smagen end andre blåskimmeloste og har en blød konsistens – men en rigtig FIN smag! Hvis I er til oste, skulle I prøve den. Den har vist været på markedet i knap et halvt års tid, men det er første gang jeg prøver den…………..men absolut IKKE sidste!!
Opskriften er fra en reklame for osten, men det gør ikke retten mindre fantastisk. Det er let at lave, helt utrolig velsmagende og vil også gøre sig godt som gæstemad, idet den er meget præsentabel. Jeg kan kun anbefale Jer at lave det *S*
I opskriften står det at det skal laves med rødtungefileter, men nu havde jeg pangasiusfilter, så det var det jeg brugte. Selvom vi kun er 2, så lavede jeg saucen til 4 pers., for jeg ved at kæresten gerne vil have væde ved hans pasta – og jeg synes nu heller ikke at der var for meget. Faktisk tilsatte jeg lige en lille sjat madlavningsfløde mere end der skulle i………….
Pangasius og fettuccine med DanaZola, 2 pers:
Selvom jeg ikke synes at motivationen var helt i top i dag – jeg har haft meget ondt i hovedet i de sidste dag og også i dag – fik jeg alligevel slæbt mig på crosstraineren. Nogle dage når jeg starter, så kan jeg nærmest ikke se mig igennem med at skulle være på den i næsten 20 minutter *S* Jeg synes jeg er træt, benene er tunge og jeg føler at tiden slæber sig afsted! Men når først er ovre de første par minutter og musikken brager ind i ørerne på mig, ja så går det lige pludselig helt af sig selv. Det er en ret underlig mekanisme der går igang, det er som om at alt pludselig træder i baggrunden og jeg går ind i mig selv – det eneste der eksisterer i verden er musikken og crosstraineren………..ret FEDT faktisk *S*. I dag fik jeg presset i 5 km. ned på 18.02 minutter, i stedet for de 19.35 jeg tidligere har lagt på, det er da ret GODT…………..
Jeg har fået et par nye kogebøger, som jeg roligt kan sige, at I nok skal få lov til at stifte nærmere bekendtskab med, gennem mig. De er begge ret interessante og har masser af lækre opskrifter, som jeg må have prøvet af i det næste stykke tid. Den ene bog er “Pasta Nostra” af Giovanni Penco, som er fyldt med de mest fantastiske og skønne pastaretter. Den anden bog er “Kloge kalorier” af Birgitte Escherich (Forlaget Lindhardt & Ringhof), ikke bare er fyldt med lækre, fedtfattige opskrifter – men også giver gode råd hvis man ønsker at tabe sig, eller vedligeholde sin vægt.
Jeg vender tilbage i morgen med nakkekoteletter……………

















