Pasta med krydret pølse og spinat (Spis Bedre nr. 02/09)……………
Løg og chorizo svitses………….
Optøet spinat og lidt vand kommes ved………..
………….og tilsidst creme fraiche…………..
Den færdige ret…………
Aftenens tallerken…………I dag har jeg fået pasta med krydret pølse og spinat (Spis Bedre nr. 02/09) og det smagte faktisk rigtig godt og så er den lynende hurtig at lave. I løbet af 15-20 minutter er der mad på bordet, det kan ikke blive bedre *S*
I original opskriften fra Spis Bedre nr. 02/09, skal der bruges porre og græskarkerner, jeg havde ikke noget af delene. Jeg brugte et løg som jeg skar i tern og pinjekerner…………….
Pasta med krydret pølse og pasta (Spis Bedre nr. 02/09), 4 pers.:
De opmærksomme læsere har måske opdaget, at jeg har sat mit navn på alle billederne på dette indlæg. Det er åbenbart nødvendig, idet jeg har opdaget at mine billeder flittigt bliver brugt rundt omkring på nettet!
Jeg vil bare understrege, at billederne er MINE og jeg har copyright på dem, med mindre jeg giver tilladelse til at de blive brugt – det mindste man kan gøre, er da at spørge. Så for fremtiden, vil mit navn blive sat på alle billeder……………
Jeg har absolut lavet INGENTING i dag – og med ingenting, mener jeg ingenting! Kæresten har været på arbejde hele dagen og er det sådan set stadigvæk og jeg har bare slappet af sammen med prinsessen.
Jeg har været TRÆT efter i går, at være sammen med mennesker som ikke siger mig noget, dræner mig totalt for energi.
Jeg prøvede på at overtale mig selv til at træne bare lidt på crosstraineren eller på Wii’en, men det blev totalt ignoreret, så det var ikke meget held jeg havde med det *S*. Jeg må tro på, at min krop har brug for en ekstra hviledag og at jeg så kan træne i morgen………..
Der er 2 ord der går igen fra min opvækst – ja, det er sådan set flere, men især 2 ord. Det er “hensyn” og “taknemmelighed”. Det blev gentaget overfor mig igen og igen, af dem som kaldte sig mine “forældre”, at jeg skulle være så taknemmelig for at de havde hentet mig herop – at de så udnyttede den taknemmelighed på det groveste, er en hel anden historie.
Jeg skulle være taknemmelig for, at de ville bruge deres penge på at betale for at adoptere mig……………..og det var jeg så i mange, MANGE år og fik lov til at betale for det!
Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at jeg idag er taknemmelig! Ikke for det jeg har måttet gå igennem, men fordi jeg var i stand til at komme igennem det på nogenlunde hel vis, uden at ende i stof-/pille- eller alkoholmisbrug.
At jeg fandt styrken i mig selv og at jeg idag har et godt liv, selvom mit helbred ikke er 100%, har jeg fået et godt liv på de præmisser som jeg har.
Det andet jeg fik tudet ørerne fulde med, var at jeg skulle vise hensyn!
Hensyn til min “mors” dårlige nerver, hvor det var min skyld at hun havde et forbrug af Stesolid.
Hensyn når hun sov til middag, hvor jeg var så bange for at komme til at vække hende, at jeg knapt turde trække vejret. Jeg sad i et hjørne, enten ude i køkkenet og krøb sammen eller inde på mit værelse hvor jeg flere gange måtte finde noget at tisse i, fordi jeg ikke turde gå på toilettet af frygt for at vække hende.
Vise hensyn og altid være stille når de voksne talte, hensyn overfor at min “mor” var for svag til at tilfredsstille min “far” så det blev min “pligt”, hensyn til min “mor” svage kræfter og hvor jeg skulle gøre rent – men aldrig kunne gøre det godt nok når der blev gennemgået med hvide handsker bagefter! Hensyn til aldrig at henlede opmærksomhed på mig selv, altid skulle sørge for at andre fik noget før mig og altid, ALTID sætte andre før mig selv.
Idag når jeg hører ordet “hensyn” kan jeg godt får totalt myrekryb og angstfornemmelser!
Det er jo ikke sådan at jeg er stoppet med at tage hensyn til andre mennesker, det synes jeg stadig at jeg gør – men jeg er kommet så langt at jeg synes at det IKKE skal være en ensrettet vej!!
Det er ikke længere KUN mig, der skal vis hensyn, jeg vil også gerne tages hensyn til. Ikke i overdrevet grad…………..bare engang imellem *S*
Igår var jeg nødt til at tage hensyn og tage med på besøg til nogen jeg egentlig ikke havde lyst til at besøge. Til nogen hvor jeg i starten af kærestens og mit forhold, prøvede at få et godt forhold til dem. Opfordrede kæresten til at ringe til dem, invitere dem osv, men jeg oplevede nogle meget sårende ord. Ord som: “vi ønsker ikke at adoptere, for vi kunne jo få en som dig”, “du ligner en mongol” og “er du gravid, du ser sådan ud”. Ting som kæresten og andre i familien sagde “at jeg bare skulle glemme”, “at de nok ikke mente det så slemt”, “at jeg også måtte tage hensyn til dem og deres situation” og den værste: “at de jo ikke altid tænte før de talte!”. Gør det det virkelig legalt at såre andre mennesker, fordi man ikke tænker før man taler???? Det gør det altså ikke i min verden, som jeg ikke siger er rigtig, men er den som jeg lever efter.
Jeg kan mange ting, men at tilgive er noget jeg har svært ved (hvilket sikkert er en fejl og en form for svaghed), men ikke desto mindre er det sandt! Når først folk har såret mig engang, trives jeg ikke i deres selskab – og jeg kan slet ikke give knus – hvilket en af de omtalte mennesker åbenbart har svært ved at forstå……………..men det kan jeg bare ikke.
Jeg kan ikke vise fysisk affektion, hvis nogen har såret mit dybt og for mig er et knus i høj grad noget personligt, noget jeg kun uddeler til folk jeg føler mig trygge ved.
Jeg ved godt at i dag er knus noget der bliver uddelt i flæng, det kan jeg ikke. Jeg skal kende det mennesker jeg giver knus’er til og jeg skal kunne lide vedkommende, ellers bliver jeg stiv som et bræt. Så det var så dilemma’et i går, jeg tog med og var neutral, involverede mig så lidt som muligt, prøvede at gå i et med tapetet og så bare vente på at vi kunne tage hjem igen………..
Jeg har valgt at skrive dette, men prøvet at gøre det så neutralt som muligt. Jeg risikerer at nogen blive sårede, kede af det og føler til udstillede – og det er ikke min mening – og jeg undskylder hvis det er tilfældet!!!
Jeg må bare læsse af engang imellem og dette sted, er det eneste sted jeg kan gøre det. I og med at min side er blevet så kendt, kan det efterhånden være lidt svært at skrive hvad jeg har lyst til, fordi jeg ved at den også blive læst af nogle tæt på mig………………..jeg håber bare, at det blive vist lidt forståelse *S*
Jeg er bange for at jeg er ved at blive syg igen! Jeg har hostet hele dagen, en hul grim hoste – jeg orker det bare ikke, ikke igen………..
I morgen står menu’en på stegt flæsk og persillesauce, men jeg vender tilbage på tirsdag……….
Selvom du ikke kender mig, og jeg ikke kender dig 
