“The show must go on”……….med ovnbagte rodfrugter og kylling (Spis Bedre nr. 02/09)………..
Kyllingelår og rodfrugter klar til at komme i ovnen…………
Efter at have lagt ned hele dagen i går i feberens stramme greb, fik jeg kæmpet mig på benene og lavet denne lækre ret med ovnbagte rodfrugter og kylling, opskrift fra “Spis Bedre” nr. 02/09. Heldigvis var det noget som kunne passe sig selv inde i ovnen, så jeg ikke skulle stå og våge over det………..
Det var virkelig en lækker ret, nem at lave og med en skøn smag. Saucen var et hit, god smagssammensætning, som passede godt til de meget mildt smagende rodfrugter – og så er den jo smuk at se på.
Der skulle egentlig have været brugt rucola, men da kæresten absolut IKKE er gode venner med rucola, valgte jeg spinat istedet for. Til saucen skulle der ifølge original opskriften bruges græsk yoghurt, men jeg havde kun creme fraiche, så det brugte jeg…………..
Jeg brugte rimelig mange kyllingelår i forhold til at vi kun var 2 personer, men guderne skal vide at vi trængte til proteinerne – og prinsessen fik også et par lår *S*
Jeg skriver retten som jeg lavede den………
Ovnbagte rodfrugter med kylling (Spis Bedre nr. 2/09), 2 pers.:
Kæresten har fået det så godt at han er taget på arbejde i dag – jeg halter stadigvæk noget efter! Om det er fordi han har været bedre til at spise og drikke end mig, det skal jeg være usagt, men ihvert fald har jeg stadig lidt feber i kroppen. I går var jeg totalt svækket og havde det rigtig skidt, jeg tror jeg i den grad manglede mad, så jeg fik noget franskbrød og en KOLD Cocio kakaomælk, det hjalp noget på det. I det hele taget har jeg haft store problemer med at spise og drikke mens jeg har været syg, jeg synes det er sjældent at jeg i den grad mister appetitten og at den ikke kan lokkes frem med noget, men det er tilfældet denne gang.
Heldigvis lader det til at appetitten så småt er ved at vende tilbage, nu må jeg sørge for at få noget næring, så jeg har større chancer for at blive rask.
I nat har det dog ikke været feberen der har holdt mig vågen, men en helt forfærdelig HOVEDPINE!!! Er det ikke noget med at man under sådanne hovedpine anfald, kan erklæres for utilregnelig i gerningsøjeblikket???? *S* Det burde ihvert fald være sådan en lov, for Jer der har prøvet at have sådan en hovedpine at I er villige til at gøre hvad som helst, I ved hvad jeg taler om! Det er ikke bare sådan en “tømmermands-hovedpine” eller en “almindelig” hovedpine som vel kan være irriterende – men som kan overleves. Det her er sådan en smerte at det er umuligt at sove eller bare slappe af. Helt ærligt, hvis der stod en person med noget der kunne give lindring, så ved jeg ikke hvad jeg kunne finde på for at få fat i det! Det er en smerte der er så uudholdelig, at jeg vil gøre hvad som helst, for at få det til at gå væk – eller bare blive lindret. Ret skræmmende!!
Jeg bliver nødt til at gå med kasket og solbriller for at kunne holde ud til at være oppe – og alligevel går jeg og kniber øjenene sammen. Læg så oveni at jeg ca. hvert 5. minut også for et hosteanfald, der ryster involdene i hele kroppen, ja så har i et meget godt billed af hvordan jeg har det lige pt. – ikke noget KØNT syn *S*
Jeg glæder mig til at den hovedpine forsvinder, men lige nu lader det ikke til det, så jeg må holde ud lidt endnu………
Jeg kan godt betro Jer at vi har været et “kønt” par her mens vi har været syge, ikke noget hygge over det *S* Vi hoster og sprutter, vores hjem har lignet noget der er løgn og den stakkels lille prinsesse har slet ikke fået den opmærksomhed hun er vant til! Om natten når vi sover – eller prøver på det – så er det med “lyd-kulisse”. Dvs. fra hvert af vores bryst lyder der en piven/boblen/rallen, så selv ikke prinsessen vil ligge hos os – helt forståeligt *S*
Jeg har ikke læst så meget som en sætning mens jeg har været syg, eller set TV. Når jeg er syg skal der helst være totalt RO og MØRKT!. Jeg hørte (og forsøgte at se) lidt håndbold i tirsdags dag vi vandt over Tyskland i håndbold og dermed kvalificerede os til semifinalen, men jeg må ærlig indrømme at jeg ikke kan huske meget af den kamp, den fortaber sig i feberens tåger. I aften skal jeg dog helt sikkert se det *S*
Tak for alle Jeres søde ord der er strømmet imod mig. Jeg har haft computeren åbnet 10-15 minutter hver dag, for lige at tjekke, det er så dejligt at jeg har alle Jer derude. TAK! Jeg tror jeg har fået besvaret Jeres kommentarer, men Jer der har mailet til mig, der varer lige lidt inden jeg får besvaret Jeres mails, håber at I har tålmodighed med mig………
I aften står den på cannelloni med svampefyld, det glæder jeg mig til *S* God weekend og pas på Jer selv………..
Samme dag for et år siden
- Stuvet hvidkål og frikadeller - 2012
- Op med hovedet, drenge........ - 2011
- Flødepeberrod (peberrodssalat)......... - 2011
- ABC - i ord og billeder: S............... - 2010
- Kylling med vildtsmag (Spis Bedre nr. 2/2010)............... - 2010
- Udsigten bliver bare bedre og bedre........ - 2008
- Hjemmebagte grove pitabrød med tyrkisk kyllinge kebab...... - 2008
- Fyldte squash med rissalat.......... - 2007

















