Newyorkerbyheart

Back in business…………

06 februar , 2009 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Bla bla, Bøger, Helbred - Tags:

Ok, jeg vil godt vedstå at det ikke er mig der hopper rundt på billedet! Så højt hopper jeg slet ikke – og tror aldrig at jeg har gjort det *S* – men jeg har da fået det bedre………

Det lader til at jeg – ENDELIG – er ved at lægge lungebetændelse og influenza bag mig og er på vej til at blive rask. Nu håber jeg bare, at jeg kan komme med til Niels Hausgaard i morgen aften i Torvehallerne i Vejle. Det jeg skal blive enig med mig selv om, er om jeg hoster for meget! Det er jo ikke sjovt for mig – eller de andre der skal se show’et – hvis jeg sidder og hoster som en søløve hele tiden. Jeg håber jeg kan komme med, men jeg har ikke bestemt mig endnu……….

Jeg får absolut INTET lavet om dagen, fordi jeg stadig er så UENDELIG træt! Jeg tror aldrig i mit liv, at jeg har været så træt og jeg synes at jeg konstant kan høre sofaen kalde – HØJLYDT – på mig *S*. Jeg er stadig på en skrap penicillin-kur og skal være det i 5 hele dage endnu, det er ikke så sjovt. Lægen har understreget vigtigheden af at jeg gennemfører HELE kuren, måske fordi hun ved, at jeg kan finde på at stoppe når jeg selv føler at nu er jeg rask. Så jeg må nok bide i det sure æble og tage pillerne til der ikke er flere, men det er ikke med min gode vilje……..

Jeg har lige siddet og “hældt vand ud af ørerne” overfor kæresten fordi jeg er så træt og sover hele tiden, hvilket medfører at jeg intet får lavet. Gulvene trænger til at blive vasket, der ligger tøj i tørretumbleren der skal lægges sammen, jeg får ikke bagt fastelavnsboller, får ikke trænet osv. Men der er åbenbart ikke så meget at gøre ved det! Selvom jeg anstrenger mig, har jeg ikke kræfter til andet end at kravle over på sofaen, trække tæppet og prinsessen over mig – og så afsted til drømmeland *S*

Jeg er nu ikke den eneste der er træt – udover prinsessen som prøver at opnå hendes kvote af søvn hver dag – så er kæresten altså også meget træt! Han var også hårdt ramt af influenza’en og har sovet hver dag efter han er kommet hjem fra arbejde – han ligger også og snorker højlydt på sofaen nu, sammen men prinsessen, der næsten kan snorke ligeså højt *S*.

Jeg tror at jeg efterhånden har lige så mange muskler som en karklud! Jeg føler ikke at der er noget tilbage af den styrke jeg havde inden jeg blev syg, men jeg håber og beder til, at jeg fra på mandag kan overtale min krop til bare at træne en lille bitte smule – og at det så også vil kunne være med til at give mig lidt mere energi………….

Bøger:
Selvom jeg sover meget, får jeg også læst lidt og er allerede færdig med “Hævnens time” af Chris Ryan. Som jeg har skrevet før, så er jeg godt underholdt, selvom der ikke var så meget kød på den historie. Jeg har nu kastet mig over “Ukendt fjende” af Andy McNab og selvom det er samme boldgade, så synes jeg alligevel at der er lidt mere “kød” på hans bøger. Han skriver også med en god form for humor, som jeg kan godt lide og som får mig til at smågrine temmelig tit *S*. Jeg kan godt lide at følge en person og Nick Stone, har efterhånden optrådt i en del af hans bøger og vi har været sammen med ham i med- og ikke mindst i modgang. Det giver et godt “flow” og en forståelse for personens handlinger og tanker – som om jeg kender ham og nærmest kan se ham for mig, når han kaster sig ud i alverdens farefulde situationer…………

I går var kærestens mor omme og få marineret, langtidsstegt ribbenssteg, flødekartofler, dampede grønne bønner og råkostsalat, jeg tror at hun synes det var rigtig lækkert! Ihvert fald var kødet ligeså godt som sidste gang og bare så mørt, hvis I ikke har prøvet det endnu, kan jeg kun anbefale Jer at gøre det………
Kærestens mor kom med en Othellolagkage, som smagte SUPER godt! Vores lokale Kvickly har et specielt tilbud hver torsdag og igår var det altså Othellolagkage, det kunne vi ikke stå for. Det er sjældent vi får sådan noget, men engang imellem er det bare det der skal til. Den var god og havde den helt rigtige mængde af kage og “snask”, hverken for lidt eller for meget………..

Jeg har svigtet Jer lidt på det sidste og ikke bragt så meget mad – eller noget andet, men jeg lover at vende tilbage på søndag men noget kylling.

God weekend til Jer alle………….

 

Her kan der købes billigt sportstøj online.

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Feb 6, 2009
    9:10 pm

    Tina

    Hej Birthe !
    Vil bare sige det lyder godt du er ved at være frisk igen…..savner allerede dine daglige opskeifter selvom jeg fornylig har opdaget dig.
    Ikke fordi jeg skal blande mig i din sygdom – men hvis jeg var dig VILLE jeg bare med til Niels Hausgaard – og jeg kender et par gode kneb –
    enten tager du 2 stk kodimagnyl – codeinen virker hostestillende ellers sender du kæresten på apoteket efter Benylan hostemixtur -så lover jeg dig en garanteret hostefri oplevelse !!!
    God fornøjelse !
    KH
    Tina


  2. Feb 6, 2009
    9:14 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Tina!

    Tak for din kommentar og jeg vil gøre som du har skrevet, for jeg VIL også bare så gerne med til Niels Hausgaard – tak :-)

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Feb 6, 2009
    10:30 pm

    Nille

    Kære Birthe,

    Hvor er det dejligt at høre, at det er på rette spor – men det er en lang og sej omgang! Jeg har kun haft lungebetændelse en gang – men erindrer det stadig som et mareridt!

    Se nu forsigtigt om det er en god idé at komme ud i morgen med træk og varm luft/kold luft!

    Selvom det er ærgerligt at aflyse så er der jo også en skiferie, der skal gennemføres!

    Fortsat god bedring

    Kærlig hilsen
    Pernille


  4. Feb 6, 2009
    10:31 pm

    mona

    Hej Birthe,
    Det glæder mig, at du har det bedre og god fornøjelse med Niels Hausgaard, og rigtig god weekend.

    Hilsen
    Mona i Ishøj


  5. Feb 6, 2009
    10:46 pm

    Karina

    Hej Birthe,
    Godt at høre at det går bedre, sikke en omgang du har været igennem. Du har IKKE svigtet nogen her, vi har en guldgrube af super opskrifter at vælge imellem, så tænk du nu bare på at komme helt ovenpå igen :) Jeg tænkte faktisk idag på det kæmpe arbejde du har lagt i denne blog: Den ene lækre ret efter den anden, skønne kager osv, masser af inspiration og tips og gode ideer.Og ovenikøbet garneret med tiltalende billeder. Det er så nemt at tage for givet at man bare går herind og finder en eller anden ret hvis man selv er løbet tør for ideer, og glemmer at der faktisk er en person der afprøver retten først, kommer med egne rettelser og tips og ikke mindst giver sig tid til at fotografere processen undervejs og derefter uploade hele molevitten. Tak for at du gider til trods for at du har dit at slås med, glæder mig til at prøve mange opskrifter fremover. I øvrigt også tak for mange gode bogtips :)


  6. Feb 7, 2009
    12:51 am

    Malou Klidmoster

    Hej Birthe.
    Dejligt at du er tilbage og har fået det bedre. God fornøjelse med Hausgaard.
    Mvh Malou


  7. Feb 7, 2009
    10:51 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Mona!

    Tak :-) God weekend.

    Mange hilsner
    Birthe


  8. Feb 7, 2009
    10:51 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Pernille!

    Ja, jeg må ihvert fald klæde mig godt på……
    Det er en sej omgang og når går nok endnu noget tid inden jeg er 100%, men bare der er lidt fremgang at spore :-)

    Kærlig hilsen
    Birthe


  9. Feb 7, 2009
    10:52 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Klidmoster!

    Mange tak :-)

    God weekend.

    Mange hilsner
    Birthe


  10. Feb 7, 2009
    10:52 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Karina!

    Sikke en dejlig og hjertevarm kommentar, tusinde tak for den :-) Det er dejligt at ens arbejde bliver værdsat på den måde….

    God weekend.

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!