
De færdigbagte rodfrugter………….

Aftenens tallerken………………
I aften har vi fået en selv-komponeret ret! Jeg vidste ikke om det ville komme til at fungere, men det blev faktisk ret godt, så “fødselsdagsmiddagen” blev en succes *S* Den røgede paprika gav virkelig noget ekstra til kyllingen, sikke en smag……….
Der bliver ikke nogen fødselsdagskage, men vi har lidt Ben & Jerry’s strawberry cheesecake is i fryseren og det er rigtig godt til at fejre alt muligt med – I skulle selv prøve det *S*
Kyllingeruller med hytteost, 2 pers.:
2 kyllingebrystfileter, afpudset
groft salt, friskkværnet peber
lidt røget paprika
2 -3 spsk. hytteost
lidt revet mozzarellaost
½ æg
lidt rød peberfrugt i strimler
Afpuds kyllingebrystfileterne, læg dem på en skærebræt, læg en plastpose/platfilm over og bank dem flade. Krydr dem med lidt salt, friskkværnet peber og røget paprika. Rør hytteost med den revne mozzarella, det halve æg, lidt salt og friskkværnet peber. Kom lidt af hytteostblandingen på hver peberfrugt, læg et par peberfrugtstrimler og rul kyllingebrystfileterne sammen. Hold dem sammen med en tandstikker. Varm lidt olie på en en pande og brun rullerne på alle sider, krydr med lidt salt og friskkværnet peber. Når de er brunet på alle sider, så læg dem i en ovnfast fad og sæt i en 200 grader varm ovn i ca. 15-20 minutter, til de er helt gennemstegt.
Bagte rodfrugter med rosmarin:
2 pastinak i grove tern
1 persillerod i grove tern
2 kartofler i grove tern
½ squash i grove stykker
1 rødløg i smalle både
Maldon salt, friskkværnet peber
olivenolie
Kom alle de groftskårne grønsager i et ovnfast fad, dryp med lidt olivenolie og krydr med Maldon salt, friskkværnet peber og rosmarinkrydderiblanding. Sæt i ovnen i 40-50 minutter, til de er gennembagte og gyldne.
Blomkålssalat med krydrede mandler:
½ blomkål i små buketter
3 gulerødder, halveret på langs og skåret i tynde skiver
1/4 rød peberfrugt i små tern
olivenolie
Maldon salt, friskkværnet peber
1 lille håndfuld smuttede mandler
olivenolie
Maldon salt
lidt røget paprika
lidt chilipulver
Kom blomkål, gulerødder og peberfrugt i en skål. Dryp ganske lidt olivenolie over (ca. 1-2 tsk.) og krydr med Maldon salt og friskkværnet peber. Vend det hele godt rundt til det er godt blandet og lad det stå i ca. ½ time, inden det serveres. Rør i det af og til.
Krydrede mandler:
Kom ganske lidt olie på en slip-let pande, varm op og kom de smuttede mandler på. Rist dem til de bliver gyldne, ryst panden af og til. Hæld dem op på et stykke køkkenrulle for at det kan suge lidt af fedtet, men de skal stadig være lidt fugtige. Drys straks med Maldon salt, ganske lidt røget paprika og chilipulver. Vend det godt rundt og lad dem afkøle. Kom dem i salaten og vend rundt. Server.
Den kolde sauce bestod af creme fraiche 18%, saft af ½ lime, 1 fed presset hvidløg, salt, friskkværnet peber og et nip sukker. Rør det hele sammen og server. Kan bruges til mange forskellige ting.
I går var vi så inde og se filmen “Mænd der hader kvinder” – og sikke en SUCCES!! Hvis nogen er Jer er lidt skeptiske over om filmen nu kan leve op til den fantastiske bog, så vil jeg bare sige: DET KAN DEN!!!
Jeg har aldrig set en film – baseret på en bog – som i den grad får alle de vigtige ting med. Som fuldt ud kan leve op til en fantastisk skrevet bog. Den var så god og de 2½ time den varer, det føles som 15 minutter. Tiden flyver afsted og skuespil præstationernene er EMINENTE.
Noomi Rapaces som spiller Lisbeth Salander gør det helt fantastisk og lever fuldt ud op til det billed jeg havde af hende. Jeg kan kun anbefale jer at se den. Den gav mig SÅ meget lyst til at læse bogen igen – og jeg er ret sikker på at jeg også vil se filmen igen (og igen)……….
I går efter filmen, som vi var inde og se sammen med en af vores naboer, kom en anden af vores naboer over og det endte med at vi sad og hyggede os til klokken var godt 02.00. Drengene fik nogle øl og snakken gik lystigt, det var SUPER hyggeligt og meget impulsivt, hvilket jo tit er det aller hyggeligste *S*. Det har dog betyder at jeg har været noget træt i dag, det er længe imellem at det bliver så sent – og det kan mærkes. Måske er det også alderen der er ved at trykke, kan det være rigtigt?? Nej, indeni føler jeg mig jo stadig som en på 25, så det må være fordi jeg ikke er vant til det *S*
Kæresten har nu også været mærket (læs: træt) – og havde vist også “besøg” af nogle små mænd der bankede på øverste etage
Som jeg har skrevet før idag i et indlæg, så har Newyorkerbyheart fødselsdag i dag og TAK for alle Jeres lykønskninger *S*. Faktisk er dette indlæg nr. 1003 i de 3 år der er gået………..
Igår fik vi os også taget sammen til at gå en lang tur her i området, vi gik i 1 time og det var dejligt. Vi blev enige om at det var dejligt at komme ud, da vi først fik grebet os selv ved de små nakkehår, og kom afsted. I den situation er det dejligt at være 2, så vi kan presse hinanden lidt. Vi snakker faktisk også sammen på en anden måde når vi går der ved siden af hinanden – eller også går vi bare i – behagelig – stilhed og nyder naturen.
Jeg er startet på “
Den sidste gave – tragedien i Odense“, som er rigtig god. Som Camilla Schaap selv skriver i forordet til bogen, så har jeg lidt svært ved at forstå at hun blev ved ham. Ret tidligt viste han jo tegn på at være noget “underlig” og alligevel vælger hun at overhøre alle alarmklokkerne. Men jeg bliver også grebet af det, af historien for hvor kan jeg sætte mig ind i hvordan hun langsomt mister hendes selvværd. Psykisk terror er så nedbrydende for et menneske, at man tilsidst vælger at lade sig behandle på hvilken som helst måde! Jeg er ikke færdig endnu, men det er en bog der bliver hurtig læst, fordi man bliver så opslugt. Desværre kender jeg jo slutningen, men bogen er SÅ gribende, så jeg kan kun anbefale Jer at læse den……