Newyorkerbyheart

Ovnbagt torsk på porrebund med sennepsauce…………

Snitte porre i bunden af et ovnfast fad…………

Torskefileter lægges ovenpå…………

Hakket æg, rødbeder og kapers drysses ovenpå………..

Aftenens tallerken…………

I aften har vi fået torsk bagt på en bund af porrer med pillede kartofler og sennepssauce til, det smagte SKØNT!! Saucen kunne godt have smagt mere af sennep, men jeg havde glemt at købe en god stærk sennep og havde kun dijonsennep, det egnede sig ikke rigtigt til det. Jeg skal helt SIKKERT lave det igen og så have en ordentlig sennep hjemme – også en meget smuk ret at servere………..

Ovnbagt torsk på porrebund med sennepsauce, 4 pers.:

800 g torskefileter
4 porrer i tynde ringe
salt, friskkværnet peber
olivenolie
4 æg, hårdkogte og hakkede
100 g syltede rødbeder, finthakket
½ lille glas kapers, hakket

Sennepssauce:

40 g smør
20 g mel
6 dl sødmælk
en god stærk (fiske)sennep
salt, friskkværnet peber
Kog kartofler til de er møre, lad dem køle lidt af og pil dem, hold dem varme. Smør et ovnfast fad med lidt olie og læg porrerne ned i, krydr med salt og friskkværnet peber. Dup torskefileterne tørre og læg dem ovenpå, krydr med salt og friskkværnet peber og dryp med lidt olivenolie. Sæt i en 200 grader varm ovn i 15 minutter. Tag fadet ud og drys med hakket æg, hakket rødet og kapers. Sæt tilbage i ovnen i endnu 10 minutter.
Sauce:
I en lille gryde smeltes smørret og melet piskes i, til det bliver en sammenhængende masse. Hæld mælk i lidt ad gangen, lad det koge op og pisk i det hele tiden så der ikke kommer klumper og det ikke brænder på. Bliv ved med at tilsætte mælk, til den ønskede konsistens haves (husk at lade det koge mellem hver gang!). Lad det koge lidt igennem, så melsmagen koges ud, smag til med salt, friskkværnet peber og sennep.
Server fiskefadet med lidt ekstra hakkede rødbeder, pillede kartofler og sennepssauce.

Note:

Jeg kom kun hakket rødbeder på noget af det, fordi jeg ved at kæresten ikke sætter pris på varme rødbeder *S*

Jeg har været på crosstraineren igen i dag og jeg nåede de 5 km på 18 minutter rent!!! Det er ½ minut mindre end det tog mig i torsdags *S*. Jeg er begyndt at lave lidt intervaltræning, så jeg starter langsomt ud (opvarming) og så mikser jeg resten af tiden med “spurt” og lidt langsommere pedallering. Det er lidt hårdere, men jeg føler at det giver mig lidt mere. Jeg lavede selvfølgelig også de 45 minutters pilates bagefter, efterfulgt af en omgang støvsugning og så synes jeg selv at jeg havde udført dagens motion…………

I morgen skal vi jo til SkiArena i Århus (sorry Charlotte at vi ikke kunne få det til at passe med at kigge forbi!) og jeg er meget spændt på det! Vores skiferie nærmer sig jo med stormskridt, faktisk så kører vi fredag ved midnat, regner vi med. Rygterne siger at der er MASSER af sne dernede, i sidste uge fik de 4½ meter, så der er nok stadig lidt til os når vi kommer derned…….

Bøger:

Jeg er snart færdig med “Den sidste gave“, puhhh det er godt nok en barsk historie!! Jeg blev nødt til at læse og læse i går aftes, men jeg nåede altså ikke at blive færdig. Den er umulig at lægge fra sig og jeg er sikker på at jeg får den afsluttet i aften……….
Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Mar 2, 2009
    10:50 pm

    pepperkverna

    NAm, dette så godt ut! Hege


  2. Mar 3, 2009
    1:55 am

    Voksenmis

    Det så rigtigt lækkert ud!

    En hel uge uden NYbyHeart……. puha! Nå, du trænger i hvert fald til den ferie, og jeg håber for jer, at det bliver lige så godt som sædvanligt (er som sagt kun en lille bitte smule misundelig…)

    Jeg er nok mere til naturen end til skiene, men kunne godt tænke mig at prøve skiferie igen… engang 🙂

    P.S. Hvis I ikke får spist resterne af torsken, ringer du bare, så sender jeg en lille Tupperware-bøtte med returkuvert 😛

    KH Lisa


  3. Mar 3, 2009
    10:54 am

    Charlotte

    God fornøjelse i Skiarenaen … den må jeg vist også prøve på et tidspunkt ;o) Og ha’ nu en fantasitsk skitur!! Jeg er en af dem, der slet, slet ikke er den mindste smule misundelig.

    Kh. Charlotte


  4. Mar 3, 2009
    11:24 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Hege!

    Velkommen herinde og tak fordi du giver dig til kende 🙂
    Sikke en flot side du har, jeg vil tilføje dig til min blogroll….

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Mar 3, 2009
    11:25 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Lisa!

    Jeg tager nok min bærbare med mig og der skulle faktisk være trådløst internet på hotellet, så hvis du er “heldig”, så blogger jeg lidt dernede fra 🙂

    Aftensmaden smagte så godt, men “desværre” så spiste prinsessen resterne…….

    Mange hilsner
    Birthe


  6. Mar 3, 2009
    11:26 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Charlotte!

    Tak, jeg er meget spændt på det – og også lidt nervøs for at komme til at se total DUM ud! 😀

    Knus
    B

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!