Pastaruller (Spis Bedre nr. 3/09)………..
Squash og champignon svitses………..
I aften har vi fået pastaruller, en opskrift fra “Spis Bedre” nr. 3/09 og det smagte helt VILDT godt!! Det tog lidt tid at lave, men var så absolut det hele værd *S*.
Vi fik hvidløgsflutes og råkostsalat til – og i morgen har vi heldigvis rester………..
Der står i original opskriften, at der skal bruge friske lasagneplader, men det kunne jeg ikke finde. Jeg tog derfor nogle almindelige, tørrede lasagneplader og kogte dem i lidt letsaltet vand, tilsat et dryp olie så de ikke klistrede sammen. Jeg kogte dem omkring 5 minutter vil jeg tro, tog dem op med en hulske og lagde dem på et rent viskestykke for at køle af. Det fungerede fint!
Jeg havde også nogle champignon som skal bruges inden vi tager på skiferie på fredag, så de kom også i………..
Retten har en virkelig skøn smag og man kan smage alle de gode ting der er i, der er ikke noget der overdøver det andet. Det er også en meget dekorativ ret, som sagtens kan egne sig til gæstemad. Rullerne kan forberedes i forvejen og bare lægges på køl. Tomatsaucen kan også forberedes og så er det bare at lave bechamelsaucen og “samle” det hele. En lækker grøn salat vil gøre sig godt til og et stykke lækkert brød er et must, til at opsuge den gode sauce *S*
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.
Pastaruller (Spis Bedre nr. 3/09), 4 pers.:
Tomatsauce
Bechamelsauce:
I går var vi så i SkiArena Århus og det var faktisk ret sjovt. Jeg ved ikke hvad underlaget er, men det er ihvert fald IKKE lettere end sne, det er teknisk ret svært at stå på! Det er jo så oveni købet også et rullende bånd man står på og det havde jeg lidt svært at vende mig til. Vi kunne stå på 2 ad gangen – 3 når instruktøren trådte op – og vi stod foran et stort spejl. Der var en barre foran forneden og den holdt jeg krampagtig fast i den første halve times tid.
Jeg skulle virkelig vænne mig til det rullende bånd og jeg har panisk angst for at falde og slå mig (når man tænker på hvor klodset jeg er, er det ikke uden grund *S*). Instruktøren, som står hos os hele tiden, kan så skrue op og ned for tempoet for det rullende bånd.
Jeg nåede ikke så meget, men endelig fik jeg da overtalt mig selv til at give slip for barren og stå lidt uden at holde ved. For at komme op ad båndet (op på toppen af “bjerget”), skulle vi stille os i “plov” og når hælene kom langt nok ud, blev vi trukket opad. Der var bare den hage ved det, at det var svært at finde det punkt mellem at blive trukket langsomt op………………eller flyve op og blive “klasket op ad væggen”! Ok, helt så slemt var det ikke – og de kunne selvfølgelig stoppe båndet straks de så vi var i problemer – men der var sådan noget kunstigt “græs-agtigt” nogetn udenfor “bakken” og hvis du kom ud på det var det altså ikke rart, fordi din bevægelse stoppede med det samme. Så hvis vi landene med et ben på “bakken” og et ben på græsset, så kunne man altså godt flyve af. Jeg faldt et par gange, men kom heldigvis ikke alvorlig til skade *S*.
Den ene gang hang jeg i armen, i barren, nede foran. Den anden gang var jeg halvvejs oppe ad “bakken”, da jeg pludselig mistede fokuseringen og faldt så jeg fik et lille vrid i knæet. Det tog lidt tid inden ømheden forsvandt, men nu er det ok.
Jeg endte med at kunne stå i en perfekt “plov”, men jeg var stadig meget bange og spændte totalt meget i hele kroppen.
Kæresten havde det også svært, selv han har stået mere på ski end mig. Som jeg skrev før, så er det teknisk meget svært, så det kræver en del øvelse på det (specielle underlag), for at blive god. Kæresten faldt dog ikke, men kæmpede noget med den grønne “plæne” udenfor “bakken”.
Det var ret hårdt og anstrengede og selvom vi var på i 10 minutter og så holdt pause i 10 minutter, så måtte jeg have et par ekstra pauser.
Men alt i alt gik det godt og det kan godt anbefales at tage derop og prøve det af. Instruktørerene er ihvert fald søde og MEGET tålmodige…………
Da vi kørte hjem var jeg totalt TRÆT, mest fordi jeg tror at jeg har haft så meget adrenalin i kroppen (pga. angst), så det det slipper op så kommer trætheden. Jeg var egentlig ikke så øm som jeg havde forventet, hvilket jo er SÅ positivt. Mine lårmuskler havde det fint og det tror jeg er takket være pilates træningen – og selvfølgelig også træningen på crosstraineren.
Jeg havde – og har faktisk stadig – mest ondt i armene (og hænder) fordi jeg knugede om den barre til mine knoer var helt hvide – og derfor har jeg spændt alt for meget. Så mine finger, hænder og håndled er helt hævede i dag………….
Jeg har fået støvsuget og vasket gulv idag, så nu ser det da nogenlunde ud inden vi skal afsted fredag aften. Det bliver nok lige til en gang støvsugning mere på fredag, så prinsessen har et helt fint, rent gulv hun kan gøre beskidt *S*. Jeg er faktisk ikke begyndt at pakke endnu og det ligner slet ikke mig. Jeg har pakkelisten klar og har vasket noget tøj, men intet er kommet i taskerne endnu. Måske det er fordi vi først skal køre ved midnat, at jeg ikke føler at jeg skal have så travlt? Men jeg regner nu med at begynde så småt i morgen………
Bøger:
Jeg er startet på “Under en strålende sol” af Khaled Hosseini og den tegner til at blive god – jeg er ikke nået så langt endnu…………
Jeg tror ikke at jeg når mere inden vi tager på ferie. På fredag skal vi bare have en pizza inden vi tager afsted. Jeg tager dog computeren med mig, så hvis gud – og internettet – er med os, så får I et par indlæg dernede fra………..
Samme dag for et år siden
- Laksesalat + varm rødkålssalat........... - 2012
- Mazarinkage med kartofler og marcipan........... - 2012
- Oksemørbradbøffer, rødvinssauce, bagte rodfrugter og bagte rødløg med oste-/spinatfyld........ - 2011
- Bagt blomkål med parmesan og tortellini (Magasinet Mad! nr. 2/2010)............ - 2010
- En slags lasagne med revet gulerod og squash....... - 2008
- Pizza - billede............ - 2006
- Pizza - billede............ - 2006
- Pizza - billede........... - 2006
- Pizza og sne.......... - 2006

















