Newyorkerbyheart

Please, please, PLEASE………………

04 april , 2009 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Min blog - Tags:

Jeg har endnu en bøn til Jer – jeg ved det, I er ved at være trætte af det – men ærlig talt, det er jeg også!

Min mailboks er konstant fyldt op med spørgsmål om det ene og det andet, i denne tid oftest tekninske spørgsmål mht. til bloggen, hvordan man gør dit og hvordan man gør dat.

Selvfølgelig vil jeg hjælpe, men helt ærligt. Tit stilles spørgsmålene UDEN at man i det mindste har prøvet sig frem med noget som helst. Den bedste måde at lære på, er ved selv at prøve sig frem og selv finde ud af tingene, så hænger det bedre fast.

Jeg BEDER Jer, vil I ikke godt i det mindste prøve selv at undersøge tingene INDEN I spørger mig??

I tror måske at I er den eneste, så det kan “hun” da sagtens lige svare på, men tro mig, det er I ikke!
Jeg er ved at blive væk i mails om spørgsmål hvordan man sætter gadgets ind, får tæller på, sætter billeder ind, osv., osv. Jeg er ved at blive SKØR, især når jeg ud fra spørgsmålenes udformning kan se at vedkommende ikke engang har PRØVET at finde frem til en løsning………..

Jeg havde også mange spørgsmål da jeg startede min blog op, men jeg fandt hurtig ud af, at ved at prøve mig frem fandt jeg alligevel ud af tingene *S*

Faktisk har Blogger også en FAQ side (frequently asked questions = de spørgsmål der oftest stilles) og de kan også kontaktes. De hjælper gerne, det ved jeg, for når jeg er/var kørt rigtig fast og bare ikke kunne finde ud af det, ja så spurgte jeg dem og de er søde til at svare tilbage (og de bliver ikke irriterede, i modsætning til mig *S*)………….
Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Apr 4, 2009
    11:43 pm

    Nille

    Kære Birthe,

    Du skal absolut ikke være flov over at være vranten… man kan finde utroligt mange ting på Bloggers FAQ eller ved at sende et spørgsmål! Det har jeg da også gjort – og man skal lære selv!

    Jeg kan sagtens forstå, at det må være for meget at skulle svare på! Så hellere sige fra på en pæn måde, som du gør!

    Kærlig hilsen
    Pernille


  2. Apr 4, 2009
    11:48 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille!
    Tak fordi jeg altid kan regne med din støtte 🙂

    Nogle gange tænker jeg, at læserne af denne blog må tro at jeg er bund hysterisk (eller noget i den stil), men arbejdsbyrden bliver simpelthen for overvældende – og især fordi det irriterer mig. Så enten løber jeg sur i det – eller også må jeg sige fra 🙂

    Kærlig hilsen
    Birthe


  3. Apr 5, 2009
    12:08 am

    Vibeke

    Jeg har sørme svært ved at forstå, hvorfor folk tror, at du skal være behjælpelig med deres blogge, mig bekendt er det primært en madblog du har, i øvrigt en rigtig god madblog, hvordan i alverden får man det rodet sammen? det er mig en gåde!
    Selvfølgelig bliver man vrissen!
    Kærlig hilsen
    VIbeke


  4. Apr 5, 2009
    11:11 am

    Trine Louise

    Igen er jeg forundret over at læse at du er udsat for dette.

    For det første er det umanerlig dårlig stil at skrive til en blogger om disse ting. Jeg forstår slet ikke at de pågældende ikke prøver at finde viden selv, det er så nemt.

    For det andet undrer jeg mig over at det kun er hos dig at jeg har hørt om dette problem. Får andre bloggere mon også den slags henvendelser? (Jeg gør ikke, men jeg har heller ikke ret mange læsere.)

    Måske er du for flink? Måske har du hjulpet nogen, og så er det rygtedes at du er flink til at hjælpe? Som gammel IT-supporter kan jeg kun advare mod sådan en tendens.

    Hvis jeg var dig ville jeg bare slette disse mails uden at gøre noget ved dem. Alternativt lave et standard-svar der afviser at udføre den slags serviceydelser. Supplerende kunne du måske i forbindelse med angivelse af din mailadresse skrive at den ikke kan bruges som helpdesk til hverken tekniske eller mad-spørgsmål. Ved godt at det er afvisende, men det lyser som om det er nødvendigt.

    Undskyld hvis JEG nu lyder vranten, men jeg hader bare når gode folk med gode hensigter bliver udnyttet og taget for givet. Det er ikke iorden!


  5. Apr 5, 2009
    1:29 pm

    Malou Klidmoster

    Hej Birthe
    Det var da lige godt utroligt. Du skal både være altvidende madguru, googlemaster og nu også blogspot-supporter. Godt du ikke også skriver om havebrug, for så skulle du nok til at rådgive folk om surbundsbede 🙂
    Da jeg begynde med at blogge prøvede jeg mig frem og har da også slettet nogle af mine første indlæg igen. De så farlige ud 🙂
    Jeg syntes at det er helt fint at du siger fra. ‘Learning by doing’ er vejen frem!
    Mange hilsner
    Malou


  6. Apr 5, 2009
    8:22 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Vibeke!
    Tak for din kommentar og støtte 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Apr 5, 2009
    8:24 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Trine Louise!

    Jeg ved heller ikke lige hvorfor jeg tiltrækker alle mulige – og umulige – spørgsmål. Men du er måske inde på noget af det rigtige mht. at jeg har besvaret rigtig mange spørgsmål i tiden der er gået fra jeg er starten op til jeg blev træt af det (nu *S*). Måske har jeg været for flink og derfor sidder jeg nu i “suppedasen” 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  8. Apr 5, 2009
    8:25 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Malou!

    Ja, heldigvis har jeg ikke en pind forstand på have og planter – OVERHOVEDET 😀

    Jeg synes jo personligt at det er lidt af en “sejr” når jeg har gået og tumlet med noget og så selv har fundet ud af det……..

    mange hilsner
    Birthe


  9. Apr 6, 2009
    3:51 pm

    Ea Ejersbo

    Prøv evt. at henvise folk til denne blog: http://foodblogscool.blogspot.com/


  10. Apr 6, 2009
    8:00 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Ea!

    Tak for tippet, det vil jeg huske og bruge 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!