Newyorkerbyheart

Cookies med Daim…………

Dejen inden melet kommes i……….

……..samles, formes til pølser, som hver deles i 12………….

………….lægges på bageplader med god plads imellem………..

Sådan ser de ud……….

De færdigbagte cookies………..

Efter en lidt sen morgenmad – fordi fruen i huset ikke kunne komme ud af dynerne *S* – og lidt avis-læseri, tog vi op og spillede lidt tennis.
Jeg fandt – endelig – ud af at holde på en ketcher, som kæresten gerne vil have jeg skal gøre det og fandt også ud af at få boldene over nettet, måske er der håb for mig alligevel?? *S*

Efter et hurtigt bad så vi Caroline Wozniacki spille finalen i Madrid Open mod Dinara Safina, desværre tabte hun 2-6, 4-6, overmagten var simpelthen for stor.
Kom igen, Caroline, nu er der jo snart French Open.
Det har været en dårlig dag for mig, for min “helt” Rafael “Rafa” Nadal tabte også til Roger Federer – ÆV!

Det eneste produktive jeg har fået lavet i dag, er at jeg har bagt cookies. Jeg fandt en opskrift fra et gammel Femina blad, som jeg lige måtte afprøve.
Vi får jo besøg på fredag af en som jeg her lært at kende herinde fra – og jeg glæder mig for VILDT – men har også sommerfugle i maven og er spændt. Det er første gang vi skal mødes, lidt ligesom en første “date”, med kæresten som 3. hjul *S*.
Nå, men jeg ville lige prøve disse cookies med Daim af, for at se om det var nogle jeg skulle lave til på fredag, men jeg er lidt i tvivl. Hvis det skal være dem, skal jeg have opskriften forfines lidt, for de levede ikke op til det jeg havde troet (håbet) de ville blive til.
Jeg troede at de ville blive tynde og sprøde, med en fin smag af Daim, men de blev tykke og flød slet ikke så meget ud som jeg havde troet. Måske jeg har gjort noget forkert? Jeg ved det ikke, jeg synes heller ikke at smagen var sådan helt i top. Måske fordi jeg kun brugte 2½ pakke af de dobbelte Daim – i opskriften stod der 3 – men jeg synes godt nok at det lød af meget………..

Anyway, her kommer opskriften, så må vi se om det bliver dem eller noget andet *S*

Cookies med Daim, 24 stk.:

3 stk. dobbelte Daim
200 g blødt smør
100 g brun farin
4 spsk. rørsukker
4 spsk. koldt vand
300 g hvedemel
2 tsk. vaniliesukker
1 tsk. natron
Hak Daim groft med en kniv. Pisk smør, sukker og brun farin luftigt med en el-mikser. Vend det kolde vand og hakket Daim i. Bland de tørre ingredienser og vend dem i dejen. Saml hurtigt dejen med hænderne på et meldrysset bord. Del dejen i 2 og tril hver del til en pølse på ca. 5-6 cm. i diameter. Del hver pølse i 12 stykker og tryk dem lidt flade. Læg dem på bageplader med bagepapir, men god plads imellem, da de flyder ud. Bag dem midt i en forvarmet ovn ved 250 grader i 4-6 minutter. Lad dem afkøle på en bagerist og når de er HELT kolde, kan de opbevares i tætsluttende glas eller kagedåse.

Vi fik rester af kyllingen fra igår til aftensmad, sammen med en rest pastasalat fra i fredags og så tog jeg en “currywurst” op fra fryseren, som vi købte i Tyskland, sidst vi var dernede. Vi grillede dem på gasgrillen og de blev faktisk ok……………….men hold fast hvor er de store, det lykkedes mig ikke at spise en hel *S*

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. May 18, 2009
    10:18 am

    Anonymous

    Hej Birthe.
    Synd at dine kager ikke faldt helt i din smag. Jeg kender godt opskriften, men har lavet den lidt om, da jeg som dig ikke var helt tilfreds. Jeg brugte kun 250 gr. mel, og bagte kagerne ved meget mindre varme, kun ca. 190 grader, hvor længe husker jeg ikke. Jeg har en ide om at gaerne ikke når at flyde ud når de bliver bagt ved så høj en varme.
    M.h.t. din opskrift på amerikanske farsbrød fik jeg afprøvet her i fredags, og jeg siger dig den bragte lykke. Uhm hvor det smagte, og skyen var så dejlig, vi fik nye udenlandske kartofler til.
    Hvor det lyder spændende med besøg fra en du kender her fra din blog – held og lykke.
    Mange hilsner fra
    Charlotte den 2.


  2. May 18, 2009
    11:13 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Charlotte den 2.!

    Det var også ændringer i den retning jeg havde tænkt 🙂 Mindre mel, må være lig med at de flyder lidt mere ud. Jeg vil også trykke dem fladere, i håb om at de bliver mere sprøde – jeg bliver nødt til at prøve igen 🙂

    Jeg glæder mig for vildt til det besøg……..

    Jeg er glad for at farsbrødet blev en succes, det er dejligt at høre 🙂

    mange hilsner
    Birthe


  3. May 18, 2009
    11:33 am

    Nille

    Kære Birthe,

    Hvis du først har knækket den kode – så er der ikke langt til en mixed double med Rafa! Han knækkede bare koden lidt hurtigere… 🙂

    Jeg elsker altså Dajm – og af en eller anden mystisk grund kan man ikke få det i barbariske Belgien? Da jeg var lille tog min far altid æsker med 20 Dajm med hjem, når han var ude at rejse.. og vi elskede at konkurrere om at tage al chokoladen af UDEN at knække karamellen 😉

    Jeg er sikker på, at de smager forrygende i småkager!

    Kærlig hilsen
    Pernille


  4. May 18, 2009
    11:36 am

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille1

    Måske jeg skal spørge ham om han er klar til en mixed-double? 🙂 Kæresten ævlede hele aftenen igår om hvor fedt – og hvor fortjent – det var at Federer vandt………Grrr, det gav lidt “gnidninger” 😀

    Jeg har også altid godt kunnet lide Daim (som en af de eneste ting, sammen med Holly Bar og marcipanfyldt chokolade!). Jeg spiste den på nøjagtig samme måde, karamellen skulle helst ikke gå i stykker…..
    Det vil jeg huske næste gang jeg sender dig noget 🙂

    Kærlig hilsen
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!