Hveder a la Lagkagehuset og hurtiglavet, lækker marmelade………..
Pære, rørsukker og citronsaft blendes, derefter tilsættes (brom)bær……..
I dag er jo dagen før St. Bededag og dermed også dagen hvor der spises varme hveder. Oprindeligt blev hvederne lavet, fordi bagerne skulle holde fri St. Bededag og derfor ikke kunne levere friskbagt brød. De bagte så hvedebollerne som folk kunne købe dagen før og så kunne de varmes som “hvede-tvebakker” på selve St. Bededag. I dag spiser man dem jo aftenen før og det sælges i tusindevis af varme hveder i dag – og sikkert også i morgen……….
Ligesom sidste år har jeg igen i år valgt at bage hveder selv, hvilket jo er forholdsvis nemt og da jeg tændte for TV’et i morges var det så heldigt at min “helt” Ole fra Lagkagehuset var i Go’ Morgen Danmark for at lave hveder. Derfor var det jo nærliggende at lave hans hveder *S*.
De blev gode, men af en eller anden grund har hævede de ikke helt så meget som jeg ønskede det og derfor hævede de heller ikke sådan sammen (som de jo skal). Men smagen fejler helt bestemt IKKE noget de er meget LÆKRE, de ligner bare mere boller end hveder (ihvert fald sådan som jeg synes hveder skal se ud!). Da jeg alligevel skulle igang med at bage, lavede jeg dobbelt portion fordi jeg tænkte at jeg så ville lave hveder til alle vores naboer. Så jeg har været rundt med en lille pose hveder til alle vores naboer, med en lille seddel i hvordan de skal lige skal ristes inden de skal spises, jeg håber at de har vakt glæde………….
Hveder a la Lagkagehuset, ca. 20 stk.:
Jeg besluttede mig også for at prøve nedenstående marmelade til årets hveder. Det der fangede mig var, at den ikke skulle varmes eller noget, bare blendes sammen og så færdig. Den kan så selvfølgelig heller ikke holde sig så længe, kun 1-2 dage i køleskab, men den er lækker og smager godt til de friskbagte hveder.
Nem og lækker marmelade, 1 glas:
I dag har jeg modtage mine nye sko, købt på Ebay, som er lavet efter MBT (Masai Barefoot Technology) metoden. De er virkelig spøjse at gå i, men også ret dejlige, ihvert fald det jeg har prøvet indtil videre.
Når jeg står stille i dem, kan jeg stå og vippe frem og tilbage, ret sjovt og utrolig nok føles de meget naturlige at gå i. Jeg håber på at jeg vil blive glad for dem på strækninger der går lige ud, som f. eks. når vi – forhåbentlig – igen skal til Berlin og gå rundt.
Byvandring kan være ret hårdt synes jeg, så jeg håber at de vil være en god afveksling mht. fodtøj……….
Jeg har siddet og set den dokumentar om pædofil-sagen fra Beder og det er SÅ rystende!! Især den nochelance som nogle af kommunens folk udviser, jeg ved ikke hvad der skal til for at ryste sådan nogle mennesker – og jeg forstår slet IKKE hvordan de kan se sig selv i spejlet hver morgen! Det gælder i høj grad også lederen fra den pågældende børnehave (“Grønnebakken”) og de øvrige ansatte, der har lukket øjnene for de ting der skete og fortiet det. Faktisk synes jeg, at de også burde have fængselstraf, fordi de i den grad har misbrugt den tillid som forældre har der sætter deres børn i en børnehave og dermed betror de voksne, at være voksne nok til at tage hånd om dem.
Jeg så ikke den første del af dokumentaren, fordi det var da vi var på tur til Rold Skov og det er måske også meget godt, for jeg bliver så ophidset.
Alle de gamle følelser vælder op i mig og jeg sad der og så programmet med en kæmpe knude i maven. Hadet, vreden og sorgen vendte for en kort tid tilbage i min krop og sind.
Tænk at nogle kan tie når de ved at sådan uhyrligheder bliver begået mod børn, tænk at de pædagoger og ledelse ikke meldte ham til politet STRAKS og fik ham fjernet!! Tænk at de bare lukker øjnene og kigger den anden vej! Hvad er det for en moral de mennesker har?? Jeg håber faktisk at de har det meget dårligt med sig selv i dag, for det synes jeg da i den grad de har grund til!!
Jeg ved godt at det måske lyder barsk, men for mig findes der INGEN undskyldninger!!!!
Jeg ved hvad de stakkels små børn har været igennem og hvordan det vil påvirke dem i hele deres liv. Jeg kender skyldfølelsen og skammen. Tænk hvis hende der kaldte sig selv for min mor, havde grebet ind og sat en stopper for det, istedet for bare at ligge der med ryggen til, lukke øjnene og lade det ske!!
Puha, så fik jeg lige luft, det havde jeg brug for efter den udsendelse!
Samme dag for et år siden
- Omelet med bacon, ost og grøntsager (Magasinet Mad! nr. 4/2012)......... - 2012
- Boganmeldelse: Hverdagsmad fra elBulli af Ferran Adrià, Politikens Forlag... - 2012
- Produktomtale: Lakrids fra Lakritsfabriken m. m........ - 2012
- Marinade med HP Sauce og spidskålssalat med friskbælgede ærter og rygeostdressing........ - 2011
- Lungetræning.......... - 2009
- Risotto og "Crispy chicken".............. - 2007

















