Newyorkerbyheart

Mini-ferie: Rebild Bakker og Rold Skov, dag 1………..

Frokost i det fri: sandwich, oliven og chips………..

Indgangen til Rebild Bakker…………..

Buste af Victor Borge, ved indgangen til Rebild Bakker……….

På vej ind i bakkerne……….

På toppen af en af bakkerne………

Der er godt nok langt ned fra sådan en bakke, vi gik også på den lille vej der kan ses ca. midt i billedet………

Vandreturen i Rebild Bakker bød også på smuk bøgeskov…………

Skaldyrscocktail med rød salsa, på Røverstuen i Rebild…………

Smør når det er aller, ALLER bedst………

Røverens kalvesteg………..

Smukke omgivelser på Røverstuen i Rebild……….

Flotte døre og en speciel “tron”stol………

De smukt dekorerede lokaler i Røverstuen, Rebild………..

Torsdag begav vi os afsted mod Rebild Bakker. Vi kørte dog ikke før ved 10-tiden, for vi havde en aftale med en håndværker der skulle komme og gøre de ting færdig, som vi havde fra vores 1 års gennemsyn – han kom dog IKKE – ret irriterende! Nå, men afsted kom vi, med smukt og varmt vejr – og vi glædede os……….

Vi var i Rebild ved 13-tiden og så fandt vi en fin rasteplads hvor vi kunne spise vores medbragte mad. Jeg havde lavet en oste-/skinkesandwich, pakket olive, chips (ingen sandwich uden chips *S*) og et lille stykke Brownie til dessert. Kl. 14.00 havde vi aftalt at være ved “Hvidehus” hvor vi skulle sove. Vi kunne ikke have valgt et bedre overnatningssted, i forhold til Rebild Bakker, for vi kunne gå lige over den store parkeringsplads og ind i “Rebild Bakker”.
Hvidehus er et smukt og meget anderledes arkitekttegnet hus med en virkelig smuk have. Vores værtinde Benthe tog pænt imod os og viste os vores værelse og de faciliteter vi kunne bruge. Vi satte vores tasker ind, skiftede fodtøj og så begav vi os ellers afsted over i bakkerne.
Jeg vidste godt lidt hvad der ventede os, for jeg har været til 4. juli fest helt tilbage i 1992, men jeg har aldrig prøvet at gå rundt derinde. I det materiale vi havde læst på nettet stod der at det var et kuperet og anstrengende område at gå i – og ikke for gangbesværede – at det var anstrengende og kuperet var IKKE nogen underdrivelse!
Nå, men et lille stykke inde i området så vi en ret stor “bakke” (faktisk den højeste vi sådan lige kunne spotte), så vi tænkte at vi nok hellere måtte op på den for at se ud over området – det var jo ikke sikkert vi kom op i højderne senere hen (- men det gjorde vi!). Vi besteg “bakken” og det var hårdt! – udsigten da vi var kommet op, var der dog ikke noget i vejen med. Problemet er jo, at når vi går opad, så skal vi somregel også ned og det er jeg altså ikke særlig vild med. Jeg vil til enhver tid hellere gå op ad end nedad, det er sådan nærmest panik-angst der melder sig, når jeg skal til at gå ned ad…………..men ned kom vi. Derefter fulgte vi pænt den afmærkede sti og vi blev taget rundt i området og den sidste halvdel af turen var meget “kuperet”. En stor del af det foregik inde i den smukke bøgeskov – hvor lyset var helt specielt og utrolig smukt! – men hvor det også gik op og ned ad stejle bakker hele tiden og hvor bladene gjorde det lidt glat at gå ned ad (hvilket jeg slet ikke var vild med). Da vi var færdig med den rundstrækning – måske 3-4 km. – var vi helt smadrede. Vi havde det varmt og ret ondt i lårbasser og lægmuskler, så vi bestemte os for at gå tilbage til Hvidehus og få os en lille lur, inden vi skulle ud og spise………
Vores værtinde havde forskellige menukort liggende fra de restauranter som lå tæt ved, kun ca. 200 m. fra hvor vi boede, så vi kunne gå dertil. Der ligger rigtig mange spisesteder i Rebild, faktisk ret utrolig for sådan en lille by!
Vi bestemte os for “Røverstuen“, fordi jeg syntes at det lød spændende, og det fortrød vi ikke! Sikke et fantastisk, hyggeligt og stemningsfuldt sted – hvis I nogensinde kommer på de kanter så er det helt KLART anbefalelsesværdigt at tage derind. Hvis I kommer forbi i weekenden er det nok en god ide at bestille bord, især hvis det er en fredag aften hvor “røverne” optræder med historier, sang og “overfald” af gæsterne. Det skulle være noget af en oplevelse, men desværre var det jo en torsdag at vi var der, men det var nu en god oplevelse alligevel. Vi sad udenfor på deres skønne terrasse, hvor en stor del er overdækket af en kæmpe “parasol”. Det er store sten hvor terrassen er lagt udenom, og også birketræer der vokser inde midt i det hele (gad vide om det er der “Go’ Morgen-/Go’ Aften dekoratørerne har fået ideen fra???). Det hele emmer af en helt fantastisk stemning og maden er god og rigelig.
Vi bestilte en 3-retters røvermenu, som bestod af:
– skaldyrssalat med rød salsa, LÆKKER økologisk smør med Læsø salt og godt brød.
Jeg vil sige, at det smør, kunne man MEGET let blive forfalden til!
– Braiseret kalvesteg med kartoffelmos, kalvesky, en svampeblanding og
ratatouille.
– pandekager med is
Vi fik også en kande kaffe (stempelkande og friskmalede bønner), endda på husets regning. Til desserten rykkede vi indenfor, da det blev ret køligt udenfor – og hvor skønt det end er at sidde udenfor, så er dekorationen indenfor helt unik! Alle væggede er dekoreret med tegninger af røvere og “fortællinger” om dem, de er lavet af en lokal kunstner og alt er holdt i sort og hvidt. Tjenerne går rundt med “røverhatte” og i det hele taget er det hele bare SÅ gennemført, at jeg aldrig har oplevet noget lignende.
Der var et par selskaber derinde den aften, den ene havde hyret et lille band, hvor vi kunne høre skøn musik og en smuk sangstemme (sådan lidt Tina Dickow-agtigt). Det andet selskab havde hyret “røverne” til at optræde, så lige pludselig genlød restauranten af pistolskud og “røvere” der for igennem – meget pudsigt. Desværre kunne vi ikke høre alt hvad de fortalte, men det lød til at det var sjovt. Vi må helt sikkert derop en fredag aften engang og opleve det *S*.
Det var en virkelig god oplevelse og jeg kan ikke anbefale Jer nok at tage derind, hvis I kommer forbi. Det var heller ikke dyrt, vi kom af med under kr. 600,- for 2 x 3-retter, en stor fadøl og et par flasker danskvand…………

Inden vi gik tilbage til vores værelse, gik vi en lille tur gennem Rebild (det tager ikke så lang tid *S*) og da vi kom tilbage mod den store parkeringplads ved Rebild Bakker, kom der en lind strøm af biler kørende. Vi kunne ikke helt forstå hvad der foregik, for klokken var ved at være 21.30! Vi bestemte os for at gå over og se – lidt nysgerrig er man vel – og bilerne blev ved med at vælte ind på parkeringspladsen.
Vi kunne også se at der var den lille restaurant “Tophuset“, som ligger ved indgangen og har været der siden 1875 (hvor de havde bevilling til at servere kogende vand til de rejsendes kaffe!), var fuldt oplyst – og de skulle ellers ikke åbne før 1. maj, altså dagen efter). Mange af dem der kom var midaldrende enlige mænd, så vi troede faktisk at det var singlefest – men en af de ankomne fortalte os – at det faktisk var byrådet der skulle til middag!! Ja, så kan man så se hvad borgernes penge går til *S*

Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. May 2, 2009
    1:20 pm

    Vibeke

    Det lyder til, at I har haft en dejlig tur, og du fortæller meget fristende om turen, så fristende, at det vil jeg opleve, så nu skal jeg bare finde ud af hvornår, hvordan, og med hvem.
    Tak for beskrivelsen
    Kærligst
    VIbeke


  2. May 2, 2009
    2:17 pm

    Malou Klidmoster

    Kære Birthe

    Det lyder godt nok som om I har haft en dejlig tur. Der er meget smukt i Rebild.

    Røverstuen ser rigtig hyggelig ud og maden er bestemt pengene værd.
    Dog tror jeg ville være lidt ængstelig ved at blive ‘overfaldet’ af ‘røvere’. Jeg er bange for at det ville gå over mine grænser og jeg ville flippe ud og lave en halvpinlig scene 🙂

    Jeg ville ønske at vi havde en bil, så vi også kunne tage på sådan nogle små hyggeture.

    Nu er der 300 små blå på vej med posten. Det blev £27 incl forsendelse.
    Tusind tak for tippet 🙂

    Knus
    Malou


  3. May 2, 2009
    2:43 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Vibeke!

    Det kan jeg godt forstå at du vil, for det var virkelig en oplevelse – og sikke mange fine gåture vi har været på 🙂

    Jeg håber, at det lykkedes dig at få en tur stablet på benene….

    mange hilsner
    Birthe


  4. May 2, 2009
    2:44 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Malou!

    Ja, jeg har faktisk tænkt det samme, men alligevel ret sjovt koncept. Ihvert fald var det en kæmpe oplevelse at være der, bare at sidde og kigge på billederne…..

    Jeg er glad for at kunne hjælpe dig og for mig er de alle pengene værd 🙂

    Knus
    Birthe


  5. May 2, 2009
    10:26 pm

    Nille

    Kære Birthe,

    Det er lidt pudsigt – jeg har det præcis som dig med nedstigninger! Måske fordi alle mine gips-ulykker har været fald ned ad trapper?

    Jeg ryster nærmest i knæene, når jeg skal gå ned ad mange trapper – så jeg “øver” mig herhjemme ved at gå ned fra 9. sal i kendt miljø! Totalt fjollet… men sådan er det altså! Jeg synes man kontrollerer bedre en opstigning?

    Jeres ferie lyder virkelig dejlig – ikke helt afslappende – men nogle gange skal man bare se noget andet 😉

    Kærlig hilsen
    Pernille


  6. May 2, 2009
    10:30 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille!

    Ja de nedstigninger er bare slet ikke mig, det er ligefør tårerne står i øjnene – op ad bakke er det hele til at kontrollere…..

    Det var faktisk afslappende for sjælen og tankerne – men rigtigt – ikke så meget for kroppen og det kan mærkes nu 🙂

    Kærlig hilsen
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!