Newyorkerbyheart

YES!!!

Dagens tal – hva’ siger I så?? *S*

Jeg er SÅ træt og har nok – igen – overgjort det, så der kommer nok en pris der skal betales i morgen………..
Jeg lavede ½ times aerobisk træning (low impact). Jeg har ALTID en fod på gulvet og hoppe ALDRIG, fordi det kan mine ankler slet ikke holde til. Derefter 20 minutters bodytoning for arme, bagdel og mave.

Da kæresten kom hjem tog vi op på tennisbanen og var der i næsten 2½ time!! Bare rolig jeg spillede ikke hele tiden, så ville jeg da have været faldet død om, men måske halvdelen af tiden. Den anden halvdel, øvede kæresten på hans serv og jeg hvilede mig lidt.
Det gik dog rigtig godt idag, selv blæsten drillede noget i dag. Som I kan se på min skridttæller, er det så på magisk vis lykkedes mig at komme over de 10000 skridt – og jeg havde den IKKE på under min middagstræning. Men med den indsats det kræver kan jeg helt sikkert sige, det er langt fra noget der vil ske hver dag, for det kan min krop slet ikke holde til.

Efter vi kom hjem, fik taget bad og spist aftensmad, er min krop og ankler blevet stive så nu er jeg ikke så kåd længere *S*.
Det føles dog godt at have fået kroppen trænet igennem, det bliver jeg nødt til engang imellem, selvom jeg ved at der er en pris der skal betales bagefter……..

Mange har skrevet til mig, at de ikke kan forstå at jeg gør det – og ikke siger stop i tide – når du jeg skal beklage mig sådan bagefter! Men det er jo en del af at have fibromyalgi, ihvert fald for mig, jeg ved at det kommer til at gøre ondt med hvis jeg skulle indrette mig 100% efter min krop kunne jeg lige så godt ligge mig til at dø med det samme.
Det skal ikke være den der styrer mig, bilder jeg mig ind, men mig der styrer den (selvom det er den der så bestemmer at jeg skal have ondt i den sidste ende! *S*).
Jeg bliver nødt til at leve så nogenlunde “normalt” som muligt og så tage de smerter der kommer bagefter.
Jeg ved da godt at jeg i morgen INTET vil være værd, men så har jeg trods alt haft det sjovt i den tid det varede. Jeg ved ikke om det giver nogen mening, men det gør det for mig *S*

Nu er det snart pinse og vi skal ikke rigtig noget, hvilket er skønt, bare godt vejr og afslapning. Dog skal vi til Esbjerg på søndag og alle Jer der har fulgt med herinde et stykke tid, ved hvordan jeg har det med det, så det gider jeg ikke at bruge mere plads på! Men bortset fra det, så skal vi bare hygge os og slappe af…….

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. May 28, 2009
    10:14 pm

    Malou Klidmoster

    Kære Birthe

    Godt gået – også selv om du er helt smadret i morgen. Men det er jo svært at stoppe i tide, det ved jeg alt om 🙂

    For du har helt ret i at det er dig der bestemmer og ikke fibromyalgien.
    Det er jo sundt for hjerte-kar systemet at motionere, selv om det gør ondt i led og muskler. Jeg er overbevist om at du gør en god inverstering i dit helbred i det lange løb.

    Knus
    Malou


  2. May 28, 2009
    10:16 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Malou!

    Tak og jeg er glad for at netop du forstår mig 🙂

    Knus
    Birthe


  3. May 29, 2009
    12:24 am

    Manja

    Hej Birthe. Min faster (som også hed Birte) led også af fibromyalgi i mange år – dengang det ikke var en anerkendt sygdom og hun blev kaldt pylret, hysterisk og meget andet grimt, som lægerne så måtte æde da diagnosen blev endelig (og hun også havde fået Parkinson Plus oveni…). Jeg synes det er SÅ flot du motionerer og gør noget ved det, ellers kan du jo, som du skriver, bare lægge dig til at dø med det samme. Et liv levet udelukkende på en sygdoms præmisser er ikke meget værd, og jeg beundrer sgu jer der VIL og KAN.
    Kæmpe klap på skulderen herfra!


  4. May 29, 2009
    10:42 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Manja!
    Alleførst: velkommen herinde! Jeg tror ikke jeg har set dig før? hvis jeg har, så velkommen alligevel 🙂
    Tak for dine ord. Der er skam stadig mange der sætter netop de ord på fibromyalgi, som din faster fik på sig…..
    Heldigvis er der jo kommet flere og flere undersøgelser der underbygger, hvad dem der har haft sygdommen har sagt i årevis!
    Og det er rigtigt, hvis jeg bare skulle sætte mig hen i et hjørne og visne, indrette mig totalt efter de smerter og den træthed jeg føler, ja så ville der jo ikke være noget liv tilbage……

    God pinse til dig 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!