Newyorkerbyheart

Byvandring: Flensborg……….

05 juni , 2009 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Udflugter (Trips) - Tags:

Utroligt så meget charme der kan være i en baggård……….

En meget livagtig kat, bød også velkommen……….

Indefra gården og ud mod gaden……….

På vej mod gågaden……..

Inde i en af de hyggelige baggårde, gemte der sig et flot næsehorn………..

Læg mærke til alle skoene der hænger over gaden! Nogen må lide rigtig meget af sure tæer………..

Bedre beliggenhed fåes vist ikke………..

Udsigten fra en af de stejle gader………

Flotte lejlighedskomplekser………..
Vi valgte Flensborg i dag – og det var der MANGE andre danskere der havde gjort *S* – men det var super hyggeligt alligevel!
Det er faktisk kun 2. gang jeg er i Flensborg. Første gang var for 4-5 år siden, hvor vi havde bilen til service i Flensborg, fordi det var billigere, det er det måske stadig. Ihvert fald var der med i prisen, en taxi ned til byen, hvor vi så skulle slå 4-5 timer ihjel. Vi gik lidt rundt, men kun på gågaden og opdagede slet ikke så meget af byen, men det var også i januar måned og det var KOLDT!
I dag var vejret noget bedre – omend det regnede lidt – men det passede med, at vi kunne spise frokost mens det regnede af *S*.
Vi kom ind i byen fra et andet sted end første gang, hvor vi jo kom med taxi og vi så mange charmerende baggårde, hvor man virkelig kan tale om MILJØ. Hvor var de hyggelige! I mange af gårdene var der cafeer og restauranter……….
Vi gik også hele vejen op af den lange gågade og så forsatte vi og pludselig ændrede omgivelserne sig.
Det må være den gamle bydel, gaderne var mere kuperede, smallere og byggestilen helt anderledes. I den bydel ændrede menneskerne sig også, til at være sådan lidt mere “punkede” og flere mennesker med mørkere hudfave og andet sprog. Der lå også flere tattoo/piercing forretninger – alt i alt et ret spændende miljø, med noget mere at se på end bare butikker.
Vi var inde i et par gallerier, men fandt ikke rigtig noget der skreg på at blive taget med hjem til vores vægge, som stadig er næsten bare. Vi vil jo gerne finde det rigtige, så vi har ikke travlt……..
I det hele taget købte vi ikke noget, andet end vi spiste frokost og fik os en kop cappucino. Vi gik faktisk mest og kiggede på bybilledet og nød atmosfæren, men var selvfølgelig også inde i et par butikker, men altså uden at finde noget som vi bare måtte eje *S*-
Vi fik en god solid frokost, som bestod af en en tyk svineschnitzel med kartoffelkroketter, en god champignonsauce og salat til. Selvom det var solid kost, var det fyldt med smag og vellavet, det smagte rigtig dejligt……
Vi sluttede af med at gå langs kajen og Flensborg fjord.
Efter 4 timers byvandring og få pauser, vendte vi næsen hjemad igen.
Nu vil jeg snart gå i seng, så jeg er frisk og veludhvilet (hvis jeg nogensinde bliver det *S*) til imorgen, hvor jeg skal til mit første blogtræf og blandt andet skal møde hende her og hende her – og glæder mig – men er også spændt! Jeg håber, at de vil kunne lide mig og synes om den person jeg er. *S* Desværre har vi fået et afbud mere, så nu bliver vi kun 5, men vi skal nu nok få det hyggeligt alligevel………..
Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Jun 6, 2009
    12:00 am

    Nille

    Kære Birthe,

    Der ser virkelig hyggeligt ud i Flensborg, som jeg aldrig har besøgt. Det ligger jo ikke så godt for os københavnere 😉

    Jeg er igen i dag blevet mindet om, at jeg altså skal se Berlin – som dine beskrivelser af alternative kvarterer fik mig til at tænke på 😉 Og din beskrivelse deraf selvfølgelig!

    Det kommer til at gå fint i morgen – bare se!!! Selvfølgelig vil de kunne lide dig – fordi du allerede er dig selv på din blog; nu kommer der bare et ansigt på… men det gør det kun bedre ved jeg.

    The demons are gone 😉

    Det bliver en dejlig lørdag! NYD DET!!!

    Kærlig hilsen
    Pernille


  2. Jun 6, 2009
    12:15 am

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille!

    Du må helt KLART til Berlin, jeg glæder mig allerede til vi skal dertil igen til efteråret (forhåbentligt). Det er en ret skøn by – når nu ikke lige New York står på programmet (…….eller Bruxelles eller Paris eller Rom *S*). Måske det er der vi skal mødes?? 🙂

    Tak for din beroligelse, det var lige hvad jeg trængte til….

    Kærlig hilsen
    Birthe


  3. Jun 6, 2009
    12:24 am

    Malou Klidmoster

    Kære Birthe

    Det lyder som om det var en skøn tur til Flensborg. Det er godt nok en flot by!

    Trust me – jeg er også pænt nervøs for i morgen. Men mon ikke at vi alle sammen er det?

    Vi ses lige om lidt 🙂

    Knus
    Malou


  4. Jun 6, 2009
    8:36 am

    Anonymous

    Flensborg er en dejlig by :0) Boede i mange år tæt ved grænsen, så var en flittig gæst i byen.
    På det første billede i baggården ligger der helt oppe i hjørnet en rigtig god og hyggelig restaurant bygget i en gammel stald. Her sidder man ganske tæt på bænke i små kroge. Stedet er kendt for sine tyske specialiteter bl.a. flamküchen, som er nogle meget tynde pizzaer, med sprød bund, som man kan få med al slags fyld. Min familie bor stadig nær grænsen, så når tager ud at spise, tager vi altid til Flensborg. Så hvis du en anden gang er i byen og mangler et sted at spise, skal du bare sige til.

    Tak for en super fed side, med masser af dejlig inspiration.

    Hilsen
    Ditte


  5. Jun 6, 2009
    9:34 am

    Lotte

    Jeg har været i Flensborg mange gange, men er altid ankommet fra søsiden og altid i forbindelse med den årligt tilbagevendende romregatta, som vender byen på den anden ende (i hvert fald hele havnefronten). Men smukt er der, og fjorden i sig selv er også skøn.

    Pæj pøj med blogtræffet i dag – du kan roligt glæde dig! OG selvfølgelig kan de lide dig!!!!


  6. Jun 6, 2009
    5:35 pm

    tankehal

    ja selvfølgelig kan de da det !! det burde igrunden også være alle os der læser med herinde og bruger dine fantastiske opskrifter som mødte op idag og betalte alt hvad du kunne spise og drikke, det har du ihvertfald fortjent…

    Jeg burde også være mødt op….
    Jeg håber du har haft en rigtig god dag 🙂


  7. Jun 6, 2009
    9:19 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Klidmoster!

    Flensborg er en rigtig dejlig by, hvis I får chancen en dag, må i tage den 🙂

    Nu er mødet vel overstået og sikke en god dag!! Vi må snart ses igen 🙂

    Knus
    Birthe


  8. Jun 6, 2009
    9:21 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Ditte!

    Ja, jeg så godt at det var en restaurant og at der kunne fåes "Flamküchen", vi må prøve det en anden gang.
    Det var så dejligt i går at vi også så andre sider af Flensborg, jeg var ret betaget af det jeg tror er den gamle bydel 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Jun 6, 2009
    9:22 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lotten!

    Romregatta, det lyder sjovt 😀

    Ja, skøn by og dejlig fjord….

    Mange hilsner
    Birthe


  10. Jun 6, 2009
    9:22 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Tankehal!

    Ja, du skulle da have været med! Det har været en rigtig GOD dag og sikke nogle skønne kvinder jeg mødte 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!