Tortilla smurt med tzatziki, lidt salat og bøffen……….

………..ovenpå lægges de grillede grønsager……….

…………….og den klappes sammen……….
Det har været ren afslapning i dag – ihvert fald efter overstået gulvvask og en tur på crosstraineren! *S*. Gulvet i hele huset var så beskidt, at jeg ikke længere kunne lukke øjnene for det. Selv kæresten kunne se det, så er det slemt, trust me *S*.
Så efter en ret sen morgenmad, jeg sov længe efter strabadserne
i går, gik jeg igang med først at støvsuge og derefter gulvvask.
Da jeg alligevel var svedig, begyndte crosstraineren at kalde HØJT på mig og så måtte jeg lige aktivere den lidt også. Det blev til de sædvanlige 5 km. men idag på 17.50 minutter, hvilket er personlig REKORD! Jeg er ret stolt af mig selv………..
Al den udfoldelse gjorde mig også endnu mere TRÆT, så lige siden har jeg ikke lavet noget der er værd at skrive om, for det ser mere eller mindre sådan her ud: ZZZZzzzzzzzzzzzZZZZZZZZZZ
Inden jeg indtog sofaen helt, fik jeg dog bakset lidt frokost sammen til os. Jeg stegte en lille hakkebøf til os hver som jeg flækkede og lagde på et rugbrød. Ovenpå lagde jeg bløde, stegte løg og et spejlæg stegt på begge sider, sådan foretrækker jeg det. Jeg blandede lidt grønsager som en lille salat, som vi fik til. Det bestod af: sukkerærter skåret i mindre stykker, rød peberfrugt i små stykker, agurk udkernet og i små stykker, feta og oliven. Alt i alt en rigtig godt og velsmagende frokost – og så kunne jeg sove med god samvittighed.
Den sene menu i aften stod på grillede burgere i tyrkiske fladbrød fra “Spis Bedre” nr. 6/09. Det smagte meget godt, men jeg fik dem vist lavet lidt for store, ihvert fald kunne vi ikke spise op…….
Der stod i opskriften at gyros krydderi kunne udskiftes med græsk krydderi og det gjorde jeg, fordi jeg havde ikke noget gyros krydderi. Desuden lavede jeg følgende ændringer:
- jeg grillede også lidt champignon.
- jeg tilsatte lidt røget paprika og lidt fintrevet citronskal til det hakkede kød
- jeg brugte tortillas, fordi der ikke er nogle steder her i nærheden hvor jeg kan få tyrkiske fladbrød.
- jeg brugte iceberg istedet for romainesalat, fordi jeg ikke kunne få romaine idag.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den………..
Grillet burger i tyrkiske fladbrød, “Spis Bedre” nr. 6/09, 2 pers.:
300 g hakket oksekød
ca. 1 tsk. græsk krydderi
½ tsk. røget paprika
fintrevet citronskal af ½ citron
olivenolie
groft salt, friskkværnet peber
½ gul peberfrugt
½ rød peberfrugt
½ grøn peberfrugt
2 cocktailtomater
lidt squash i skiver
2 tortillas (eller tyrkiske fladbrød)
lidt salat
Bland det hakkede kød med græsk krydderi, røget paprika, citronskal, salt og friskkværnet peber. Form 2 bøffer og tryk dem godt flade. Læg peberfrugter med skindet opad på en bageplade eller i et lille ovnfast fad. Sæt tæt op under varme elementet ved ovnens højeste varme og lad dem stå til skindet bliver helt sort og bobler op. Tag dem ud, læg dem i en dyb tallerken og kom film over. Lad dem stå i 5-10 minutter og træk så skindet af dem. Pensl bøfferne med lidt olie og grill dem på en (gas)grill eller en grillpande til de er gennemstegte. Grill alle grønsagerne og drys med groft salt og friskkværnet peber. Kom lidt tzatziki på wraps’ene, læg lidt salat, bøf og grillede grønsager på den ene halvdel. Fold den anden halvdel over og server med mere tzatziki. Server straks.
Vi har stadig en del tzatziki i overskud, så jeg har taget nogle nakkekoteletter op til i morgen og så skal vi have en form for kartofler og grønsager til……….
Roger Federer
vandt French Open i dag for første gang, den sidste Grand Slam titel han manglede, så TILLYKKE til ham! Det var jo
Robin Söderling og IKKE Rafael Nadal der stod overfor ham i finalen. Söderling kunne ikke stille meget op overfor Federer i dag, “FedEx” VILLE vinde……