Mmmm, færdigbagt og velduftende……..

Aftenens salat……..

Aftenens tallerken………
I dag har vi fået en hel vidunderlig mørbradfad med skinke og grovkornet sennep (“
Spis Bedre” nr. 6/09), dertil en skøn selvkomponeret salat, så vi også fik lidt sundt til……
Mørbradretten kan jeg virkelig anbefale, den er SÅ lækker og VELSMAGENDE. Smagen af det røgede skinke sammen med den grove sennep, den cremede (madlavnings)fløde og hvidløg er helt genial! Desuden er den forholdsvis hurtig og nem at lave, hvilket jo er et stort plus på travle hverdagsaftner – men den er også yderst VELEGNET som gæstemad!
Jeg lavede følgende ændringer:
- jeg kom en god halv squash i, fordi jeg havde noget der skulle bruges.
- jeg brugte 3 fed hvidløg i stedet for 1!
- jeg brugte blommetomater og dækkede ikke siderne af fadet, kun bunden (sådan næsten *S*).
- jeg brugte nok lidt mere end 150 g champignon, jeg vil skyde på ca. 200 g, men jeg ved det ikke, for jeg vejer jo ikke af.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den………
Mørbrad i fad med skinke og grovkornet sennep (“Spis Bedre” nr. 6/09), 4 pers.:
6-700 g svinemørbrad, afpudset
lidt smør og olie til stegning
groft salt, friskkværnet peber
ca. 200 g champignon i skiver
en god halv squash, skåret i små strimler eller i halve skiver
½ bakke blommetomater i skiver
150 g god røget skinke, skåret i tern
2½ dl madlavningsfløde + lidt mælk til at skylle med
1 god spsk. majsstivelse
2 spsk. grovkornet, økologisk sennep
3 fed hvidløg, knust og meget finthakket
revet mozzarellaost
Forvarm ovnen til 200 grader. Skær den afpudsede mørbrad i 2 cm. tykke skiver og bank dem let flade med håndroden. Smelt lidt smør på en pande og hæld lidt olie på. Brun mørbradsskiverne et par minutter på hver side, til de tager farve, krydr begge sider med salt og friskkværnet peber. Smør et ovnfast fad med lidt olie og læg skiver af tomater i, krydr med lidt salt og friskkværnet peber. Læg de brunede skiver af mørbrad ovenpå. Kom champignon på den pande som kødet har stegt på og svits dem hurtigt, tilsæt ca. halvdelen af de finthakkede hvidløg og lad dem stege lidt med. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber. Hæld dem over mørbradsskiverne. Kom de rå skiver af squash på. Kom skinken på panden og steg let. Hæld madlavningsfløden i en skål og skyl flasken af med en lille bitte smule mælk. Pisk majsstivelsen i og hæld det på panden til skinken, lad det koge op og rør godt rundt i det. Tilsæt resten af det finthakkede hvidløg, sennep og smag til med salt og friskkværnet peber. Hæld den tykke sauce over kød og grønsager, drys med ost og sæt midt i ovnen i ca. 20 minutter. Server straks med (brune) ris og en god salat.
Jeg er ret sikker på at der kan bruges en masse andre grønsager, alt efter hvad man har og hvad man har lyst til. Prøv Jer frem, eksperimenter………
Lækker salat med melon og radiser á la Newyorkerbyheart:
en god halv bakke babyspinatblade, godt skyllede og slynget, skåret i strimler
½ honningmelon i små tern
½ agurk, uden kerner, delvist skrællet og skåret i skiver
1 bdt. radiser i skiver
½ rødløg i meget tynde skiver
½ pose soltørrede tranebær
Dressing:
lidt balsamico
ca. dobbelt så meget olivenolie
Maldon salt, friskkværnet peber
lidt flydende honning efter smag
grovkornet sennep efter smag
Læg spinatbladene i bunden af et halvdybt fad. Læg skiver af radiser, melon, rødløg og agurk over. Drys med soltørrede tranebær og hakkede rosmarinristede cashewnødder.
Ryst eller pisk ingredienserne til dressingen sammen, til det samler sig og bliver tykkere. Smag til, dryp over og server.
skøn salat, som selvfølgelig også kan varieres i det uendelige! Der kan tilsættes lidt feta eller hvad med lidt halverede vindruer? Jeg tror også at fintsnittet forårsløg vil gøre sig godt…….
I morgen står den heldigvis på rester og det glæder jeg mig allerede til. I kan godt begynde at glæde Jer til denne ret, som jeg tror vil blive en stor favorit *S*.
Ellers skulle jeg gerne have trænet lidt i morgen, bare for min samvittigheds skyld.
Jeg skal helt klart se
Le Mans så meget som jeg overhovedet kan komme til i weekenden, det er jo 9. gang at
Tom K (Kristensen) kan vinde det løb, sikke en præstation! Det eneste jeg skal i denne weekend er at se Le Mans, spise og hygge mig – så det er med at få trænet noget inden – så jeg ikke får et anfald af al for dårlig samvittighed *S*
Jeg har planlagt at vi skal skyde Le Mans igang lørdag eftermiddag med en god kop kaffe og
jordbærtærte, som jeg ved at kæresten også sætter pris på *S* og derfra må vi se hvad der sker…………
Jeg vender tilbage på fredag med Pia Kjærsgaards græske kylling – og det er IKKE fordi jeg er fan af hende – men fordi at da hun lavede det i Go’ Morgen Danmark i sidste uge, da så det så godt ud…………