Newyorkerbyheart

Steak quesadillas med spidskål-/melonsalat……….

Salaten……….

Peberfrug, løg, hvidløg, oregano og syltede jalapeno svitses…………

Kom cheddarost på en tortilla………..

Fordel peberfrugt og (flank)steak i tynde skiver………

Sprød og snart klar til at spise……….

Klar til servering……….

Aftenens tallerken………..
I dag har vi fået steak quesadillas med en lækker – og nem – salat til, virkelig en succes, som jeg kun kan anbefale Jer at lave. Let og lækker sommermad……
Jeg brugte flanksteak, som jeg grillede på vores gasgrill, men der kan også bruges et par gode steaks.
Til salaten skulle der have været brugt salatblade, men jeg havde kun spidskål, så det brugte jeg. Jeg synes det blev godt og var lækkert fordi spidskålen jo har lidt “crunch”. Melonen gav en rigtig dejlig smag til og dressingen var prikken over i’et. Der skulle have været finthakket, frisk rød chili i, men da jeg ikke havde det, kom jeg lidt sød chilisauce i……..

Opskriften er taget fra “Hendes Verden” nr. 28/08, jeg skriver opskriften som jeg lavede den……….

Steak quesadillas, 2 pers.:

1 lille flanksteak eller et stykke af en større
1 rød peberfrugt i strimler
1 gul peberfrugt i strimler
1 rødløg i smalle både
3 fed hvidløg, knust og finthakket
1-2 tsk. syltede jalapenos (fra glas) eller efter smag, finthakket
1 pose revet cheddar ost
salt, friskkværnet peber
lidt tørret oregano
olie til stegning
4 tortillas
Varm lidt olie op på en pande og kom rødløg på, lad det sautere lidt, mens der røres i det. Når de begynder at blive lidt bløde, kommes peberfrugt ved. Lad det svitse til peberfrugt begynder at blive lidt bløde og tilsæt så hvidløg, jalapeno og oregano. Vend godt rundt i det, smag til med salt og friskkværnet peber og tag af varmen. Peberfrugterne skal være møre, men stadig med bid.
Grill eller steg flanksteak’en – det gør ikke noget hvis den er marineret – og krydr med salt og friskkværnet peber. Når den er som ønsket, tages den af varmen og lad den hvile lidt. Skær den i forholdsvis tynde skiver på skrå.
Læg 2 tortillas ud på bordet og drys ost på. Fordel peberfrugt-blandingen på og dæk med skiver af steak, drys igen med ost slut af med en tortilla. Tryk dem godt sammen. Varm lidt olie op på en ren slip-let pande, når det er varm flyttes den ene quesadilla forsigt over på panden. Lad den stege på den ene side, mens der trykkes let ned på den. Når den er sprød og gylden, vendes den forsigtig og steges på den anden side. Steg igen til undersiden er sprød og gylden, tag af panden og skær i kvarter. Steg den anden quesadilla lige sådan og server straks.

Spidskålsalat med melon, 2-3 pers.:

½ spidskål, fintsnittet
1 honningmelon i små tern
1 bakke modne cherrytomater i halve eller kvarter
Dressing:
saft af 1 lime
olivenolie (ca 3 gange så meget som limesaft)
1 fed hvidløg, presset
1-2 tsk. sød chilisauce
salt, friskkværnet peber
1-2 tsk. flydende honning (eller efter smag)
Kom spidskål, melon og tomater i en skål.
Pisk eller ryst ingredienserne til dressingen sammen, den skal være lidt tyk, smag den til. Hæld den over salaten og vend godt rundt. Lad den stå i ca. ½ time ved stuetemperatur, mens der af og til vendes rundt i den.

Sikke dog et vejr der har været i dag! Jeg vågnede i morges ved bulder og brag – og en prinsesse der gemte sig under min dyne – der er ikke meget stolthed over hende når det er tordenvejr *S*
Senere på dagen regnede det så meget/hårdt, at jeg var ved at blive nervøs for om vores ovenlysvinduer kunne holde til det, det kunne de heldigvis. *S* Eftermiddagen blev da heldigvis fin og solen tittede frem igen, så den kunne tørre lidt på det hele………..

Dagen i dag er blevet brugt til refleksion og tanker om for og imod. Jeg er ikke nået til nogen entydig konklusion, andet end jeg vil have svær ved at give slip på denne blog, fordi jeg her har et sted hvor jeg kan skrive mine tanker ned.
Jeg kan gå tilbage og se, at jeg rent faktisk har lavet noget, når jeg synes at det ikke er tilfældet. Jeg ved også, at min glæde ved denne blog ville være den samme om den kun havde 1 læser (mig) eller de 1600-1700 den har nu.
Glæden ved at lave mad og afprøve nye opskrifter vil jo ikke forsvinde, selvom jeg lukker denne blog…………
Jeg har tænkt en masse tanker og været ked af det, fordi jeg kan mærke på de nogle af de kommentarer jeg har fået, at nogen åbenbart betragter dette som en servicevirksomhed. Men jeg er jo bare lille mig. En person som er glad for at lave mad, som forsøger at få det ned på skrift – og ikke mindst – så laver jeg denne blog for min egen skyld! MIN skyld og ikke nogen som helst andres…………

For at få lidt ro i “øverste etage” gav jeg mig til at træne! Jeg trænede i næsten 1 time (samme dvd som i onsdags, men et andet program) og fik noget af min vrede og tristhed ud *S* Det gode ved at træne er, at jeg bliver nødt til at koncentrere mig om øvelserne og om instruktionerne. Jeg sveder, pruster og stønner……………..og får det ud af kroppen samme med sveden – det er sådan en god fornemmelse *S*

God weekend til Jer alle derude……………….

Print Friendly
Tilbage

23 kommentarer


  1. Jun 19, 2009
    11:33 pm

    Inge - Viva Italia

    Jeg kan så godt forstå dine tanker og frustrationer omkring mails… men hvis du nu fjernede din mailadresse.
    Selvfølgelig vil der være bloggere du gerne vil kunne maile sammen med, men jeg er sikker på at du gennem deres blog ville kunne finde deres mailadresse og på den måde skabe kontakten til de mennesker, som virkelig betyder noget for dig…
    Men noget helt andet er…. du er altså også næsten alt for flink til at kommentere tilbage på alle de kommentarer du får…. Jeg tror simpelthen at du er et alt for godt menneske… Og det er positivt ment… Knus til dig:-)


  2. Jun 19, 2009
    11:36 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Inge!

    Tusinde tak for din kommentar, den gjorde mig glad :-)

    God weekend til dig og dine….

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Jun 20, 2009
    7:02 am

    Sunshine

    Hej Birthe

    Hver gang jeg kommer forbi din blog(og det gør jeg jævnligt) bliver jeg så imponeret, du er simpelthen så kreativ og rigtig dygtig til at lave mad. Startede selv med at lave mad for et par år siden, og ville være rigtig glad hvis jeg kunne lære at lave så mange spændende ting som du gør:-)

    Jeg er så glad for at du gider lave denne blog ,og på trods af de kedelige oplevelser du har haft ,med diverse mails håber jeg at du vil forsætte for din blog er så god og hyggelig:)

    Mange hilsner fra Sunshine der hver gang bliver glædeligt overrasket over de mange gode opskrifter:-)


  4. Jun 20, 2009
    7:25 am

    Pia

    16-1700 brugere af din blog! Jeg er vildt imponeret. Lad ikke nogle få selvoptagne, tankeløse og egoistiske personer få dig til af lukke. Jeg ville blive helt vildt træt af det. Jeg bliver vældig inspireret af din blog – dine tanker og din gode mad. I alle kroge af verden finde tankeløser personer. Ignorer dem. Enig med Viva….du behøver ikke svare alle. Knus


  5. Jun 20, 2009
    7:40 am

    MissMuffin

    Hej Birthe..

    "Berømmelsen" kan også have en bagside, men jeg synes altså det, du laver er for godt til at nogle få mennesker skal have lov at ødelægge det! Så jeg håber du fortsætter det gode arbejde, for der findes rigtig mange bloggere, som er startet med indpiration fra dig- inkl. mig selv.
    Så slet de dumme mails og tænk på der sidder 1600-1700 søde læsere herude og bar nyder dine billeder og opskrifter..

    Knus MissMuffin..

    Ps: Vi skal prøve at have sån en omgang her snart, det må være mad lige i Kristians smag:)


  6. Jun 20, 2009
    9:32 am

    Sorenspige

    Jeg er en stor tilhænger af din blog og er dagligt inde for at læse den.

    Jeg forstår godt, at du ikke har tid til at søge efter opskrifter osv. til fremmede mennesker, men et eller andet sted er det altså et klap på skulderen, for de mennesker må jo virkelig synes, at du er en, der ved alt om mad. Jeg tror ikke, at de ønsker at suge dig for energi, så derfor er det rigtig ærgeligt, at du føler det sådan.


  7. Jun 20, 2009
    11:48 am

    Angelika

    Hej Birthe

    Jeg er en af dem der ville blive meget ked af hvis du ikke bloggede mere og min kæreste med. Vi laver SÅ tit en af dine opskrifter og følger dine råd og tips. Elsker at prøve noget nyt og dine billeder + råd og forslag inspirerer mig i den grad. Jordbærtærten jeg lavede forleden var et hit – jeg havde lidt svært ved cremen, men fik den lavet til sidst men det var vist bare fordi jeg ikke tænkte mig om. Jeg vil KLART lave den igen, den er virkelig lækker og bunden bliver heeelt perfekt :)

    Jeg kan godt forstå at du føler dig udnyttet på den måde, men det må du ikke – du skal bare ignorere alle dem der forlanger det ene og det andet, hvis ikke at du synes om det. Jeg kan ikke forstå at nogle betragter denne side som service, hvis de ikke gider google selv. Hvor svært kan det lige være? Jeg håber ikke, at jeg er en af dem der noglegange har forvoldt dig besvær fordi jeg har selv spurgt af og til hvor du fx købte det ene eller det andet. I så fald var det ikke min hensigt.

    Jeg håber du fortsætter med bloggen på din helt egen måde :)

    Mange hilsner Angelika


  8. Jun 20, 2009
    3:15 pm

    Anonymous

    Kære Birthe

    Nu kan jeg ikke gemme mig mere – jeg har læst og brugt dine opskrifter snart hver dag det sidste halve år. Jeg vil blive noget så trist hvis du lukkede bloggen (og det vil min kæreste ikke mindst også) -dine retter er så spændende og smagsfulde.

    Knus fra en Sussi


  9. Jun 20, 2009
    5:01 pm

    Anonymous

    Jeg læser din blog af og til. Jeg synes du gør et stort arbejde. Dog syntes jeg at det er helt ok at lukke bloggen. Du skriver du er ligeglad med om den bliver læst af andre en dig selv. Du hidser dig op over ingen ting. Hvorfor gider du læse alle de mails???? Og hvis vi er dig ligegyldige, os der giver dig komplimenter igen og igen, hvorfor svare. Nej du. Enig med dig. Skriv til skrivebordsskuffen i stedet, så er vi ikke til last for dig. Joacim, som ikke har generet dig:-)


  10. Jun 20, 2009
    7:32 pm

    Vibeke

    Jeg har lige rejst mig fra spise bordet… Uhmmm jeg er mæt og mine smagsløg er blevet forkælet. Min mand ( som er meget besværlig hvad mad angår) er glad, mæt og forundret -SS- Vi har spist bagte laksefileter… tusind tak for lækker opskrift… Jeg håber virkelig du fortsætter denne skønne blog.
    Kærlig hilsen Vibeke


  11. Jun 20, 2009
    10:01 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Sunshine!

    Tak for dine varmende ord :-) Jeg er sikker på at du er dygtig og bare det at du har interessen er jo en rigtig god start. Husk altid på, at det er kærlighed der er den vigtigste ingrediens :-)

    Mange hilsner
    Birthe


  12. Jun 20, 2009
    10:01 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Pia!

    Tusinde tak for din kommentar :-)

    mange hilsner
    Birthe


  13. Jun 20, 2009
    10:03 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Miss Muffin!

    Tusinde tak for din kommentar :-) Jeg er ret sikker på at dette vil falde i god jord, det smagte SUPER godt……..
    Det kan også serveres med salsa, creme fraiche og guacamole, hvis det skal være en "snack-agtig" anretning :-)

    mange hilsner
    Birthe


  14. Jun 20, 2009
    10:04 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Sorenspige!

    Tak for din kommentar :-)

    Mange hilsner
    Birthe


  15. Jun 20, 2009
    10:05 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Angelika!

    Aller først: du har ALDRIG været til nogen form for besvær! :-)

    Jeg er glad for at det gik godt med jordbærtærten – og at cremen lykkedes. Den er en af de ting jeg laver igen og igen – og så lige igen……

    Mange hilsner
    Birthe


  16. Jun 20, 2009
    10:06 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Sussi!

    Velkommen herinde og tak fordi du giver dig til kende :-)
    Tak for din kommentar…….

    Mange hilsner
    Birthe


  17. Jun 20, 2009
    10:07 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Vibeke!

    Det glæder mig at I kunne lide det, jeg var altså også ret vild med de laksefileter :-)

    Mange hilsner
    Birthe


  18. Jun 21, 2009
    7:04 pm

    Lis

    Kære Newyorker.
    Jeg er tit, næsten daglig inde på din side. Både af nysgerrighed men også for at finde inspiration til mad, for jeg er jo sikker på at hos dig finder jeg nye og anderledes opskrifter. Du er bare god! Så som man siger over there in USA "keep up the good work".
    Hilsen Lis


  19. Jun 21, 2009
    9:51 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lis!

    Velkommen herinde og tak for din kommentar. Det glæder mig at du kan bruge min side som inspiration :-) Hvor bor du henne i USA? det er et sted jeg betragter som mit andet fædreland……

    Mange hilsner
    Birthe


  20. Jun 22, 2009
    7:53 am

    Anonymous

    Kære Newyorkerbyheart,

    jeg vil også gerne give til kende, at jeg ville komme til at savne din blog, hvis du skulle vælge at stoppe. Når jeg har brug for ideer til mad – og det gælder både hverdag og fest – så kan jeg altid finde noget indbydende på din blog. Så du er en stor inspiration!
    Tak for det!
    Mange hilsner
    Heidi


  21. Jun 22, 2009
    10:50 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Heidi!

    Velkommen herinde og mange tak fordi du giver dig til kende :-)
    Det glæder mig at du kan gøre brug af min blog til inspiration……

    Mange hilsner
    Birthe


  22. Jun 22, 2009
    7:18 pm

    Anonymous

    Hejsa NBH eller Birthe ;o)
    Kan godt forstå du ikke gider være en service-ordning for dine læsere. Men tror måske mange der spørger gør det fordi de betragter dig som lidt af et orakel ;0)
    Jeg læser dagligt din blog… laver selv meget mad, også for andre, og nyder inspirationen… så jeg håber du bliver ved, nyder det store arbejde du gør, og det indblik i din verden, du giver os læsere…. tak!
    Mvh Marianne Tellerup


  23. Jun 22, 2009
    8:50 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Marianne!

    Tusinde tak for din kommentar :-)
    Jeg er da glad for at læse, at selvom du endda selv laver meget mad for andre, at du stadig kan bruge min blog som inspiration…..

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!