Newyorkerbyheart

“Sweet and smoky” laksespyd (Good Housekeeping, July 2009)…………

Kartoffelfad med rødløg, krydret græsk krydderi……….

Steaks med steakkrydderi……….

Krydderiblandingen til laksespyd’ene………

Laksespyd klar til at komme på grillen………..

Kartoffelfadet fik tilsat lidt squash inden det var helt færdigt………..

Færdiggrillet laksespyd og steaks…………

Aftenens tallerken…………..
I aften har vi fået laksespyd og da jeg ikke troede det var helt nok, grillede jeg også et par steak (omend de var noget kedelige).
Som tilbehør lavede jeg en lime-/hvidløgsdressing og et kartoffelfad med rødløg og krydret med groft salt, friskkværnet peber, græsk krydderi og dryppet med olivenolie. Inden det var helt færdigt tilsatte jeg lidt squash i halve skiver, så de stadig var sprøde…….
Opskriften til laksespydene er fra “Good Housekeeping“, July 2009 og de blev super lækre! En skøn og meget velsmagende måde at tilberede laks på, som jeg klart kan anbefale Jer at lave. Jeg målte ikke helt af, så jeg fik lige tilsat lidt for meget af det røgede paprika (ja, det kan lade sig gøre *S*), men det smagte nu meget godt alligevel. Det er utrolig lækkert med det søde fra den brune farin og det stærke fra cayennepeberen.

“Sweet & smoky” laksespyd, Good Housekeeping, July 2009, 2 pers.:

2-4 laksefileter (efter appetit og størrelse på fileterne), uden skind og ben
lidt olivenolie til at dryppe med
1½ spsk. brun farin
3/4 tsk. røget paprika
1 tsk. chilipulver
½ tsk. cayennepeber
groft salt, friskkværnet peber
½-3/4 squash i ½ cm. tykke skiver
Hvis der bruges træspyd, så skal de ligges i blød i koldt vand i mindst ½ time inden de skal bruges. Skær laksen i passende (mundrette) stykker, skær squash i skiver. Bland brun farin, røget paprika, chilipulver, cayennepeber, salt og friskkværnet peber godt sammen med en ske eller fingrene. Sørg for at der ingen klumper er af brun farin. Kom laksestykker og skiver af squash ned i og vend det hele godt rundt, men forsigtigt så laks og squash ikke går i stykker. Krydderiblandingen skal være godt fordelt over alt. Sæt laks og squash på spyd skiftevis, dryp med ganske lidt olivenolie og grill på gasgrill eller godt varme kul. Vend ofte, så de ikke bliver for sorte, de skal have ca. 7-10 minutter i det hele. Server straks.

Som tilbehør valgte jeg altså bare kartofler skåret i passende stykker, sammen med 1 rødløg i smalle både. Dryp med lidt olivenolie og krydr med groft salt, friskkværnet peber og græsk krydderi. Vend det hele godt rundt og sæt i ovnen ved 225 grader (varmluft) i ca. ½ time eller til kartoflerne er møre og gyldne. Lige inden de er helt nok tilsættes evt. rest af squash skåret i halve skiver (ca. de sidste 5-7 minutter), der vendes lidt rundt og de steges med.

Den kolde sauce bestod af creme fraiche 9%, saft af 1 lime, groft salt, friskkværnet peber, 1 fed presset hvidløg og lidt sukker. Rør det hele godt sammen.

Jeg har fået trænet i 1 time idag, omend jeg synes at det var ret varmt og luftfugtigheden alt for høj efter min mening. Jeg tror jeg drak mere vand end en kamel gør for at fylde puklerne op………

I morgen får vi gæster eller dvs. kærestens tennis “body”, som også er hans bedste ven gennem mange år, kommer og hjælper med at lave vores hegn. De skal have lavet nogle huller i jorden, som jo driller lidt, så nu håber vi at det bliver bedre når de er 2 om arbejdet. Kammeratens kone kommer så senere og jeg laver et måltid mad til dem, som tak for hjælpen. Menu’en kommer til at stå på grillet kylling med mørk rom, serveret med en græsk pastasalat. Desserten kommer til at være Manhatten-style cheesecake, denne gang dog med blåbær ovenpå istedet for jordbær, jeg håber at det kommer til at smage godt.
Jeg har lavet ostekagen her til aften, så den kan stå og trække til i morgen og den dufter ihvert fald ganske dejlig. Jeg har ikke lavet blåbærkompotten endnu, det gør jeg først i morgen……….

Bøger:

Jeg er stadig ved at læse “Det sidste ord” af Michael Connelly og jeg nyder den i fulde drag. Harry Bosch er kommet tilbage i LAPD, hvor han arbejde med uopklarede sager og han er vist blevet rodet ud i noget, som lader til at være svært for ham at komme helskindet ud af igen. Det er ren nydelses-læsning og jeg nyder hver eneste side *S*
Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Jun 29, 2009
    11:14 pm

    Malou Klidmoster

    Kære Birthe

    Orv, de spyd ser gode ud! Jeg er desværre ikke for god til at få lavet fisk på grillen. Det må der til at laves om på. Køber du laksen frisk eller frossen?

    Så selv du kan få for meget røget paprika 🙂

    Vi ses – snart 😉

    Knus
    Malou


  2. Jun 30, 2009
    10:37 am

    Newyorkerbyheart

    Kære Klidmoster!

    Ja, selv jeg kan få for meget røget paprika, men de smagte nu ok 😉

    Du må prøve med fisk på grillen, det er ret godt og dette er så let og samtidig flot at se på og meget velsmagende…..
    Jeg køber som regel frisk fisk (hos Netto eller SuperBrugsen), men dette var frossen laks og det var ganske ok 🙂

    mange hilsner
    Birthe


  3. Jun 30, 2009
    1:24 pm

    ajs

    Du er jo så vild med bøger, så jeg ville lige anbefale dig bogen "Twilight" – Tusmørke (det er den første i en serie. Har du set filmen?
    Ellers er det et must:-)


  4. Jun 30, 2009
    4:35 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Ajs!

    Mange tak for din kommentar og tippet ang. bog 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!