Newyorkerbyheart

Ferie i Sverige, del 2………..

19 juli , 2009 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Dagbog, Ferie/rejser - Tags: ,

Friterede rejer, ris, kyllingesatay med peanutsauce og hvidløgsstegt oksekød på salat………..

Så bliver det vist ikke mere svensk………..

Smuk aften idyl i det svenske……….

Museum’et der ligger ved High Chaparral………….

Museum’et ved High Chaparral……..

“Big Bengt”, ham som grundlagde High Chaparral…………

Indgangen ved High Chaparral………..

En af butikkerne ved High Chaparral………..

En smuk lille kirke inde i parken……….

Kirken indeni, som var udsmykket med de smukkeste malerier……….

Smukke mosaikvinduer inde i kirken……….

Fængslet inde i den lille børne-lege-by……………..

Et hyggeligt lille hus, helt ud til en lille sø (High Chaparral)

Damplokomotivet kørte rundt inde i parken………..

Diligence var ikke et usædvanligt syn i High Chaparral………..

Hjuldamper i High Chaparral………….

Sjovt advarselsskilt ind til bisonokserne…………

Indgang til Ol’ Mexico (High Chaparral)…………

Ol’ Mexico, High Chaparral………..

Skøn mexicansk atmosfære i High Chaparral…………

Stuntshow i High Chaparral……………..

Stuntshow i High Chaparral…………..

Inde fra museum’et ved High Chaparral…………..

Fra museum’et ved High Chaparral………….

Fra museum’et ved High Chaparral…………

Fra museum’et ved High Chaparral………..

Kæmpe Lenin-statue der var 2 etager høj (High Chaparral)……….

Små vegetariske forårsruller………

Mongolian BBQ………..
Onsdag morgen efter endnu en omgang morgenmadsbuffet, kørte vi mod Ullared og shoppingcentret i Gekås. Det var dog en kæmpe skuffelse blev vi enige om og slet ikke noget vi kunne finde på at køre efter igen! Det mindede os om Brørup Marked, bare i større forhold.
Kvaliteten af de fleste ting var af tvivlsom kvalitet, det eneste vi købte fra Ahlgrens Bilar, hvor de havde 3 poser for SKR 23,- og så 2. sæson af CSI New York som var billig……….
Fra Gekås satte vi kursen mod Herrestad Vandrarhem/Bed & Breakfast, hvor vi skulle være i 2 nætter. Det fremvises meget idyllisk på nettet, men vi synes nok at virkeligheden var en anden! Det var et gammelt hus, som godt kunne trænge til lidt renovering – og MEGET bedre lydisolering.
Vi havde bestilt et “hotel” værelse, dvs. der var eget bad og toilet. Værelset var ok, men det lå lige ud til en fælles terrasse, hvor vores vinduer blev åbnet direkte ud på terrassen, ikke særlig fedt! Værelset var heller ikke specielt rent og så var der bare meget lydt. Måske vi bare er for meget luksusdyr til at bo sådan et sted, men vi blev enige om at det var sidste gang vi valgte at bo sådan i Sverige. Især taget i betragtning at det ikke var specielt billigt, faktisk kostede dette værelse mere pr. nat end det hotel vi havde booket i Malmø, som lå lige midt på Stortorget!
Vi kørte ind til Värnamo for at spise og gå lidt rundt om aftenen, men først blev i fanget at at supermarked der hedder “City Gross“, hvor vi fandt mange lækre ting og vi blev nødt til at begrænse os selv! Vi fandt billig Barilla pasta og så fandt vi Hershey syrup, Rootbeer, Dr. Pepper, Cream Soda og Coca Cola med vanilie. De havde også en masse, meget spændende BBQ saucer (som jeg jo har en svaghed for), så jeg købte en med Jim Beam whiskey og en Bulls Eye BBQ sauce. Jeg kunne have brugt en mindre – ok en MEGET stor – formue derinde, for hold da op hvor havde de mange spændende ting *S*.
Vi spiste på “Restaurang Lilla Krogen” som serverer kinesisk og thailandsk mad og som er et super hyggeligt sted, som jeg varmt kan anbefale hvis I kommer på kanter. Den ligger lige på torvet i Värnamo, er fint indrettet og spiller stille musik. Vi bestilte en 3 retters menu, som bestod af friturestegte tigerrejer, kyllingesatay med peanutsauce og hvidløgsstegt oksekød på salat. Det blev selvfølgelig serveret med masser af ris og det smagte SÅ godt. Jeg var især vild med kyllingespydene……….
Da vi kørte hjem, kom vi forbi en lille cafe tæt på hvor vi boede, hvor der rigtig var gang i den. Der blev spillet irsk musik og folk virkede ret feststemte. Det var et ret sjovt syn, for denne lille cafe – og vores Bed & Breakfast – ligger ude midt i ingenting og alligevel var der rigtig mange mennesker.
Vi bestemte os for at gå en tur og gik over på den anden side, hvor vi kunne komme ned til en stor sø. Der var godt nok en del myg, men også en masse svensk idyl – og så var der den herligste duft af kamille i luften. Det har jeg aldrig oplevet før, det duftede ligesom når der brygges kamillete………
Efter vores gåtur, blev vi enige om at vi ville hen på cafe’en og se om vi kunne få en kop kaffe. Så vi gik derhen, men desværre var musikken ved at stoppe. Vi nåede dog lige et enkelt nummer og en kop kaffe – og stemingen var stadig helt i top. Super hyggelig afslutning på dagen……….
Næste morgen var vi ret spændt på hvilken en slags morgenmad der ventede os og det var da heller ikke den store luksus. Der var noget – tørt – brød, ost og pålæg (der stod ude i et varmt lokale), marmelade og lidt surmælksprodukter. Det var ok og vi blev da mætte, men jeg synes ikke at det var så fedt at få varm ost, som næsten var smeltet. Morgenmaden blev indtaget på noget der minder om højskolemaner og igen blev vi enige om, at det bare ikke er os. Det var heller ikke så lækkert at der var mange børn, som selv fik lov til at gå rundt ude ved “buffet’en” og stak deres fingre i al maden! Jeg tror at man skal være forældre, før man synes at det er charmerende *S*.
Torsdag kørte vi så i High Chaparral og vi var ret spændte på hvad vi kunne forvente. Det eneste vi vidste var at det er 50 hektar stort og der sikkert ville være mange mennsker. Vi kom næsten samtidig med at parken åbnede (kl. 10.00) og der var allerede LANG kø, men det gik nu hurtigt med at komme ind alligevel. Det koster SKR 160,- pr. vokse at komme ind, så det er jo ikke så galt. Der kommer så lidt ekstra udgifter hvis der skal køres med tog, vaskes guld eller prøves andre ting. Til gengæld er alle shows gratis.
Jeg vil nok sige, at det er mest for familier med børn, som jeg tror vil få mest ud af det. Vi gik rundt og kiggede på alle tingene og da parken er så stor, fik vi en god gåtur ud af det. Noget af det var ret imponerende bl. a. Ol’ Mexico, hvor bygningerne så meget autentiske ud (skriver jeg, uden at jeg nogensinde har været i Mexico!) og hvor der var mexicanere der gik rundt derinde, ihvert fald talte de noget der mindede om mexicansk med hinanden.
Der var også en indianerlejr, hvor det var “rigtige” indianere der residerede. 1 time før det store stuntshow, satte vi os ind på tribunen og det viste sig at være en god ide. Der kom hurtigt mange flere til og da de skulle starte – kl. 13.00 – var der mere end proppet. Det var et virkelig flot og professionelt show, udført af professionelle stuntmænd og -kvinder og helt klart dagens højdepunkt.
I parken fik vi en “Big Bengt burger”, som viste sig at være et behageligt bekendtskab, for den smagte virkelig godt.
Vi sluttede af med at gå ind i det store museum der ligger lige ved siden af parken og hvad der ikke var inde på det museum, er ikke værd at tale om. Der var samlinger af biler, nips, motorcykler, telefoner, motorer, møbler osv. Ret imponerende, men også ret overvældende fordi der ikke rigtig var nogen orden på det. Det var som om de bare havde sat ting ind hvor der lige var plads, der herskede absolut ingen orden…………
Efter et lille hvil i vores senge, kørte vi igen ind til Värnamo og spiste på Lilla Krogen. Vi valgte deres Mongolske BBQ menu, som startede med vegetariske forårsruller, derefter buffet med mongolsk BBQ og tilsidst friturestegt banan med is. Det hele var super godt og selvom jeg ikke er speciel vild med varm banan, så var desserten altså et hit. Jeg kunne godt lide at den var indbagt og dejen smagte super godt!
Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Jul 20, 2009
    3:21 am

    Voksenmis

    Hej Birthe.

    Herlige billeder fra "High Chaparral", som er et sted, jeg godt kunne tænke mig at besøge.

    Glæder mig allerede til at læse afsnit 3 – og takker for de fine billeder af maden. Jeg kan kigge madbilleder (med beskrivelse) i timevis, min mand påstår, at det er "Porno for Lisa"…

    KH Lisa


  2. Jul 20, 2009
    10:07 am

    Nille

    Kære Birthe,

    Jeg er præcis som dig – hvis man betaler for det (og det var jo ikke teltpriser) – så skal det også være i orden!

    Men det er ikke altid virkeligheden ligner hjemmesiderne 😉

    Det lyder som et ret pudsigt sted den park – med lidt af hvert! Lol! Men I har da oplevet en masse forskellige ting – og det er jo det vigtigste ved en ferie!

    Kærlig hilsen
    Pernille


  3. Jul 20, 2009
    10:48 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Lisa!

    I skulle tage derop engang. Det ligger jo ikke så højt oppe og så kan jeg godt lide at de har så rimelige priser 🙂 Hvis man f. eks. vil på toget koster det kun SKR 20,- og det er jo ikke så galt. Maden i parken er også billig. Vi fik 2 burgere med pommes frites (ikke drikkevarer for dem havde vi selv) til ca. DKR 65,-

    Jeg har det ligesom dig med billeder af mad, jeg kan ligge og smile for mig selv når jeg kigger i kogebøger 😀

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Jul 20, 2009
    10:50 am

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille!

    Det var nemlig bestemt IKKE teltpriser, men sådan bliver man jo så rig på erfaringer 🙂

    Ja, vi oplevede en del! Det sjoveste var altså at se voksne mennesker – uden børn – gå i cowboyudstyr (helt seriøst) hælsporer, pistol og hele pivtøjet! Det morede vi os en del over……

    Kærlig hilsen
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!