Newyorkerbyheart

Ferie i Sverige, del 3…………

19 juli , 2009 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Dagbog, Ferie/rejser - Tags: ,

Torget i Lund……….

Malmø…………

Vores værelse på Rica Hotel………….

Lilla Torget i Malmø…………

Restauranten hvor vi spiste aftensmad……….

Entrecôte med grønsager, løgringe og en virkelig lækker, grov BBQ sauce………..

Creme Brulee til dessert………..

Statuer inde i Malmø…………

Stortorget, Malmø………..

Stortorget, Malmø………..

Rådhuset på Stortorget, Malmø……….

Vores hotel lå lige midt på Stortoget……….

Indgangen til vores hotel………..
Fredag morgen, efter endnu en omgang morgenmad, kørte vi afsted og var glad for at kunne forlade vandrehjemmet/Bed & Breakfast. Morgenmaden var endnu varmere end om torsdag og det er selvfølgelig svært når det er varmt udenfor og morgenmaden indtages øverst oppe under taget. Men det er bare ikke særlig lækkert at tænke på at ost og pålæg står ude i den varme fra kl. 07.00 til kl. 09.30……..
Vi bestemte os for at gøre et stop i Lund, inden vi kørte til vores hotel i Malmø, hvor vi alligevel ikke kunne få vores værelse før kl. 15.00. Vi havde ikke nogen egentlig plan med hvad vi skulle se i Lund, men vi parkerede og gik bare rundt i gaderne. Det er en vældig hyggelig by med små gader og torve. Det bærer præg af at være en gammel by på nogle af bygningerne. Vi spiste frokost på en lille italiensk cafe/restaurant, hvor vi fik en skøn omgang pasta og hvor vi kunne sidde i skyggen og nyde omgivelserne………
Vi ankom til Malmø kl. 15.00, fandt Rica Hotel, hvor vi skulle bo og fik vores værelse. Rica Hotel ligger lige midt på Stortorget og hvis i kommer til Malmø kan jeg virkelig anbefale Jer at bo der. Det kostede os kun SKR 890,- inkl. morgenmad og parkering i 24 timer.
Vi gik straks ud for at kigge på byen og så var der et par steder som jeg gerne ville besøge. Vi fandt “Tasty House” og var inde og kigge – sikke mange lækkerier på et sted! Der var baklava i forskellige udforminger og de så alle lækre ud. De havde også nogle ret tiltalende kager, nødder i massevis og så meget lös godis at de solgte af det *S* Vi købte dog ikke noget i første omgang, men blev hurtigt enige om at vende tilbage inden vi skulle køre fra Malmø igen, så vi kunne få lidt lækkerier med hjem. Vi fandt også Gray’s (en butik med amerikanske varer – og lidt engelske) og jeg var GLAD!! Butikken var ikke så stor, men det var tydeligt at de mennesker der gik rundt derinde, de delte min glæde *S*
Folk gik rundt og kiggede på ting med julelys i øjnene – og jeg var ingen undtagelse! Det var lidt dyrt, men det var der jo ikke noget at gøre ved, shoppes det skulle der. Jeg fandt Snapple juice, som jeg drak uanede mængder af i USA. Vi købte også Arizona Icetea i et par forskellige varianter, som også er et af mine yndlingsmærker. Der kommer mere om vores indkøb senere, men kommer I til Malmø og er I vilde med amerikanske varer så tag derind, det ligger nede ved vandet/åen der går igennem Malmø (en sidegade til gågaden).
Efter en hurtig tur tilbage på værelset for at få et bad, gik vi igen ud, denne gang for at få aftensmad. Vi havde jo regnet med at spise på Mando steakhouse, men det var så lang en kø at vi opgav. Istedet valgte vi Steakhouse Lilla Torg, som har til huse i et charmerende bindingsværkshus og med stor plads til udendørs servering. Vi fik en god plads udenfor – selvom der var tæt pakket af mennsker – og bestilte en entecôte (300 g) med grønsager, kartofler i både og BBQ sauce. Det smagte godt, især var jeg vild med BBQ saucen som var sådan lidt grov i det, men jeg kunne ikke gennemskue hvordan de havde lavet det. Det var ikke verdens bedste steak, men det var ok og stemingen var helt i top. Vi nød at sidde der, blandt alle de mennesker og med så meget stemning. Det er jo ikke lige det vi er vandt til herfra hvor vi bor *S*. Jeg forstår godt andre mennskers facination af storbyer og hvordan man nemt kan blive vant til det. Bare det at kunne sætte sig på en udendørs cafe og få sig en kop kaffe……….
Jeg fik Creme Brulee til dessert og kæresten fik chokolademousse (som smagte bedre en min Creme Brulee). Da vi var midt i desserten begyndte det at regne og inden længe regnede det så længe, at de baldakiner der var hængt op, havde svært ved at holde på al vandet. Mange blev våde og lidt af hyggen forsvandt *S* Vi skyndte os at løbe hjem på hotellet, som jo heldigvis kun lå få 100 meter derfra…………
Dejligt at sove i en GOD seng og vores værelse var rigtig fint. Ikke særlig stort, men vi var der jo også kun for at sove, til gengæld havde badeværelset en fin størrelse. Eneste minus var at der var så varmt på værelset og vi kunne ikke få luft nok ind til at få det kølet ned. Vi blev nødt til at tage sengetøjet af dynerne og sove kun med betræk og alligevel havde vi det alt for varmt. Vi havde vindue ud mod baggården og kl. 06.00 blev vi vækket ved at de tømte flaskecontainerne – hold da op hvor de larmede og det blev ved til kl. 06.40!!
Morgenmadsbuffet’en var det rene luksus, der var absolut ALT hvad du kunne have lyst til: masser af forskellig frisk frugt, mange forskellige slags frugtjuice, forskellige slagt brød (også glutenfri), pålæg, forskellige oste, marmelader, røræg, bønner, små pølser, bacon, små frikadeller, små pandekager, forskellig slags fisk, appelsiner og juicepressere så man selv kunne presse sin appelsinjuice, vitaminpiller (!!!), kogte æg, økologisk kaffe, te, kakao, økologisk mælk, forskellige surmælksprodukter og wienerbrød. Noget helt andet end det vi fik på vandrehjemmet og så endda til billigere penge…………
Det regnede i Malmø, så vi gik en hurtig tur rundt i byen (vi skulle først være ude af hotellet kl. 12.00). Vi skulle ned til Tasty House for at hente nogle baklava og så gik turen ellers hjemad til prinsessen som ventede på os………
Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Jul 20, 2009
    10:10 am

    Nille

    Kære Birthe,

    En dejlig afslutning på ferien! Har aldrig hørt om vitaminpiller på en morgenmadsbuffet 😉 Men selv at presse sin juice lyder da lækkert!

    Det lyder også til, at du fik en masse lækkerier med hjem – dejligt!

    Kærlig hilsen


  2. Jul 20, 2009
    10:56 am

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille!

    Det var nemlig en perfekt afslutning på ferien og Malmø er virkelig et besøg værd! Super hyggelig by……
    Jeg har heller aldrig før set vitamin piller på morgenbuffetbordet, men de var der – i en del forskellige varianter 🙂

    Kærlig hilsen
    Birthe


  3. Jul 20, 2009
    2:00 pm

    Cathrine

    Ej hvor ser det bare skønt ud 🙂 Jeg har nu besluttet mig for en tur til Malmø når vi snart har ferie. Har tænkt på det længe, men nu skal det være. Det lokker selvfølgelig også at der kan købes Arizona, det smager bare vidunderligt.

    Vh Cathrine


  4. Jul 20, 2009
    2:29 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Cathrine!

    Jeg kan kun anbefale Jer at tage til Malmø, der er ret dejligt – og prøv at tjekke Rica Hotel. De er rimelig i pris og så kan I ikke bo mere centralt 🙂

    Ja, Arizona ice tea er jo et KÆMPE trækplaster!! Jeg har lige drukket en og den smager af mere – men jeg må spare jeg købte kun et par stykke for de var ret dyre 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!