Newyorkerbyheart

Fuldkornsfladbrød med hvidløgsolie (BoligLiv nr. 7/09)………….

Dejen til fladbrødene………..

Klar til at komme i ovnen………

Friskbagte og dryppet med hvidløgsolie………..
I dag har jeg bagt fuldkornsfladbrød med hvidløgsolie fra BoligLiv nr. 7/09 og de blev SÅ lækre! De er nemme at lave og så er jeg ret sikker på at de vil være skønne til næsten ethvert måltid……..

Jeg blev dog nødt til at lave nogle ændringer, fordi jeg havde ikke lige læst opskriften godt nok til at forstå, at de skulle koldhæve i køleskab natten over. Jeg måtte improvisere, så jeg tog dobbelt portion gær og så stod de og hævede i stuetemperatur i 3 timer. Jeg ved selvsagt ikke hvordan de bliver når de har koldhævet natten over, men disse blev ihvert fald gode *S*

Jeg har aldrig før brugt fuldkornsdurummel – vidste ikke engang at det fandtes – men det giver nogle lækre brød, så helt klart værd at købe……..
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.

Fuldkornsfladbrød med hvidløgsolie (BoligLiv nr. 7/09), 8 stk.:

2 dl yoghurt naturel 1,5%
1 dl vand
20 g gær (se note 1)
2 tsk. fint salt
100 g fuldkornsdurummel (fra Il Fornaio – jeg købte det i SuperBrugsen)
ca. 150 g hvedemel
olivenolie til pensling
sesamfrø (sorte eller almindelige, der kan også bruges nigellafrø)
Maldon flagesalt til pynt
Hvidløgsolie:
½ dl olivenolie
2 fed hvidløg, presset
Hæld yoghurt og vand i en skål, opløs gæren i det. Tilsæt salt og rør fuldkornsdurummel og hvedemel i. Rør til dejen er våd og klistret, som tyk grød. Dæk dejen til og lad den stå på køkkenbordet ved stuetemperatur i 3 timer (se note 1). Når hævetiden er gået, så rør i dejen og kom lidt mere fuldkornsdurummel i, så den får en konsistens, så den får en lidt tykkere konsistens.
Forvarm ovnen til 225 grader VARMLUFT og med en bageplade i ovnen, så den bliver godt varm.
Tag et stykke bagepapir og drys en blanding af fuldkornsdurum og hvedemel på. Tag en god spsk. af dejen og drys med lidt mere mel og tryk den så ud i en cirkel (se note 2). Der kan være 2-3 på en bageplade. Pensl med lidt olivenolie og drys med sesamfrø og lidt Maldon salt. Flyt forsigtig til den meget varme bageplade og bag i ca. 10 minutter. Bland olivenolie og presset hvidløg. Læg brødene på en bagerist og når de er kølet lidt af, dryppes de med lidt hvidløgsolie. Forsæt, indtil der ikke er mere dej og der er ca. 8 stk.

Note 1:

Original opskriften siger 10 g gær og når dejen så er rørt sammen, skal skålen dækkes til og stilles i køleskab til næste dag. Derefter følges resten af anvisningerne som beskrevet ovenover.
Note 2:
I original opskriften står der at de skal rulles ud, men jeg synes at det er BETYDELIG nemmere at trykke dem ud…….
Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Jul 7, 2009
    10:18 pm

    Inge Viva Italia

    Fuldkornsdurummel….. hvor fandt du det henne???


  2. Jul 7, 2009
    10:21 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Inge!

    I SuperBrugsen, hvor det stod sammen med al det andet mel 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Jul 8, 2009
    5:54 am

    MissMuffin

    Hej Birthe
    Uhm, hvor lyder det altså lækkert!
    Jeg tror jeg må ha fat i sån en pose mel- tror også det fåes i Kvickly..

    Tak for endnu en lækker opskrift:)


  4. Jul 8, 2009
    11:44 am

    Newyorkerbyheart

    Hej MissMuffin!

    De var også rigtig gode og jeg vil tro at du også kan få det i Kvickly. Jeg fandt det på hylden men alle de andre slags mel 🙂

    mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!