Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med pastasalat………..
Ingredienserne til gazpacho blendes……….
Gazpacho (Årstiderne), 4 pers.:
Grillet, marineret svinemørbrad, 4 pers.:
Gør grillen klar (gas eller almindelig kul grill). Tag mørbradene op af marinaden og ryst så meget af marinaden af som mulig. Krydr med lidt friskkværnet peber og evt. lidt salt (men husk soya er salt i sig selv). Læg på den varme grill og vend dem af og til. Steg til de er næsten gennemstegte, ialt ca. 10-13 minutter, pak dem godt ind i stanniol og lad dem trække færdig i ca. 15 minutter. De må gerne være ganske let rosa indeni, men kan selvfølgelig også gennemsteges helt, hvis det ønskes. Skær i skiver og server.
Pastasalat med æg og bacon, 4 pers.:
Kog pastaen i rigeligt, godt saltet, vand til de er al dente. Hæld vandet fra, lad dem dryppe af og vend så med de 2 spsk. ekstrajomfruolivenolie mens pastaen stadig er varm. Stil pastaen i køleskab og lad den blive helt kold.
Hak hviderne fra æggene og bland dem med halverede cherrytomater, soltørrede tomater, sprødstegt bacon, purløg og den kolde pasta.
Mos æggeblommerne fra de kogte æg og pisk dem med sennep. Tilsæt så citronsaft, hvidløg, olie og bouillon, pisk til en jævn dressing, smag til med salt og friskkværnet peber. Er dressingen for tyk, kan der tilsættes lidt mere bouillon eller bare lidt vand. Hæld dressingen over pastasalaten og vend godt rundt, lige inden servering.
Desserten var en medalje af dem jeg bagte den anden dag – MUMS!
Efter at være helt overstadisk over at skulle til Paris til jul, er jeg langsomt ved at lande på benene igen – men jeg glæder mig stadig helt usigeligt til det bliver december – og det kan jeg ikke huske hvornår det sidst er sket! *S*
Jeg har dog stadig problemer med at få søvn nok, er SÅ træt men kan ikke holde ud at ligge ned for længe ad gangen – hvilket jo er lidt af et problem. Jeg får så ondt når jeg ligger ned – også om natten – så jeg må op og gå, det gør ikke ligefrem at jeg bliver mindre træt!
Jeg går lidt med en overvejelse om vi måske skal have en anden topmadras i vores seng. Måske en topmadras af sådan noget memory foam, som skulle være ret behagelig og godt for kroppen at ligge på. Er der nogen af Jer derude der har erfaringer med sådanne madrasser? Det er jo også mange penge hvis det ikke hjælper, på den anden side kan jeg også blive så desperat efter søvn, at jeg er villig til at prøve hvad som helst (næsten *S*)………
Selvom jeg var træt i går, fik jeg dog hevet mig selv op ved hårrødderne og trænet i en lille times tid. Det blev en blanding af konditions- og styrketræning, efterfulgt af en gang støvsugning og så var den dags træning vist på plads *S*
Samme dag for et år siden
- Hindgavl Slot - endnu engang........ - 2011
- Udflugt: Hjerl Hede........ - 2011
- BLT sandwich - uden L men med A............... - 2010
- Grillet tomatsalat (Spis Bedre nr. 8/2010) og stegt spidskål med champignon........ - 2010
- Lidt fra Gøteborg...... - 2008
- Gæstemiddag, del 2............... - 2006
- Gæstemiddag, del 1................ - 2006

















