………….

Klar til servering………..

Den smagte SÅ godt!………….
I går havde vi så kærestens kammerat og hans kone på besøg til spisning. Kæresten og hans kammerat fik i fællesskab lavet de huller der skal til, for at vi kan sætte vores hegn op og det kan nok være at de svedte noget over det. Men det blev godt og det er dejligt at kunne få lidt hjælp……..
Middagen bestod af
grillet rom-kylling, dertil græsk pastasalat fra Alt for Damerne nr. 28/08), som smagte rigtig godt og er meget dekorativ. Desserten var
Manhattan-style cheesecake med blåbærkompot på denne gang, det gjorde den bestemt ikke mindre lækker! Hvis I overhovedet er til noget der ligner cheesecake, så må I altså prøve at lave denne. Den er SÅ let, nem og enkel at lave og så smager den som en drøm.
Faktisk synes jeg at denne var bedre end den jeg lavede
sidste gang! Det var som om at jeg denne var blevet bagt bare lige en anelse mindre og derfor ekstra cremet UDEN at det føltes som om den var ubagt. Bare helt fløjsblød, cremet og LÆKKER *S*
Vores gæster lod også til at synes om den, ihvert fald så de glade ud, da jeg tilbød at de kunne få et stort stykke med hjem…………
Græsk pastasalat (Alt for Damerne nr. 28/08), 4 pers.:
400 g penne
olivenolie til stegning
2 store rødløg i smalle både
4 fed hvidløg, knust og finthakket
lidt frisk oregano, hakket (gem lidt til pynt)
600 g cherrytomater i forskellige farver
75 g gode, sorte oliven med sten
200 g god fetaost, smuldret
salt, friskkværnet peber
lidt ekstra olivenolie
Varm lidt olivenolie op på en pande og sauter rødløgene til de bliver bløde, krydr med salt og friskkværnbet peber. Tilsæt hvidløg og lad dem sautere med, men uden at de tager for meget farve. Tilsæt hele cherrytomater, oregano, salt og friskkværnet peber. Lad tomaterne stege med i 2-3 minutter ved høj varme, til de begynder at sprække lidt (men KUN lidt). Kog pastaen al dente i rigeligt, godt saltet, vand. Hæld vandet fra og lad det dryppe af. Bland pastaen med tomat-blandingen, lidt olivenolie, oliven og smuldret fetaost. Smag til med salt og friskkværnet peber, pynt med lidt frisk oregano og server straks.
Blåbærkompotten til at komme ovenpå ostekagen lavede jeg sådan her:
1½ ps. frosne blåbær
en lille bitte smule vand
saft af ½ lime
lidt rørsukker efter smag
lidt majsstivelse rørt ud i lidt koldt vand til jævning
Kom blåbær, vand, limesaft og lidt rørsukker i en gryde. Lad det koge op, skru lidt ned og lad det simre i 5 minutter. Smag til med sukker. Rør majsstivelse ud i lidt koldt vand, hæld i gryden til det bliver rimelig tykt. Kog igennem og lad det så køle til det er næsten helt afkølet. Kom ovenpå ostekagen og lad det gerne stå og trække ovenpå ostekagen i 3-4 timer inden servering, den skal stå i køleskab.
Alt i alt havde vi en super HYGGELIG aften, der blev sluttet af med en omgang Wii *S*
Det er altså for varmt i disse dage – ihvert fald for mig! Jeg ved godt at vi ikke må klage, men når temperaturen kommer over 20 grader, så bevæger jeg mig helst ikke væk fra ventilatoren ret lang tid ad gangen. Heldigvis kommer der skygge på vores terrasse fra middagstid, så det er til at holde ud at være derude, hvor det også samtidig lufter bare en anelse…………..men det bedste er nu ventilatoren *S*