Newyorkerbyheart

Hjembragt “från hisidan”…………

Gad vide om vi kan spise så mange Ahlgrens Bilar………….

Svenska Lant Chips er de bedste – synes jeg………..

Devil’s food kagemiks, Arizona Ice Tea med hindbær og en Snapple med hindbær og fersken……..

Italian Toscana cheese krydderi, som jeg er spændt på at prøve………..

Gräddsås (flødesauce), Salubrin (mod myggestik) og Baklava i forskellige udgaver fra “Tasty House” i Malmø…………

Forskellige indkøb………..

Polly’er (som er en gave til en som sikkert kan gætte hvem hun er *S*), Coca Cola Vanilie og CSI NY sæson 2………

Dr. Pepper, Coca Cola vanilie, Cream Soda og Root Beer……..

En lille tryg prinsesse, der er glad for at vi er kommet hjem………..

Gulerødder steges i olivenolie og hvidløg tilsættes……….

Balsamico hældes ved………..

Det koges helt ind………..

Aftenens tallerken i går………..
Selvom vi har haft en hel masse skønne oplevelser, fik vi også tid til at få shoppet lidt i Sverige. Som jeg skrev lidt om igår, så var jeg vild med Grays (Södra Vallgatan 3, Malmø), som har amerikanske (og lidt engelske) varer. FED butik, hvor jeg kunne have brugt en formue – og det gjorde jeg sådan set også. Jeg købte 1 Snapple og 2 Arizona Ice Tea – det blev ikke til flere for de var altså ret dyre. Inde i Gray’s købte jeg også:

French classic mustard
(som er en ægte amerikans klassiker)
Betty Crocker Devil’s Food kage miks (de havde ikke Betty Crocker Brownies med Hershey)
Maui Mountain Hot Teriyaki Sauce & Marinade
Vi købte også en Cream Soda som vi kunne drikke med det samme. Vi stiftede bekendtskab med den sidste år da vi var i USA og hvor Tristan fik os “hooked” på det, så vi måtte straks have en *S* Mmm, den smagte godt, men den er god at dele for den er altså ret sød………..og så skal den helst være ISKOLD!
Jeg har allerede drukket min Snapple og den ene Arizona Ice Tea – ok jeg har delt lidt med kæresten for han har jo aldrig smagt det – men ih hvor var det godt og det var ligefør jeg fik tårer i øjene. Det er smage der minder mig om hjem, gode tider og min familie i USA. Jeg har drukket litervis af begge slags, hver gang jeg har været i USA………..
Inde i Tasty House (Södra Forstadsgatan 44, Malmø) købte vi nogle forskellige udgaver af Baklava inden vi tog hjem og de kan virkelig ANBEFALES. Virkelig lækre og ikke alt for store, det er jo søde sager *S*
Lørdag da vi kørte hjem sad vi i kø hen over noge af Sjælland og det meste af Fyn, men sådan er det jo i ferietiden. Det tog os næsten 1 3/4 time ekstra at køre hjem end det normalt ville ha’ gjort. Vi kørte af motorvejen ved Ejby og gjorde så et stop ved den gode ishus/grillbar i Middelfart (den første der ligger på højre hånd når man kommer fra Jylland og kører over den GAMLE Lillebæltsbro). Vi fik en fransk hotdog og en softice som dessert. Min var så stor – og jeg bestilte kun en lille – at jeg kun kunne spise halvdelen! De laver altså seriøst store is der *S*
Endelig var vi hjemme og kunne åbne døren ind til prinsessen der straks kom os i møde. Hun sad lige og kiggede lidt på os, men så kom hun og ville nusses og snakkes med – og hun har næsten ikke veget fra vores side lige siden.
Inden vi tog til Sverige, fjernede jeg det lille tæppe jeg har hæklet til hendes lille kurv ved vinduet, fordi hun åbenbart ikke brød sig om det. Hun har ihvert fald ikke lagt der, siden jeg lagde det i *S*. Men nu ligger hun der igen og så vidt jeg kan se, så har hun også gjort det mens vi har været væk. Hun er glad og tryg i hendes lille kurv og så skal jeg jo heller ikke ødelægge det ved at lægge et tæppe i – men hun vil gerne ligge på tæppet, hvis jeg ligger det på gulvet VED SIDEN AF kurven *S*
Vores lille prinsesse har forresten fået sig en lille ven/veninde! Der er en lille kat som kommer troligt hver dag og sidder og kigger ind på hende – og den har endda bevæget sig ind ad terrassedøren mens prinsessen sad i hendes lille kurv! Hvis den kommer for tæt på, så bliver hun noget vranten, men ellers kan de godt bare sidde og kigge på hinanden og more sig med det *S* Den er meget underdadig og ligger og triller rundt foran vores prinsesse, men jeg ved ikke helt hvor imponeret prinsessen er over det (hun er jo så vant til at vi ligger og triller rundt for hendes fødder *S*).
Efter vi havde fået læsset bilen af, pakket bare lidt ud, smidt al vasketøjet ud i bryggerset og sorteret posten – kørte vi om til kærestens mor som gav aftensmad, hvilket jeg virkelig satte pris på for jeg var ret træt. Jeg var jo også kommet helt ud af træning med at lave mad, så det var dejligt at få den serveret *S*
I går lavede jeg – efter kærestens ønske – en god, gammeldags gang hakkebøffer med bløde løg og stegte champignon, dertil brun sovs, nye kartofler, asparges og balsamico gulerødder. Det smagte faktisk dejligt og vi har rester til idag så det er dejligt!
Balsamico glaserede gulerødder:
passende mængde gulerødder i stave
olivenolie til stegning
2 fed hvidløg, knust og finthakket
groft salt, friskkværnet peber
lidt tørret timian
en sjat balsamico
lidt sukker
Varm olivenolie op på en pande og kom gulerødderne ved, lad dem stege i et par minutter. Krydr med salt, friskkværnet peber og timian. Tilsæt hvidløg og lad dem stege lidt med, uden at de tager for meget farve. Når de er blevet lidt bløde og afgiver duft tilsættes en sjat balsamico og lidt sukker, som skal have lov til at koge helt ind, så det ligger som om gulerødderne. Smag til og server til alle former for stegt kød.
Jeg må indrømme at jeg har været MEGET træt, især i går var den helt gal. Jeg var så træt at jeg næsten ikke kunne holde øjnene åbne hele dagen i går og jeg måtte ligge mig til at sove mit i Tour de France, hvilket ellers MEGET sjældent sker *S* I dag har det været bedre og det er da lykkedes mig at få pakket min taske ud og få gang i vaskemaskinen………

Bøger:

Jeg er blevet færdig med “Echo Park” af Michael Connelly, som igen var en god bog. De tre bøger jeg manglede at læse af ham, har jeg nu slugt indenfor kort tid og jeg håber at der snart kommer flere fra hans hånd! Igen var det en overraskende slutning, ligesom jeg troede at det hele var på plads og jeg havde gættet plottet, vendte det hele 180 grader………..
Nu er jeg startet på “Tyskerungen” af Camilla Läckberg. Jeg synes at hendes bøger har været meget blandede, men denne er faktisk ok. Dog har hun stadig en tendens til at skrive for meget om børn og hverdags trivialiteter – synes jeg – og jeg synes også at bogen kan virke lidt rodet engang imellem. Men efter min mening er det helt klart en af hendes bedste bøger, sammen med “Stenhuggeren“……….
Jeg har næsten lige sluppet telefonen, en aftale er kommet i stand til i morgen og jeg GLÆDER mig for vildt! Vi skal op og besøge Klidmoster – og denne gang skal kæresten også mødes med hendes mand, så det bliver spændende at se om de kan sammen eller om de bare vil sidde og kigge på hinanden. Klidmoster og jeg skal ihvert fald nok snakke for dem også, hvis det bliver nødvendigt! *S* Jeg glæder mig allerede, imorgen bliver en god dag………..
Print Friendly
Tilbage

23 kommentarer


  1. Jul 20, 2009
    8:14 pm

    Vita

    Hej Birthe

    Godissugen????

    hahaha. Sikke i har slæbt til huse.
    Det lyder som om i har haft en dejlig Sverigestur. Men det er jo altid dejligt at komme hjem igen ikke.
    Hjem til den lille prinsesse.

    Jeg sender en kærlig tanke til de to herrer i morgen. Håber de har ørepropperne klar i lommen. Ellers kan de jo sende jer ud på altanen 😉

    Knus


  2. Jul 20, 2009
    9:26 pm

    Anonymous

    Åhh, jeg elsker også bare Ahlgrens Bilar:-))!
    Mht. amerikanske varer, fik jeg forleden en lille surprice, da jeg var ude at handle. Min lokale Super Best havde nemlig fået et ret betragteligt udvalg af forskellige amerikanske ting, bla. også Betty Crocker.
    Utrolig så glad man kan blive af så simpel en ting, tror jeg stod der 10 min og bare kiggede;-)
    Men det hører nok med til det at være hooked på USA:-)
    Mvh Lisa


  3. Jul 20, 2009
    9:31 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Vita!

    Ja der blev provianteret i rigelige mængder, men slet ikke nok af Arizona Ice Tea'en hvis du spørger mig 😀

    Måske jeg skal tage ørepropper med til kæresten;-)

    Knus
    Birthe


  4. Jul 20, 2009
    9:32 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lisa!

    Æv, vi har ikke nogen SuperBest! Betty Crocker laver mange gode kagemiks og devil's food kagen er bestemt en af dem 😀
    Det er "hårdt" at være tilhænger af amerikanske varer ind i mellem….

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Jul 20, 2009
    10:25 pm

    Lotte

    Nu ved jeg jo ikke, om Lisa og jeg handler det samme sted, men jeg har også lige fundet ud af, at der er en hel hyldesektion i Superbest på Amager med amerikanske varer. Både nogle suspekte nogle som SPAM og Fluff, og nogle af de langt mere velsmagende ting 🙂


  6. Jul 20, 2009
    10:29 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lotten!

    Uf hvor er I heldige, jeg vil også ha' en SuperBest! Er varerne dyre? Hvad har de af ting?

    Spam er bare så suspekt! 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Jul 20, 2009
    10:46 pm

    Malou Klidmoster

    Kære Birthe

    Sikke en masse skønne ting du fik støvet op. Og Polly´er – hvem mon de dog kan være til 😀

    Der ligger en Super Best 5 minutters gang herfra, så vi kunne jo gå en tur over og kigge hvad de har på hylderne?

    Jeg glæder mig rigtig meget til I kommer i morgen. Det var en super god idé med en spontan aftale 🙂

    Vi ses lige om lidt 🙂

    Sov godt!
    Knus
    Malou


  8. Jul 20, 2009
    10:55 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Malou!

    Ja, vi fik da hevet lidt med hjem 😉
    Fedt, så må vi over og se om de har noget jeg kan bruge, godt at komme til storbyen……

    Jeg glæder mig også – vi ses – SNART!

    Knus
    Birthe


  9. Jul 21, 2009
    6:51 am

    Jette K

    Du ved det måske allerede, men Arizona Ice Tea kan købes hos 7-11 (eller hvordan det nu er man skriver deres navn…) Det er heller ikke billigt der – 22 kr. pr. flaske. Men dejligt smager det jo og flaskerne er så fine. Jeg kan se rundt omkring, at det er trendy't at have en til at stå med en blomst i. Jeg har også gemt den – indtil nu – ene jeg har. Det kan da retfærdiggøre prisen en smule.

    Og så MÅ jeg altså lige sige, at Spam er engelsk. 😀

    Lyder som om I har haft en god tur. Jeg synes det er så charmerende, at du køber madvarer som souvenirs, når du er ude på tur! 🙂


  10. Jul 21, 2009
    10:41 am

    Piskeriset

    Nøj, sikke en masse spændende ting, du har fået købt! Jeg deler fuldstændig den fetisch med at købe nye og anderledes varer 😉

    Du skriver, at den amerikanske butik ikke var billig – er det i forhold til, hvad det koster her i Danmark eller hvordan prisniveauet er i Sverige?

    Og så er jeg jo ret nysgerrig, så øhm… hvordan smager det der root beer? 🙂

    Hav en god dag!


  11. Jul 21, 2009
    11:05 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Jette K!

    Jeg vidste faktisk ikke at 7-11 har Arizona Ice tea, jeg må se om jeg kan finde en et sted her i nærheden – tak 🙂 Kr. 22,- mange penge men jeg troede faktisk at det var mere. Jeg vil hellere købe dem end almindelig sodavand…..

    Ja, Spam er engelsk. Gray's har også engelske varer som f. eks. marmite (tror jeg det staves)….

    Jeg elsker at købe mad-souveniers med hjem, det er det bedste 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  12. Jul 21, 2009
    11:08 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Det er SÅ fedt at købe nye ting med hjem og jeg kan gå at glæde mig over det i rigtig lang tid 🙂

    Jeg synes at det var dyrt i forhold til hvad det koster i USA (men det kan jeg jo måske ikke rigtig sammenligne med) men også iforhold til hvad ting koster i Sverige…….

    Tja, hvad smager RootBeer af? Det er lidt svært at forklare, det har en lidt "sjov" smag. Men sådan lidt tyggegummi-agtig vil jeg sige. Kan du huske "Jenka" tyggegummi, det var noget man kunne købe da jeg var barn. Det smager lidt henad det 🙂

    mange hilsner
    Birth


  13. Jul 21, 2009
    6:39 pm

    Ringgren

    Hej Newyorkerbyheart

    Super fed blog du har, elsker også mad og madvarer, og er lidt heldig, har en kok som kæreste hehe.

    Men med hensyn til Snapple, så får jeg dem også tit i 7-11, min kæreste køber dem med hjem når han er på arbejde. Men ved ikke om det er noget du har i nærheden. Men ville lige dele informationen 🙂

    Venlig Hilsen Tinne.


  14. Jul 21, 2009
    8:19 pm

    Angelika

    Hej Birthe

    Dejlige billeder – Sverige er et dejligt land 🙂 Især ser det der cake mix rigtig godt ud – lige noget for en chokolade-gris som jeg.

    Hilsner fra Angelika


  15. Jul 21, 2009
    8:21 pm

    Angelika

    Og forresten – Arizona ice tea (især den med ingefær og honning) er FANTASTISK! Desværre har jeg ikke set det så mange steder her i København.


  16. Jul 21, 2009
    8:24 pm

    Mette

    Hej Birthe

    Velkommen hjem! Godt at læse om jeres oplevelser 🙂

    Det var sjovt at læse din beskrivelse af Root Beer, for det var nemlig lige nøjagtig samme reaktion jeg havde, den første gang jeg smagte det i USA. Jeg udbrød "det smager jo af Jenka tyggegummi!" 🙂

    Første gang jeg smagte det, kunne jeg faktisk ikke så godt lide det, fordi smagen er så speciel. Men jeg vænnede mig åbenbart til smagen, for nu er det helt klart min yndlings sodavand….topper selv Coca Cola for mig, hvilket ikke siger så lidt 🙂

    Så det er ærgeligt, at det ikke er almindeligt med rootbeer i Danmark!
    Det bedste mærke er helt klart "Barq's", den har mest brus. A&W er ret flad i sammenligning.

    Jeg kan se, at I ikke kom på TGI Fridays i Malmø 🙂
    …Så den dårlig ud, eller havde I bare mere lyst til noget andet?

    Godt, at du fik købt en masse amerikanske varer 🙂

    Mange hilsner Mette


  17. Jul 21, 2009
    11:30 pm

    Heidi Meldgaard

    Hov har du egentligt nogensiden handlet her?
    http://www.foodfromhome.dk/shop/postordre/american-products-86s.html

    De har da lidt af hvert. og så den shop i kbh, men den lukker vist snart hvis den ikke allerede har lukket.

    Heidi som plager manden for at taget til malmø for t proviantere…


  18. Jul 22, 2009
    9:50 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Tinne!

    Hvor heldigt at have en kæreste der er kok 🙂

    Jeg MÅ finde en 7-Eleven, så jeg kan få noget mere Snapple…..

    mange hilsner
    Birthe


  19. Jul 22, 2009
    9:53 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Angelika!

    Det er et dejligt land og der kan købes mange ting 🙂

    Devil's food cake er SÅ godt, kan virkelig anbefales! Jeg har spist et par stykker i min tid i USA……

    Skal huske at prøve den med ingefær og honning hvis jeg nogensinde finde Arizona Ice tea igen – tak for tippet 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  20. Jul 22, 2009
    9:56 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Mette!

    Jeg kan ikke huske hvad den rootbeer vi fik sidste år i USA hed. Den var økologisk og smagte fuldstændig FANTASTISK! Vi fik den inde i en Co-op. Vi købte jo der koncentrat til selv at brygge Root Beer sidst år i USA, men vi har endnu ikke fået det afprøvet, for det giver vist en KÆMPE portion – og så sundt er det jo heller ikke 😉

    Jeg lærte også at holde af Root Beet – også i Root Beer flows……

    Vi nåede ikke TGI Friday, desværre, det var ikke fordi det ikke så godt ud, for det gjorde det! Det så dog lidt dyrt ud, men sådan er det jo tit 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  21. Jul 22, 2009
    9:58 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Heidi!

    Jeg håber at du får overtalt manden, for det er en virkelig hyggelig by. Masser af stemnning og så er det hotel vi boede på ret billigt 🙂 Men kig Jer for hvis I booker der, for det er ikke alle værelser der er så billige…….
    Nogle af vores venner boede der nogle dage før os, og de betale over DKR 350,- mere en os.

    Jeg kender godt siden, men jeg synes de er for dyre, men tak for tippet 🙂

    mange hilsner
    Birthe


  22. Jul 22, 2009
    10:24 pm

    Eva

    hej newyorker,
    jeg er fast læser på din side, og synes det er vildt sjovt at du har været i mit hemland for at købe ind. Vil dog tippe dig om to ting på tube (svenskerne er jo et tube-folk) – det er selvfølgelig Kalles kaviar, samt Smörgåspickles. Håber du kan bruge mine tips.
    mvh Eva


  23. Jul 23, 2009
    3:01 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Eva!

    Velkommen herinde, dejligt at du giver dig til kende 🙂
    Vi har været i Sverige hvert år siden 2000 og ELSKER det! Det er et SMUKT hjemland du har, vi har tit ønsket at vi var svenskere…..
    Vi køber ikke Kalles kaviar, fordi vi ikke kan lide det, men ved godt at det findes. Har ikke prøvet smörgåspickles, det må vi kigge efter næste gang – tak 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!