……….og med dressing……….

Glaseret hamburgerryg………….

Tallerknen i går aftes……….
I går aftes fik vi en virkelig SKØN menu og en salat som jeg virkelig kan ANBEFALE jer at lave! Den smager helt FANTASTISK, er sprød og lækker. Opskriften er fra
Arla. Der stod at den skulle serveres på en bund af frisk spinat, men det undlod jeg altså i går, fordi jeg ikke orkede at slynge salat (ja, jeg er altså ret doven ind imellem). Men jeg er slet ikke i tvivl om at det vil tage sig flot ud, på en spinatbund.
Jeg blev så vild med salaten at jeg tror vi skal have den når
Pernille og
Marianne kommer, så I kan godt glæde Jer piger, for jeg tror I vil synes om den………
Der kan bruges friske ærter eller frosne ærter, men jeg anbefaler Jer virkelig at bruge friske ærter hvis de kan fåes. Det er al arbejdet værd, selv at bælge dem!
Kulørt salat med sennepsdressing (Arla), 4 pers.:
Sennepsdressing:
4 spsk. vindruekerneolie
1 spsk. ufarvet lagereddike
3½ spsk. vand
50 g flødeost naturel light
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. grovkornet sennep, mild
1 fed hvidløg, presset
groft salt, friskkværnet peber
Grønsager:
½ kg friske ærter i bælg, bælgede (eler 200 g frosne, optøede)
100 g radiser i skiver
1 lille blomkål i små buketter
3 gulerødder i tynde, halve skiver
½ honningmelon i mundrette tern
Dressing:
Kom alle ingredienserne til dressingen i en blender – eller pisk dem godt sammen med et piskeris – til dressingen bliver lys og cremet. Stil dressingen i køleskab i MINDST ½ time inden den skal bruges, smag til. Hvis dressingen er for tyk, kan der tilsættes lidt mere vand, til konsistensen er passende.
Kom alle de forberedte grønsager i en skål og lige inden servering, vendes så meget dressing i, så grønsagerne lige bliver dækket (det er IKKE sikkert at al dressingen skal bruges!). Evt. rest af dressing, kan serveres til.
Jeg har ikke fået trænet i næsten 2 uger og har faktisk lidt dårlig samvittighed over det, men på den anden side er jeg også god til at bilde mig selv ind, at det er godt for mig at holde en lille pause. Sommerferie skal alle jo have *S*. Vi har da også fået gået lidt rundt, mens vi var i Sverige og så har jeg SET en masse sport, mon ikke det tæller for noget???
Eneste motion jeg ellers har fået er når støvsugeren svinges……..
Vi nyder dagene og at kæresten har ferie. Ikke at vi laver noget specielt, men det er hyggeligt og vi får lidt godt til frokosten hver dag.
Prinsessen er så glad fordi hendes Papa er hjemme, det bliver hårdt for hende, når han skal afsted på arbejde igen (- og også for ham *S*).
Jeg håber, at vi snart får noget mere klart vejr, jeg synes godt nok at det er klistret og lummert udenfor. Luftfugtigheden er al for høj til mig – ind imellem så høj at det regner *S* – så jeg holder mig helst indendøre. Sådan noget vejr gør det svært for mig at trække vejret……..
Jeg er stadig ved “
Tyskerungen” af Camilla Läckberg og er sådan set ok underholdt, jeg må sige at det er en af hendes bedre bøger, hvis ikke den bedste – efter min mening.
Jeg har lige købt:
Desuden har jeg forudbestilt:
Jeg glæder mig til at læse alle bøgerne! Der findes ikke ret meget bedre end at modtage en ny bogpakke, det gør mig virkelig glad……….
Jeg vender tilbage i morgen med noget med laks.