Kartofler vend med pestoen……….

Flanksteak klar til servering………

Aftenens tallerken………..
Det kan godt være at jeg troede at jeg var træt i går, men det har sådan set ikke været bedre i dag. Jeg har INTET fået lavet og har stort set kun lagt på sofaen foran ventilatoren og drukket vand.
Jeg fik dog taget mig sammen til at støvsuge hele hytten, det var HÅRDT tiltrængt! Jeg har lidt dårlig samvittighed fordi jeg ikke har fået trænet siden i onsdags, men jeg har bare ikke haft kræfterne til dig og heller ikke viljen til at hive mig selv op ved hårrødderne. Jeg håber på at komme på crosstraineren i morgen, men nu må vi se………..
I går lavede jeg marinaden til de flanksteaks vi har grillet i dag. Det er en opskrift fra min Mama, som jeg altid har været vild med Vi fik det også sidste år da vi var derovre til “Graduation”.
Jeg har dog været så træt, at jeg glemte alt om at jeg havde flanksteaks på grillen så de blev ihvert fald “well done”, men de smagte nu godt nok *S*
Marineret, grillet flanksteak a la min Mama:
1-2 flanksteak, naturel, dvs. IKKE forhåndsmarinerede
Marinade:
1½ dl raps-/solsikke- eller majsolie
1½ dl soyasauce
1½ dl tomatjuice
60 g brun farin
3 fed hvidløg i MEGET tynde skiver
Rids rudemønster i flanksteaks’ene på begge sider, så marinaden kan trænge godt ned i kødet. Pisk alle ingredienserne sammen til marinaden, sørg især for at det brune farin er pisket helt ud. Kom kødet i en frysepose og hæld marianden i. Luk posen tæt og masser forsigtigt marinaden godt ind i kødet. Kom det i en ekstra pose og lad det så marinere i køleskab natten over. Tag kødet op af marinaden og ryst så meget som muligt af marinaden af. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber på hver side og læg på en godt varm “gas”grill, steg til kødet er som ønsket. Lad det hvile i 5-10 minutter inden det skæres i tynde, skrå skiver.
Kartofler med persille-/valnøddepesto, 2 pers.:
1 pose små, nye kartofler med skræl
lidt olivenolie til stegning
Persille-/valnøddepesto:
2½ håndfulde plukket persille
1 god håndfuld valnødder
2 fed hvidløg
frisk parmesanost efter smag
Maldon salt, friskkværnet peber
olivenolie
Vask kartoflerne og kog dem i let saltet vand til de er næsten møre. Hæld vandet fra og lad dem dampe helt tørre over eftervamen, ryst gryden af og til. Varm lidt olivenolie op på en pande og kom kartoflerne på, lad dem riste til de er helt møre, gyldne og sprøde.
Pesto:
Kom persille, hvidløg, valnødder og ost i en foodprocessor/blender og kør til det er helt findelt. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber, tilsæt olivenolie ved lav hastighed til det binder sammen og får en ønsket konsistens. Smag til tilsæt mere salt, friskkværnet peber og ost efter smag.
Når kartoflerne er møre og gyldne, vendes de med et par spsk. af den færdige pesto. Vend godt rundt, til pestoen er godt fordel og har lagt sig om kartoflerne. Server straks.
vandmelon i passende stykker uden kerner
god feta, smuldret
et par forårsløg i tynde skiver
oliven (jeg brugte nogle af de SKØNNE, timian-marinerede oliven fra Irma, som jeg fik af
Klidmoster)
salt, friskkværnet peber
evt. lidt balsamico glaze
Vend vandmelon, forårsløg og oliven sammen. Drys med smuldret fetaost og krydr med lidt salt og friskkværnet peber. Dryp evt. med lidt balsamico glaze (det fik jeg også af
Klidmoster og det er MEGET lækkert)
Til aftensmaden drak vi det økologiske æblecider (Apibul) som
Klidmoster havde med og hvor smagte det bare godt! Jeg har på fornemmelsen det ikke lige er noget jeg kan støve op her hvor jeg bor – desværre – for det er helt klart noget jeg skal have købt noget mere af. Det var så lækkert og frisk, virkelig noget jeg er bange for at jeg kan blive forfalden til *S*
Så blev årets Tour de France også skudt igang og endda med en stor sejr til Team Saxo Bank, hvor er det bare stort at de har en rytter som Fabian Cancellara, som de kan ligge så meget pres på og så opfylder han det bare 100% og går ud og vinder den 1. etape med 16 sekunder ned til den nærmeste forfølger – det er da for SEJT!
Jeg glæder mig virkelig til årest Tour, selvom vi desværre er bortrejst nogle af dagene, men så er det jo godt at vi har en harddisc *S* Jeg kan sagtens finde på at se en etape på en grå efterårsdag eller en vinterdag, det synes jeg er ret hyggeligt, især hvis det er en god etape…………
Jeg håber virkelig at jeg får bare lidt mere overskud i morgen og ikke vil være nær så træt. Ihvert fald bliver maden rester fra idag, så det er jo let……..