Newyorkerbyheart

Så kom regnen………..

06 juli , 2009 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Bla bla, Bøger - Tags: ,

Igår: pasta med persille-/valnøddepesto og cocktailtomater……….

Vandmelonsalatmed feta, oliven, forårsløg og hakkede cashewnødder………..

Så kom der endelig vand i søen……..og lidt til………..

Nu kan I også se lidt af hegnet, der mangler stadig at komme rionet i………..

og lidt mere af hegnet…….

………og den sidste del……….

Økologisk San Leandro olivenolie, god at dyppe brød i……….

Blomkål med dilddressing og rejer……..

Frikadeller på den go’e gammeldags måde……….
I går fik vi rester af flanksteak’en fra i lørdags, dertil kogte jeg en gang penne, som jeg vendte med lidt persille-/valnøddepesto (også fra i lørdags) og så lavede jeg endnu engang vandmelonsalat. Eneste forskel fra i søndags var, at jeg hakkede lidt cashewnødder, som jeg dryssede over.
Jeg fik ikke trænet på crosstraineren som jeg havde håbet på, jeg kunne simpelthen ikke hive mig selv op ved hårrødderne. Istedet for tog jeg mig en god LANG eftermiddagslur, men det hjalp nu ikke synderligt på trætheden!
Jeg vågnede dog op da finalen i årets Wimbledon nåede til sidst i 2. sæt, for det blev for spændende kun at lytte til. TV’et havde kørt i baggrunden og jeg måtte bare se den finale!
Jeg synes at det er SÅ synd for Andy Roddick, som var så tæt på at vinde hans første Wimbledon finale. Han har før tabt 2 gange til Roger Federer, men denne gang så det ud til at han havde taget på ham. Han blev ikke brudt en eneste gang, undtagen til aller, ALLER sidst i 5 sæt hvor han tabte med 14-16! Hvor ærgeligt er det lige??? Jeg kan godt forstå at han kneb en tåre, det var ligefør jeg også gjorde det på hans vegne………..

I dag kom regnen heldigvis og guderne skal vide at vi trængte til det!
Græsset var ved at blive helt brunt og ikke særlig pænt at se på og vores lille “sø” har været udtørret længe, så fuglene har savnet deres vand. I dag kom der vand i “søen” og lidt til, på et tidspunkt stod det ret højt, men nu er det ved at falde igen. Regn kan være noget så befriende og så renser det luften på en behagelig måde, det NYDER jeg! Vi har fået 34 mm i dag, så lidt er det da blevet til *S*

Kæresten blev færdig med at male vores hegn i går aftes, så nu skal der bare rionet i, så er det færdigt. Det har taget sin tid, men er det hele værd, for det er SÅ flot at se på!
Jeg er 100% sikker på at vi bliver meget glade for det og selvom vi i starten mente, at vi ikke ville have vores grund hegnet ind, så er jeg nu glad for at vi har gjort det. Det skaber lidt mere privatliv og faktisk også noget mere hyggelig atmosfære, end når det bare er helt åbent……..
Det var meningen at vi skulle have haft dette idag, fundet inde på “Gok gokkelok und so weiter…..“, men jeg kunne ikke opdrive noget fiskefars! Jeg havde dog fået købt blomkål og rejer, da det gik op for mig at vi ikke kunne få noget fiskefars, så det blev en lidt underlig konstallation vi fik til aftensmad……..
Jeg kogte blomkålen og lod den køle af. Lavede en dressing af creme fraiche, salt, friskkværnet peber og hakket dild. Kom det ovenpå den afkølede blomkål og dryssede så med lidt rejer.
Desuden lavede jeg så en god, gammeldags omgang frikadeller.
Vi fik også noget ciabatta med økologisk San Leandro olivenolie til at dyppe i. Kæresten var ikke imponeret af olivenolien – OVERHOVEDET – selvom jeg plæderede for at den var kåret som en af verdens bedste, at den var økologisk og at den var det nye smør. Det prellede totalt af på ham og han gik hen og tog smørret i køleskabet istedet for *S*

Bøger:

Jeg er ved at læse: “Charlie Hotel Oscar Kilo” af Maise Njor og Camilla Stockmann (dem der også skrev “Michael Laudrups tænder”). Selvom det er nogle alvorlige emner de tager op, som f. eks, skilsmisse og det at mister ham man elsker, så kan jeg alligevel ikke lade være med at trække på smilebåndet af og til. De har virkelig en evne til at formulere sig, som jeg godt kan misunde dem lidt.
De formår at udtrykke sig med tyk ironi, som jeg synes er ret fedt. Jeg er i det hele taget rigtig godt underholdt, selvom jeg sagtens kan mærke Maise Njor’s tristhed og sorg helt ud gennem bogen og den er måske også lidt skyld i at jeg ikke får helt så meget søvn som jeg burde.
“Problemet” er, at afsnittene jo er relativ korte, fordi det er mail udvekslinger. Derfor synes jeg hele tiden at jeg da “godt lige kan nå at snuppe en til” inden jeg skal sove – og det kan jeg blive ved med at sige til mig selv rigtig MANGE gange!

Jeg har fået trænet i dag – JUHUUUUU!!! Måske jeg nu endelig har fået brudt den dårlige cirkel (jeg har ikke fået trænet siden i onsdags og har haft den sorteste samvittighed!). Jeg har trænet i 1 time i dag, men jeg ville lyve, hvis jeg skrev at jeg følte jeg har fået mere energi. Faktisk følte jeg det lige modsat på et tidspunkt, men træning skulle jo være godt, så måske hjælper på lang sigt…….

I morgen skal jeg om til kærestens mor til frokost, fordi kærestens søster fra Sjælland er hjemme med de to smukke tøser (Mille og Luna) og dem vil jeg helst ikke gå glip af at være sammen med. Kærestens anden søster kommer også, så det bliver en hyggelig dag. Kæresten skal desværre arbejde, så han går glip af familie-træffet……….
Print Friendly
Tilbage

11 kommentarer


  1. Jul 6, 2009
    9:48 pm

    Signe

    Mærkelig konstellation eller ej – maskeret blomkål med rejer er da total retro – en 70'er klassikker 🙂
    Synd for kæresten at han ikke er til olivenolie – lidt olivenolie smagt til med kryddersalt og nybagt brød kan jeg sagtens finde på at servere som starter! Så må jeg jo nøjes med at invitere dig 🙂


  2. Jul 6, 2009
    10:02 pm

    Jeanette Stage Pedersen

    Hvor bliver jeres hegn bare flot og forstår udemærket i har sat det op for at holde "ubudne" gæster lidt væk, for har de gået på Jeres side af hegnet har de dælme også været tæt på. Og så kan I jo altid plante et eller andet der kan gro op af så det bliver ekstra hyggeligt 🙂


  3. Jul 6, 2009
    10:18 pm

    Anonymous

    hejsa..

    hvor er det blevet fint med hegn rundt om, tror også i bliver glad for det og måske ikk lader jeg genere af alle dem der bruger går forbi selvom der jo er en fin sti den anden vej.. og som altid super lækkert mad, har idag lavet pastasalaten som i fik forleder dag.. super lækkert.

    elsker at følge din blog, giver så meget inspiration:)

    kærlig hilsen Jane


  4. Jul 6, 2009
    10:20 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Signe!

    Det var en god aftensmad og jeg går nu ikke så meget op i om mad er retro eller ej – jeg spiser bare det jeg kan li' og har lyst til 😀

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Jul 6, 2009
    10:22 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Jeanette!

    De har netop gået på vores side af hegnet, så ja de har været MEGET tæt på. Så tæt på at hvis vi havde vinduet åbent, så ville de gå ind i det 🙂
    Vi har jo sågar haft nogen der har cyklet hele vejen ind over vores terrasse og ud mellem de 4 krukker, der står på rad og række……..

    Vi regner med at købe nogle flere krukker istedet for at have noget der vokser op ad hegnet. Det vil gøre det for besværligt når vi skal have rionettet ud for at male 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  6. Jul 6, 2009
    10:23 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Jane!

    Bare utroligt at det er nødvendigt og at nogen er så uopdragne at de vader ind over andres grunde. Vi går jo heller ikke rundt inde i deres haver……
    Går de udenom er det ikke længere vores problem, men vores nabos 🙂

    mange hilsner
    Birthe


  7. Jul 7, 2009
    12:35 am

    Voksenmis

    Jeg holder bare så meget med J… jeg er bange for, at jeg også havde hentet smørret 🙂

    Skønt med det nye hegn, men ærgerligt at jeg så aldrig får chancen for at vande de ubudne gæster med vandslangen 😀
    Men hvor jeg forstår, at I er trætte af dem!

    Så du TdF i dag? Spændende sidste time – for en gangs skyld – på én af de første etaper.
    Og du er ikke alene, jeg optager også de mest spændende etaper (læs: bjergetaper) til senere visning, når jeg er ved at gå cykel-sukkerkold i januar måned 🙂

    Ha' en fantastisk tirsdag!

    KH Lisa


  8. Jul 7, 2009
    12:30 pm

    Angelika

    Hvor ser det godt ud! Rigtig fint hegn.

    Jeg er på flydende kost/ meget blød mad i disse dage pga en visdomstand og har derfor lavet tomatsuppe med bacon (efter din opskrift selvfølgelig :)) – nøj det er altså blevet min yndlings tomatsuppe. Smager helt fantastisk 🙂


  9. Jul 7, 2009
    2:40 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lisa!

    Jeg tror at dig og kæresten vil komme rigtig godt ud af det 🙂

    Du bor jo desværre lidt for langt væk til at du kunne vande vores ubudne gæster, ellers ville det have været en god løsning. Så vi blev nødt til at sætte hegn op istedet for…..

    Fantastisk TdF løb i går, højdramatisk!! Godt med lidt drama på den måde 🙂

    mange hilsner
    Birthe


  10. Jul 11, 2009
    12:00 pm

    Malou Klidmoster

    Kære Birthe

    Hvor ser det godt ud med vand i søen igen. Og sikke flittig kæresten har været 🙂

    Jeg er også vild med godt brød, olivenolie og flagesalt. Hmm, 'det nye smør' – den var Max heller ikke hoppet på 😀

    Ha ha, sjov mad-kombi. Men det smagte sikkert fint alligevel 🙂
    Jeg har fundet lidt fisk i fryseren, så jeg vil forsøge mig med selv at lave fiskefars senere. Så det bliver din blomkål og Vitas fiskedeller vi skal ha´ til aften.

    Jeg læste C.H.O.K færdig i toget hjem fra dig. Der blev både grint og snøftet undervejs. Majse kravlede helt ind under huden på mig. Jeg fællede en tåre af lettelse da jeg læste at hun og Aksel giver kærligheden en chance til.

    Knus
    Malou

    Knus
    Malou


  11. Jul 11, 2009
    12:07 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Malou!

    Ja, det hegn er bare blevet så fin og han er stolt som en pave 😀

    Tror måske at det er en mande-ting at de ikke er så vilde med at dyppe i olivenolie, som vi er??

    Jeg synes også at hun krøb helt ind under huden – og så ærlig hun er – jeg kunne heller ikke undgå at blive rørt!

    Knus
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!