
Lagen til agurkesalaten………

Skivet agurk kommes i og så skal det trække………..
Som I vil kunne se senere, så har vi i dag fået en god dansk (sommer) ret: grydestegt kylling med agurkesalat, skysauce, nye kartofler og mormorsalat – INGEN sommer uden denne ret, så det skulle til at være, hvis det skulle være i år!
Jeg lavede agurkesalaten efter “
Ingeborg Suhrs MAD” (
Forlaget Gad).
Det er et virkelig SKØNT værk og også en hyldest til det store, klassiske værk der fylder 100 år. Ingeborg Suhr, som grundlagde
Suhrs Husholdningsskole, var forud for sin tid da hun lavede dette værk.
Hvis du kender nogen der står og skal flytte hjemmefra, hvis DU lige er flyttet hjemmefra eller hvis du bare vil have en god, basis kogebog/opslagsværk – så invester i denne bog……..
Når der skal laves grydestegt kylling, er hjemmelavet agurkesalat et MUST, så jeg lavede en stor portion så der også er til i morgen. Jeg fordoblede portionen i bogen………
2 agurker i tynde skiver (brug ostehøvl eller en foodprocessor)
2 dl eddike, almindelig hvid lagereddike
1 dl vand
7-8 spsk. sukker (jeg brugte rørsukker)
groft salt og friskkværnet peber efter smag
Kom eddeke, sukker og vand i en beholder/skål og pisk sukkeret ud. Smag det til med salt, friskkværnet peber og evt. mere sukker. Pisk igen. Når sukkeret er opløst, kommes de tyndtskårne agurkeskiver i og der vendes godt rundt. Lad det trække i lagen i MINDST ½ time, helst længere, vend rundt i det af og til.