Ovnbagt pangasius med karry rispilaf…………
Flot og virkelig brugbar gave fra Klidmoster – TAK, hvor er du sød! *S*……….
Ovnbagt pangasius med karry rispilaf, 2 pers.:
Til pilaf’en varmes olie op i en gryde. Løg kommes i og de svitses til de bliver gennemsigtige og bløde, rør i dem. Inden de begynder at tage farve, kommes karry i og det svitses med i nogle sekunder, rør i det hele tiden. Kom ris ved, rør godt rundt og tilsæt så bouillon. Krydr med salt og friskkværnet peber, skru ned og lad det småkoge (UDEN låg!) i 15 minutter, rør i det af og til. Kom gulerod i tern i, lad det småkoge i endnu 4 minutter, tilsæt så majs og ærter og kog lad det småkoge i endnu 3 minutters tid. Smag til og kom så en kold smørklat i gryden. Rør rundt til det er smeltet. Server straks sammen med den ovnbagte pangasius.
Det eneste jeg ellers har lavet i dag, er at bage en banankage med karamelglasur, til stor glæde for kæresten. Vi havde nogle bananer som bare SKULLE bruges og jeg er ikke så meget for bare at smide dem ud, selvom det sikkert havde været sundere *S*.
Bøger:
Hun skriver rigtig godt Karin Slaughter, men jeg var nok mere vild med “Mørk treenighed“. Jeg ved ikke helt hvad jeg går igang med nu, det bliver enten “Dinosaurens fjer” af Sissel-Jo Gazan eller “Kinesisk kabale” af Colin Harrison…………
I morgen må jeg hellere komme lidt mere i sving *S* Jeg skal lige have gjort så meget rent at jeg kan slappe af når Anette kommer på torsdag (min fødselsdag). Hvis jeg har beskidte gulve eller ikke får tørret støv af, så har jeg altså svært ved at slappe af og nyde at have besøg. Så for at få ro i sindet, gør jeg lige netop så meget rent at jeg kan slappe af *S* Jeg glæder mig så meget til at se dig, Anette……….
I dag har jeg også modtaget en gave – TUSINDE TAK, Malou! Det var fra Klidmoster og totalt og aldeles uventet – men måske derfor, desto mere varmende *S*. Jeg blev ihvert fald rigtig GLAD for den. Det var Nigella Lawsons fine lille piskeris, som jeg faktisk længe har ønsket mig. Jeg ved at jeg vil bruge den masser af gange og hver gang vil jeg sende afsenderen en varm og kærlig tanke……….

















