Fyldet kommes ovenpå den UBAGTE tærtedej………..

Det færdige resultat lige fra ovnen………

Klar til servering…………
Til kaffen i går aftes, serverede jeg så en nøddetærte og den smagte fuldstændig FORRYGENDE! Jeg er VILD med nødder i alle afskygninger, så denne tærte er lige noget for mig……….
Opskriften er fra
BoligLiv nr. 9/2009 og er nem at lave. Min tærte fik måske liiige for meget, jeg forlod køkkenet et kort øjeblik og det skal man så lade være med *S* – men smagen fejlede nu ikke noget…………
Jeg serverede lidt creme fraiche 18% til, rørt op med lidt vaniliesukker.
Jeg skar en lille smule ned på sukkeret i opskriften, men ellers lavede jeg ingen ændringer.
Nøddetærte (BoligLiv nr. 9/2009), 6 pers.:
Dej:
60 g KOLD smør, skåret i tern
115 g hvedemel
35 g rørsukker (det stod 60 g i opskriften)
1 æggeblomme
evt. 1 spsk. KOLDT vand
Fyld:
½ dl piskefløde
15 g rørsukker (der stod 30 g i opskriften)
40 g smør
30 g flydende honning
fintreven skal af 1 appelsin
30 g hasselnødder, grofthakket
30 g mandler, grofthakket
30 g valnødder, grofthakket
Forvarm ovnen til 180 grader (jeg bager aldrig ved varmluft). Smuldr smørret med melet til det er en grynet masse, tilsæt sukkeret. Saml hurtigt dejen med æggeblomme og evt. koldt vand hvis det er nødvendigt (vandet var ikke nødvendigt for mig). Saml dejen til en fast dej, som rulles ud (jeg trykker den nu altid bare ud i tærteformen) og kommes i en letsmurt tærteform. Prik den godt med en gaffel. Hæld piskefløde, sukker, smør, honning og appelsinskal i en gryde og kog det hele sammen, til det bliver tykt. Tilsæt de hakkede nødder og kog dem med i 2 minutter, rør i det. Tag gryden af varmen og lad det afkøle i et par minutter, inden det kommes i den ubagte tærtebund. Sæt i ovnen og bag i 25-30 minutter, hold øje med den! Server den lun eller helt afkølet, evt. med kold flødeskum.
Aftenen var PERFEKT og vi hyggede os, snakkede og nød hinandens selskab. Det er altid sådan nogle hyggelige aftner, når vi ser kærestens tidligere kollega og det bliver altid meget sent inden vi kommer i seng. I går var ingen undtagelse, klokken blev 3.45 inden jeg lå under dynen og faktisk ikke engang særlig træt, fordi jeg havde drukket for meget STÆRK kaffe. Så jeg sluttede af med at se lidt af tenniskampen mellem Rafael (Rafa) Nadal og Nicolas Kiefter fra US Open, god måde at slutte dagen på *S*
I dag har jeg så til gengæld været træt. Væk var den friskhed jeg synes jeg havde i går nat, da jeg gik i seng *S* Jeg stod først op kl. 11.00 og da var jeg altså stadig træt! Men selvom jeg har været træt, har jeg ikke haft så meget ro i kroppen, at jeg har kunne ligge mig ned og sove. Jeg har forsøgt, men det duede ikke, så jeg må håbe at jeg sover godt i nat…………
Jeg har været uendelig træt i rigtig lang tid og vi har også haft et hårdt program hen over sommeren. Det var meningen at jeg skulle deltage i et mini-blogtræf i Vejle sidst i september med
Klidmoster,
Gokgokkelok og
Familiemad, en gentagelse af den
succes vi havde sidst, desværre kunne
Mariannes Mening ikke være med. Men i dag har jeg endelig fået så meget mod, at jeg har meldt fra – men ikke med min gode vilje. Jeg blev dog nødt til at indse at jeg er kørt helt ned til sokkeholderen og jeg vil så gerne nå at blive nogenlunde frisk, til vi tager til Berlin den 1. oktober.
Jeg har gået i et par dage og ikke helt vidst hvordan jeg skulle få det sagt – og også sagt til mig selv at nu må jeg altså tage mig sammen – det er jo kun 1 dag. Men inderst inde har jeg godt vidst, at jeg blev nødt til at sige fra. Så i dag fik jeg det gjort og heldigvis tog de det pænt – selvom blogtræffet blev lagt i Vejle for min skyld! Nu kan de så flytte det, så det kommer tættere på dem – TAK piger, for Jeres forståelse *S*………….
I mit lille hoved har jeg haft så mange planer med i morgen, jeg er SÅ god til at ligge planer! Jeg har tænkt at jeg ville bage boller og pølsehorn, at jeg lige kunne tage til Kolding Storcenter og købe en ramme til det billed jeg fik fra min Mama i fødselsdagsgave – og som jeg så gerne vil have op at hænge, at jeg lige kunne få vasket det gulv fordi det trænger osv. Men jeg må nok bare indse at det ikke bliver til noget af det. Jeg tror bare lige jeg skal tage nogle dybe indåndinger og så ellers prøve på at slappe så meget af, som min hjerne vil tillade mig *S* Tænk hvis jeg havde så meget energi at jeg kunne følge med den hjerne som jeg er blevet udstyret med, så kan det da nok være, at jeg ville få udrettet noget her i livet *S*
Menu’en i morgen kommer til at stå på noget med pangasius…………