Newyorkerbyheart

Gammeldags æblekage…………..

14 september , 2009 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Diverse - Tags:

Den sammenlagte æblekage, klar til at få flødeskum på………..

Så skal der smovses…………
I lørdags lavede jeg også en æblekage – ja jeg ved godt jeg er bagud med – det er al den tennis’s skyld! Tennis på mærkelige tidspunkter gør, at jeg ikke får min nattesøvn, som jeg har så hårdt brug for. Sikke meget fritid jeg får, når det er ovre *S*
Lørdag var vi også selv oppe og spille lidt tennis, faktisk blev det til næsten 2 timer på tennisbanen og det gik rigtig godt – men hold da fast hvor var jeg ØM bagefter! Men det er prisen for at more sig, så det er ok *S*
Inspireret af den æblekage som kærestens mor serverede for os fredag aften, fik jeg selv lyst til at lave en æblekage og lige nu er der jo rigtig MANGE æbler og de er billige! Jeg køble nogle Jonagold, som jeg synes smager SUPER dejligt. Jeg købte også noget lækkert makronrasp (ja ja, jeg ved godt at man selv kan lave det *S*) og så noget piskefløde selvfølgelig.

Gammeldags æblekage (lille portion), ca. 4 pers.:

6 Jonagold æbler (eller andre aromatiske æbler), skrællet, kernehus fjernet og skåret i både
ganske lidt vand
korn af 1 stang vanilie
saft af ½ citron
rørsukker efter smag
Desuden:
rasp (hjemmelavet, købt eller knust makroner)
piskefløde pisket til blødt skum (jeg brugte knap 2 dl)
Kom æblerne i en gryde sammen med ganske lidt vand, citronsaft, vaniliekorn + stang og rørsukker (start med lidt, der kan altid kommes mere i hvis det er for syrligt). Det hele bringes i kog, skru ned for varmen og kog videre i ca. 10 minutter, smag den til med sukker. Hvis æblerne ikke er kogt helt ud – og hvis der ønskes en mos og ingen grove stykke i – kan æblestykkerne moses med en gaffel eller gennem en sigte. Køl det helt af. Læg æblemosen skiftevis med rasp, start og slut med æblemosen. Pisk fløden til blødt skum og kom ovenpå, lige inden servering. Personligt kan jeg bedst lide at ligge æblekagen sammen i god tid inden den skal spises og så stille den på køl – men fløden kommes selvfølgelig først på lige inden servering. Hvis det skal være helt rigtigt, pyntes den med klatter af ribsgele.
Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!