Kyllingetærte med markchampignon, bacon og sprødt kartoffellåg…………..
Løg, hvidløg og bacon svitses………
Kylling og champignon kommes ved………..
Tærten havde en SKØN smag og bunden var meget sprød, måske for sprød til nogens smag, men den var i det mindste ikke “smattet” som jeg synes at tærtebunde godt kan have en tendens til at blive!
Måske bunden kan blive lidt blødere i det hvis der æltes lidt smør i, det ved jeg ikke. Måske jeg skulle eksperimentere med det, for jeg kunne rigtig godt lide smagen af bunden………
Kyllingetærte med markchampignon, bacon og sprødt kartoffellåg, 4 pers.:
Bland de forskellige slags mel og salt i en skål. Tilsæt de våde ingredienser og saml dejen. Tryk den ud i en smurt tærteform (min dej var MEGET sej, så det tog lidt tid), brug fingrene, det er lettere end at rulle den ud. Prik den godt med en gaffel og bag den ved 200 grader (jeg brugte ikke varmluft) i 15 minutter, midt i ovnen. Tag den ud.
Fyld:
Varm en pande op og steg bacontern, til de begynder at blive gyldne. Tilsæt løg og hvidløg, lad dem sautere med så de bliver bløde i det, men pas på at de ikke tager for meget farve så rør rundt i det! Krydr med salt og friskkværnet peber. Kom kylling ved og lad det stege med, til det er næsten mørt. Kom markchampignon ved og lad dem svitse med, til al den væde de afgiver er kogt ind igen. Krydr med rosmarin, salvie, paprika, salt og friskkværnet peber – lad det steg et par minutter under omrøring. Tilsæt creme fraiche og lad det koge igennem et par minutter, så lidt af væden forsvinder. Smag til. Kom fyldet i den forbagte tærtebund. Læg de tyndtskivede kartofler over, taglagt, krydr med salt og friskkværnet peber. Dryp med ganske lidt olivenolie og sæt i en 200 grader varm ovn i 30-40 minutter, til kartoflerne er gyldne og sprøde. Jeg brugte varmluft i de sidste ca. 10 minutter. Server med en form for grønsager eller salat.
Vores salat bestod af noget friskkogt, kold pasta, squash, gulerod, soltørrede tranebær, lidt honingmelon, halverede cherrytomater, emmentalerost i små tern, en rest grillede artiskokker fra glas, lidt ristede pinjekerner og ca. ½ bakke grofthakket, frisk baby spinat.
Ikke en særlig produktiv dag fra min side, faktisk har jeg ikke rigtig fået udrettet noget *S*
Jeg har dog noteret steder i min lille røde notesbog, til brug når vi er i Berlin. Jeg har siddet og fundet spændende spisesteder frem og adresser på ting vi gerne vil se – så må vi se hvor meget vi når! Sidste år havde jeg også fundet en masse spændende spisesteder, men da det kom til stykket var vi så trætte om aftenen at vi ikke orkede at lede efter de steder jeg havde skrevet ned, vi tog det første det bedste – og så hjem i seng *S*.
Vi skal igen rejse med SkanRejser og igen har vi valgt en 4 dages tur, fra torsdag til søndag. Vi tager afsted på torsdag og er altså hjemme igen søndag aften.
Vores lister over hvad vi gerne vil se er lang, meget lang, vi når med garanti ikke det hele – men så er der jo bare til en tur mere *S*.
Lidt af det vi gerne vil nå er:
Der skulle jo også gerne være tid til bare at gå rundt og indsnuse stemningen i byen, sætte os ned og få en kop kaffe og bare se på mennesker. Om ikke andet, så må vi bare tage afsted igen næste år…………
Faktisk har jeg været lidt trist i dag eller nærmere ked af det! En som står mit hjerte nært får brug for al sin “strength and spirit” i den næste stykke tid. Jeg ville sådan ønske jeg kunne gøre noget, istedet for bare at sidder her og føle mig nyttesløs!
Du ved selv hvem du er og du ved at jeg her for dig.
Du ved at du kan ringe 24/7, at du er i mine tanker dagligt og at jeg tager dig med i min aftenbøn. Du ved at du bare skal sige til, så kommer jeg ASAP! Jeg vil gøre ALT hvad der står i min magt for at lindre denne tid for dig, jeg ville bare ønske at jeg var tættere på (ren geografisk) – men i tankerne er jeg der hele tiden – jeg er din “mind-stalker” *S*
Bøger:
Jeg har aldrig tidligere læst noget af ham, men han har skrevet “Alkymisten“, som nogen af Jer måske kender? Jeg har faktisk aldrig fået læst den – eller købt den – selvom den længe har stået på min liste, måske jeg skulle få det gjort nu *S*
Ihvert fald har jeg hørt så meget godt om “Alkymisten” at der ikke er nogen undskyldninger for ikke at læse den………..
Jeg er også kommet til at købe endnu et par kogebøger – og guderne skal vide – at det jo ikke er fordi jeg mangler!! – Hvilket kæresten glædeligt påpeger hver gang den stakkels pakkepost kommer slæbende med bøger *S*.
Jeg har købt “AnneMad” af Anne Hjernøe, jeg må dog indrømme at jeg synes den er lidt skuffende, ved første indtryk.
Den anden bog jeg har købt er “Second Helpings from Union Square Cafe” – og GLÆDER jeg mig rigtig meget til! Jeg har ikke fået den endnu, men jeg overfalder den stakkels – allerede overbebyrdede – postmand hver dag, den må være lige på trapperne.
Jeg har den første kogebog de udgav og Union Square Cafe er en af mine yndlingssteder i New York og jeg tror at jeg har spist der hver gang jeg har været i byen. De laver noget sindsygt lækkert mad, gå bare ind på deres menukort og drøm Jer dertil……….
I morgen står den på rester, men lørdag vender jeg tilbage med en gæstemenu *S*
Samme dag for et år siden
- Lille give-away...... - 2010
- Dewey - Bibliotekskatten der ændrede verden, Bazar Forlag............. - 2009
- Bagt æblekage med makronlåg............ - 2009
- Tortilla med hakket oksekød og avocadosalsa (Magasinet Mad nr. 4/08)........... - 2008
- Laksefad a la Gunnar og Minna........ - 2007
- Husarsteg, del 2....... - 2006
- Husarsteg, del 1........... - 2006

















