Makronsnitter (fra bogen “Familiemad” af Helle Brønnum Carlsen), Forlaget Lindhardt & Ringhof…………
Bogen “Familiemad” af Helle Brønnum Carlsen, Forlaget Lindhardt & Ringhof……….
Udskåret og klar til at blive spist…………
Sådan ser et enkelt stykke ud………..
I går bagte jeg også makronsnitter fra bogen “Familiemad” af Helle Brønnum Carlsen, Forlaget Lindhardt & Ringhof, men de blev nu ikke særlig gode. Normalt mener jeg, at så længe der er marcipan i, så kan det ikke gå galt – men i dette tilfælde må jeg tage det i mig……….
Altså, det er ikke sådan at de smager grimt, men jeg er bare skuffede over dem – måske fordi jeg havde forventet mig så meget *S*
Det jeg synes er galt med dem er bunden, som nærmest er som pap – og som jeg synes var umådelig SVÆR at lave!
Det burde ikke være svær, for der er ikke mange ingredienser, men jeg kunne ikke rigtig få det til at fungere.
Først prøvede jeg at lave dejen til bunden i hånden, men det kan jeg kun FRARÅDE! Det blev så hårdt og umuligt at have med at gøre, at jeg måtte smide det ud……………..sammnen med de 200 g smør der skulle rulles ind i det!
Jeg startede forfra og brugte denne gang min foodprocessor (som bogens forfatter også siger at man skal *S*) og da blev vejen meget mere MEDGØRLIG. Problemet var at rulle smørret ind i dejen. Normalt synes jeg ikke at det er svært, men det synes jeg altså at det var i går og det blev ikke noget kønt syn!
I opskriften står der, at der kun skal rulles 3 gange, men hvis jeg skulle have stoppet efter 3 gange, ville smørret hverken have været helt eller halvt rullet ind i dejen…….
Anyway, hvis nogen giver sig i lag med denne opskrift, hører jeg gerne hvad jeg evt. har gjort galt – og jeg vil da heller ikke afvise at jeg prøve igen *S*
I opskriften står der, at der både kan bruges hjemmelavet æblemos eller hindbærmarmelade. Jeg var så heldig at have noget LÆKKERT hjemmelavet hindbærmarmelade, som min søde veninde Anette har lavet til mig. Bagefter syntes jeg dog at det var lidt en skam, at jeg havde brugt hendes LÆKRE marmelade på kager, som ikke blev særlig gode……….
Makronsnitter (fra bogen “Familiemad” af Helle Brønnum Carlsen), Forlaget Lindhardt & Ringhof, ca. 16 stk.:
Bund:
200 g hvedemel
1 tsk. salt
½-2 dl KOLDT vand (jeg skulle dog nærmere bruge 1½ dl)
200 g usaltet, ISKOLDT smør
Makronmasse:
400 g marcipan, revet
100 g flormelis
3 æggehvider
evt. mandelflager til drys (det udelod jeg)
Fyld:
hjemmelavet æblemos eller hindbærmarmelade
Kom mel og salt i en foodprocessor og blend det med vand, til det bliver en samlet dej. Rul den ud og kom skiver af KOLDT smør på halvdelen af dejen. Fold den anden halvdel ind over og rul ud igen. Gentag dette 3 gange, men HURTIGT så smørret ikke smelter! Rul til sidst dejen tyndt ud, i en aflang firkant. Læg den på bageplade beklædt med bagepapir og sæt den på køl i køleskab.
Pisk æggehviderne stive og dernæst seje med flormelis. Kom den revne marcipan i og pisk til massen er jævn (jeg brugte en el-mikser). Tag dejen ud af køleskabet og spred æblemos eller hindbærmarmelade ud over bunden. Fordel derefter makronmassen ovenpå og bag i en forvarmet ovn ved 190 grader (jeg bager ALDRIG ved varmluft) i ca. ½ time, til overfladen er lysebrun. Tag den ud og lad den køle lidt af, inden den skæres i snitter.
Samme dag for et år siden
- Valnødde-/ricottakage med abrikos-/romglaze....... - 2010
- Mexicanske farsbrød (fra bogen "Familiemad" af Helle Brønnum Carlsen), Forlaget Lindhardt & Ringhof, dertil stegte rødbeder (BoligLiv nr. 9/09)....... - 2009
- Kylling med stegt polenta og lun tomatsalat (Magasinet Mad! nr. 5/09).............. - 2009
- Marineret, grillet kylling på spyd med broccoli-/blomkålssalat....... - 2007

















