
Den foldes midt på og bages igen……….

Aftenens tallerken…………
Pizzaen blev SUPER god og sikke en pizzabund. Den opskrift på
pizzabund som jeg normal har brugt, har jeg ellers syntes er verdens bedste, men den her er helt på højde med den! Denne her havde en skøn smag, var sprød – også selvom den ikke var helt tyndt rullet ud……
Jeg tilsatte lidt af
Il Fornaios skønne fuldkornsdurum, som erstatning for noget af hvedemelet, jeg er jo blevet helt pjattet med det mel *S* Ellers lavede jeg ingen ændringer……
Hvis I på nogen måde er til artiskokker og gorgonzola, må I prøve denne ret, for den er absolut FANTASTISK!
Pizzadej:
4 dl vand
2 dl kærnemælk
40 g gær
30 g groft salt
2 spsk. olivenolie
ca. 1 kg mel (brug gerne italiensk 00-hvedemel og prøv at erstatte noget af det med Il Fornaios fuldkornsdurummel)
Fyld:
200 g grillede artiskokker (evt. fra Svansøe i glas)
150 g gorgonzola
8-10 tynde skiver serranoskinke, skåret/revet i mindre stykker
1 bdt. frisk merian (det havde jeg ikke, så jeg brugte tørret)
Maldon salt, friskkværnet peber
Varm vandet op og bland det med kærnemælken, til det bliver en lunken væske. Smuldr gæren i en skål, hæld den lunkne væske over og rør til gæren er opløst. Tilsæt salt, olie og melet lidt ad gangen. Drys lidt mel ud på bordet og ælt dejen godt igennem. Kom dejen tilbage i skålen, dæk den til og stil den et lunt sted. Lad dejen hæve til den får dobbelt størrelse. Dejen skal kun hæve 1 gang. Forvarm ovnen til 200 grader. Kom de grillede artiskokker i en blender/foodprocessor sammen med lidt af den olie som de ligger i. Skyl og hak merian, smuldr osten og skær/riv skinken i mindre stykker. Når dejen er hævet, slås den ned og deles i 4 lige store dele. Rul hver del ud til en cirkel, smør hver pizza med artiskokmosen, men lad 1-2 cm. af kanten være bar! Fordel nu ost og skinke, drys med merian og krydr med salt og friskkværnet peber. Bag pizzaerne i den forvarmede ovn i ca. 10 minutter, tag ud og fold dem forsigtigt sammen på midten – de skal IKKE lukkes helt sammen! Sæt pizzaen i ovnen igen og bag i yderligere ca. 5-10 minutter.
Note:
Vi spiste 2 i går og skal have resten i aften. Dem som vi skal have i aften, bagte jeg kun første gang, foldede og bager dem så anden gang i aften. Jeg er spændt på hvordan de bliver…………
I går var jeg på tennisbanen i ca. 2½ time, jeg vil tro at det blev til ca. 1½-2 timers effektiv tennisspil og det gik faktisk forbavsende godt, jeg kunne dog godt mærke til sidst at jeg var ret TRÆT! Men jeg havde det sjovt og det er jo det vigtigste *S* I år har jeg arbejdet på at lære en dobbelt baghånd og det er ved at lykkedes mig, skøn følelse!
Tennis ser så simpelt ud, når det ses på skærmen, men der er så mange facetter i det. Kroppen skal være i perfekt balance, man skal stå rigtig i forhold til bolden, grebet skal være rigtigt, man skal fokusere på bolden, på ens sving (med ketcheren) og forsøge at få bolden til at ramme ketcheren helt rigtig (i “the sweet spot”) – mange ting at lære på engang *S*
Til gengæld er det en SKØN følelse de få gange det sker, at jeg får det hele til at gå op i en højere enhed………..
I dag er jeg tilgengæd MEGET træt, men det er jo kun hvad jeg kan forvente, så ingen overraskelse i det *S* Jeg føler at jeg er bagud med ALT, så hvis der er nogen der venter på at få besvaret mails eller kommentarer de har lagt her på bloggen, så beklager jeg. Jeg skal nok svare så hurtigt jeg kan………
Jeg skulle også gerne have skrællet en masse æbler og nogle pærer. Jeg købte 3 kg. æbler i SuperBrugsen den anden dag (
Discovery) og i går kom kærestens mor med både æbler og pærer, så nu har vi ihvert fald noget til fryseren! Der er både til æblekager, pæretærter og æbleflæsk vinteren over – SKØNT!
Jeg er blevet færdig med “
Kinesisk kabale” af Colin Harrison, virkelig god bog – dog med en lidt forudsigelig slutning – men alligevel en jeg vil anbefale Jer at læse. Jeg kan godt lide hans skrivestil, hans plot og så er jeg jo vild med stort set alt der handler om New York *S*