Newyorkerbyheart

Sådan lige på falderebet………..

29 september , 2009 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Ferie/rejser, Om mig - Tags:

Dessert fra den anden aften: vanilieis, rest af jordbærpure, cocktailbær fra lage, hakkede valnødder og Hershey chokoladesauce……….

Ristede champignon og hvidløg fra aftensmaden igår………

Tomat-/mozzarella-/basilikumsalat fra i går aftes…….

Squash tilsættes de ristede champignon fra før……….

Kylling i stegepose (Isabellas), aftensmad i går……….

Aftenens tallerken i går: tomatsalat, ristede champignon og squash, ovnbagte rodfrugter, skysauce og kylling………

Aftensmad i aften: tacos………..
De sidste par dage har vi ikke fået noget mad som jeg ikke har omtalt før, så det vil jeg ikke ofre den store opmærksomhed. Nogle gange har jeg bare lyst til at lave noget som ikke er ny og som ikke kræver de store hjernevindinger for at lave. Bare gå i mit køkken og lave mad som “i de gode gamle dage” (læs: før bloggen kom ind i mit liv *S*).
Jeg har lavet noget nemt og noget af det vi ELSKER! Det nemme er kylling i stegepose – så kan I selv regne ud hvilken kategori tacos hører ind under *S*
Seriøst, så tror jeg godt at jeg kunne leve af tacos i alle de dage hvor kæresten skal på herre-skitur, måske med en enkelt sushi dag ind imellem………
Nå, men tilbehøret til kyllingen i går, blev alt muligt forskelligt, for der skulle ryddes ud i køleskabet. Det hele blev vellykket og velsmagende – hvad mere kan der forlanges? *S*
Der blev selfølgelig også nogle rester og de bliver tilberedt i morgen, hvor jeg plukker kødet af resterende kyllingestykker og laver det til en kyllinge quesadillas med nogle af resterne fra i dag. Jow jow, jeg prøver at praktisere at smide så lidt ud som mulig inden vi tager til Berlin MEGET tidligt torsdag morgen. Jeg vil ikke love, at jeg når at få blogget om det i morgen aften, der er så meget andet der skal nåes og jeg skal meget tidligt i seng……………så I må vente i spænding *S*

I dag er det flotte og dejlige vejr blevet udnyttet til at spille tennis i et par timer, det var dejligt.
Jeg bliver forundret over hver gang, hvor dejligt min sjæl har det, selvom kroppen er meget ØM og TRÆT! Jeg ved ikke hvorfor jeg forundres, for jeg ved det jo godt: det ER dejligt at røre sig! For mig er tennis den perfekte sport, det giver motion, jeg får rørt mig og jeg kan være udendørs…….

Jeg har også fået pakket lidt idag – og ikke mindst – fået vasket! Jeg kan godt undre mig over hvordan os to mennesker, kan skabe så MEGET vasketøj. Jeg har vasket og vasket, men nu lader det da også endelig til at vi er i bund og at alt det vi skal have rent (vi skal jo trods alt være væk i HELE 4 dage!!!!!), er rent.
I morgen skal der stryges og pakkes de sidste ting, så er jeg vist ved at være rejseklar.
Kærestens pakkeri koncentrerer jeg mig så vidt muligt ikke om, så vil jeg først blive stresset. Han pakker altid i sidste øjeblik, så det lader jeg ham om og FORSØGER at berolige mig selv *S*
Vi skal afsted torsdag morgen – eller nærmere midt om natten for mig – jeg skal nemlig op kl. 04.30!!!! Jeg ved ikke om det er fysisk muligt at være menneskelig på det tidspunkt af dagen, jeg tror det næppe.
Jeg tror endda at prinsessen vil stå op samtidig, bare for at se hvordan hendes Mama ser ud på det ukristelige tidspunkt *S*

Forøvrigt bliver jeg lige nødt til at nævne: hvor er det STORT at Barack Obama kommer til Danmark på fredag!!! Jeg ville ønske, at jeg kunne se ham live…………

Dette bliver nok det sidste indlæg inden turen går til Berlin, hvor jeg vil nyde nogle dage uden internet og blogs, en velfortjent ferie *S* Jeg vender tilbage igen med nye kræfter (forhåbentlig) og nye indtryk – pas godt på Jer selv og hinanden imens…………..

Print Friendly
Tilbage

8 kommentarer


  1. Sep 29, 2009
    11:04 pm

    Inge - Viva Italia

    God tur til Berlin…jeg håber at I må få en dejlig tur derned… Jeg tænker tit på hvordan din reol/hylde – eller hvor du nu har dem – med kogebøger må se ud. Jeg har omtrent 3 m kogebøger og jeg begrænser mig…. Jeg gad godt se din samling:-)


  2. Sep 30, 2009
    7:15 am

    Piskeriset

    Rigtig god tur til Berlin. Jeg håber, at I får mindst lige så god mad dernede, som I gør til hverdag 🙂


  3. Sep 30, 2009
    8:49 am

    @

    Nyder din blog – og det som du kalder "noget som ikke er nyt" – er helt nyt for mig da jeg ikke har flugt din blog så længe.
    Det er skønt at læse din blog og du er en kæmpe inspiration! Rigtig mange tak for det!


  4. Sep 30, 2009
    11:53 am

    Nille

    Kære Birthe,

    Jeg er kun lige sporadisk på PC'en… resten af tiden sover jeg vist! Men jeg ville lige ønske Jer en rigtig dejlig tur til Berlin! Jeg glæder mig til at læse om det – og så må jeg vist snart selv se at komme afsted 😉

    Kærlig hilsen
    Pernille


  5. Sep 30, 2009
    12:15 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Inge!

    Mange tak 🙂
    Jeg har mange kogebøger, men sælger også nogle gange ud af dem, fordi det bliver for mange. Nogle gange får jeg købt en, som jeg alligevel ikke rigtig bryder mig om…….

    Mange hilsner
    Birthe


  6. Sep 30, 2009
    12:16 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Tak 🙂
    Sidste gang vi var dernede, gik vi ikke op i maden overhovedet (faktisk lidt befriende), ikke at vi fik dårlig mad, vi tænkte bare ikke så meget over det. Vi spiste der hvor vi lige befandt os, for vi orkede simpelthen ikke at finde nogle af de steder, som jeg ellers havde fundet frem til…….

    mange hilsner
    Birthe


  7. Sep 30, 2009
    12:17 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej @!

    Velkommen herinde og jeg er glad for, at du kan finde inspiration herinde, det er jo altid dejligt at vide 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  8. Sep 30, 2009
    12:18 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille!

    Åh, stakkels dig, håber at du snart er på højkant igen! Godt at du får lidt ro og tid til at kroppen kan finde sin balance igen – pas nu godt på dig selv 🙂

    Du må altså tage til Berlin, der er så meget at se på og jeg er sikker på at du vil kunne finde et museum der tiltaler dig 😉

    Kærlig hilsen og god bedring
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!