Newyorkerbyheart

Awesome…………

06 oktober , 2009 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Om mig


Jeg hopper på Klidmosters invitation om at skrive 10 ting om mig selv. Det er 10 meget blandede ting, så læs med her hvis du har lyst………..

Jeg husker bedst begivenheder, mærkedage, rejser osv ved hjælp af mad. Min Mama griner af, at jeg kan huske ting fra min tid som au pair (tilbage i 1990-1991), ved hjælp af hvad vi fik at spise………

Jeg elsker at køre bil – altså med mig selv som chauffør *S*. Jeg synes at det er SÅ afslappende at køre bil og afløser gerne kæresten på længere ture – om end han kun modvilligt overgiver rattet til mig! Han har det bedst med selv at køre……

Jeg kan ikke synge. Dvs det kan jeg måske godt, men der er absolut INGEN der kan holde ud at høre på det. Jeg synger piv-falsk og da jeg i sin tid gik til korsang, blev jeg stille mig helt om bagved, så ingen kunne høre mig. Trods det, så synger jeg ufortrødent HØJT når jeg er selv hjemme – men også kun der………

Da jeg var 20 år, var jeg sikker på at jeg ikke ville leve længe nok til at opleve min 30 års fødselsdag! Jeg havde så dybe ar på sjælen efter en barndom med misbrug og psykisk terror, at hver eneste dag var uendelig smertefuld. Jeg bad hver aften til at jeg ikke vågnede op næste morgen!

Da jeg var 12 år gammel gik jeg – med vilje – ud foran en bil, i håb om at gøre en ende på de ting der skete i mit hjem. Jeg kunne ikke sige det til nogen, så det var det eneste jeg kunne finde på! Det blev “afskrevet” som et uheld og uforsigtighed………

I mange år var Louise Hays bog “Helbred dit liv” min bibel! Den der holdte mig oppe, den jeg tyede til når jeg var langt nede og ikke kunne overskue tingene, den der gav mig mod og lyst til at arbejde med mig selv. Den er slidt, teksten er understreget og jeg har skrevet notater ude i siden – jeg kigger stadig i den af og til når jeg har brug for ekstra kræfter………

Jeg har små, brede fødder – min kæreste kalder dem for troldefødder – bortset fra at jeg mangler håret ovenpå dem *S*. Derfor er mine yndlings sko også Crocs eller Birkenstock – og i dag forstår jeg slet ikke hvordan jeg har kunnet få dem proppet ned i smalle, spidse sko/støvler da jeg var yngre! Det kunne jeg slet ikke gøre i dag………

Jeg elsker snevejr! Når snefnuggene falder store og stille ned mod jorden, bliver verden stille på en helt speciel måde – det synes jeg er SMUKT………

Jeg elsker havet og høje bjerge, de har hver for sig, samme indvirkning på mig. Jeg bliver stille indeni og får lyst til bare at sidde og lade tankerne flyde. Når jeg kigger på bjerge, sidder jeg og forestiller mig hvordan udsigten må være deroppe fra, fra verdens tag! Når jeg sidder ved vandet, elsker jeg at lytte til bølgernes brusen og kigge ud i horisonten…………

Jeg drømmer stadig om at jeg en dag kan komme ud på arbejdsmarkedet igen, selvom jeg godt ved, at det ikke er særlig sandsynligt. Drømmen, håbet og ønsket vil altid være der: at komme tilbage på arbejdsmarkedet, om det så bare er nogle timer om ugen……….

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Oct 6, 2009
    3:07 pm

    Nille

    Kære Birthe,

    Det var "Awesome" på en meget trist måde… nogle meget barske ting; som jeg jo ved, at du har været igennem. Men at kunne skrive om det i dag betyder måske, at det er kommet lidt på afstand.

    Jeg kan slet ikke fatte, at man kan gøre den slags mod børn. Jeg kan ikke acceptere, at man kan slippe fra det ustraffet – for du er straffet for livet.

    Men du er samtidig en fighter – at kunne komme ud på den anden side 'hel'; det er nok det mest Awesome!

    Måske du også en dag fighter dig tilbage til at kunne arbejde lidt; det kan jeg godt forstå, at du ønsker.

    Kærlig hilsen
    Pernille


  2. Oct 6, 2009
    4:25 pm

    Helle K.

    Tak for at dele så svære ting med os 🙂
    Nilles ord kunne være mine.
    Kram til dig.


  3. Oct 6, 2009
    4:29 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille!

    Tak for dine ord, de betyder meget for mig!
    Jeg er helt klart kommet videre, men det vil altid være en del og mig og en del af den jeg er 🙂

    Kærlig hilsen
    Birthe


  4. Oct 6, 2009
    4:30 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Helle K!

    Tak for det 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Oct 6, 2009
    4:36 pm

    Emma Lovise

    Hejsa. Det var spændende at læse lidt om dig selv – men der var mange triste ting. Jeg får helt lyst til, at give dig en krammer. Det er flot, at du kan fortælle om din barndom – også selvom den var så ødelæggende. Du virker til, at have det et godt liv nu. Fortiden efterlader dybe ar på sjælen, men jeg vil godt vove at påstå, at det har gjort dig stærk.
    Jeg læser med her på bloggen, og jeg er glad for at du deler dine opskrifter med os andre. Men dette personlige indlæg om dig blev jeg helt paf over. Det var tankevækkende at læse. Så tak fordi du ville dele det med os.


  6. Oct 6, 2009
    5:53 pm

    Piskeriset

    Jeg er glad for, at du kom ud på den anden side! Ikke kun fordi jeg generelt ønsker det bedste for folk, men også fordi du virker til at være et dejligt menneske, som ikke har gjort sig fortjent til så meget modgang.

    Jeg mindes, at du har skrevet, du har det lidt svært ved fysisk kontakt, men jeg håber, at et lille forsigtigt virtuelt kram er ok 🙂

    *kram*


  7. Oct 6, 2009
    9:10 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Emma Lovise!

    Først: velkommen herinde, jeg tror ikke jeg har set dig før – og tak fordi du giver dig til kende 🙂

    Modgangen og de ting jeg var ude for i min barn- og ungdom har helt klart gjort mig stærkere – men jeg ville nu alligevel gerne have været foruden…….

    Mange hilsner
    Birthe


  8. Oct 6, 2009
    9:11 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Jeg tager imod dit kram med glæde – tak 🙂
    Det har været hårdt at nå til hvor jeg er i dag og jeg bliver aldrig helt færdig med at arbejde med mig selv, men det bliver bedre med tiden 🙂
    Jeg vil også sige, at du virker som et godt og dejligt menneske……

    mange hilsner
    Birthe


  9. Oct 7, 2009
    10:30 am

    Emma Lovise

    Kære Birthe!
    Du har vist ret i, at jeg ikke har kommenteret herinde før nu, men jeg har da læst med i et stykke tid.
    Det er klart at nogle ting ville man gerne have været foruden.
    Din opskrift fra igår (den med fisk og kartoffelmos) ser godt ud, så den tror jeg da, at jeg vil afprøve en dag. Så skal jeg nok give lyd fra ig igen.
    Mange hilsner EL


  10. Oct 7, 2009
    10:53 am

    Newyorkerbyheart

    Hej igen Emma Lovise!

    Ihvert fald dejligt at du giver dig til kende, jeg er jo nysgerrig efter hvem der følger med herinde 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!