Newyorkerbyheart

Berlin, 1. – 4. okt. 2009………..

07 oktober , 2009 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Dagbog, Ferie/rejser - Tags: ,

Gendarmenmarkt-pladsen hvor Konzerthaus Berlin ligger, flankeret af den franske og den tyske kirke…………

Konzerthaus Berlin………….

Den tyske rigsdag med glaskuplen, hvor man kan komme op og gå……….

Ved den tyske Rigsdag……….

Ved den tyske Rigsdag……….

Inde fra museumet “The Memorial to the Murdered Jew of Europe”, som ligger under Holocaust Memorial……….

Potsdamer Platz……….

Potsdamer Platz………..

Aftensmaden på “Alt Berliner Wirtshaus

Udsigten fra vores hotelværelse………

Koncentrationslejren i Sachsenhausen………..

Indgangen der førte fangerne ind i Sachsenhausen…………

Museum, hvor der bl. a. kunne se stabler af den pigtråd der blev brugt. Noget af muren der omgav fangerne og en lille udgave af statuen for mindesmærket til Sachsenhausen………..

Advarselsskilt, Sachsenhausen………..

En af vagttårnene der omgav Sachsenhausen…………

Latrine i en af barakkerne i Sachsenhausen. Fangerne fik lov til at bruge dem 2 gange om dagen og rummet blev proppet med fanger hver gang…………….

Vaskerummet, som også blev proppet med fanger hver gang det blev taget i brug. De små “rum” ude i højre side er til at vaske fødder i, men blev også brugt til at drukne fanger i……..

Ved mindesmærket for Sachsenhausen……….

Det officielle mindesmærke for koncentrationslejren i Sachsenhausen………..

Billeder fra nogle af udgravningerne: masser af knoglestumper og masser af tænder………

Ovnene hvor ligene blev kremeret, Sachsenhausen…………

Gaskammeret, Sachsenhausen………….

Hver af “kisterne” symboliserer hvor barakkerne lå, der var masser af dem spredt ud over området. Sachsenhausen var stort og der var mange barakker til fangerne, som lå meget tætte……

Fra DDR Museum. Østtyskerne yndede at være nudister, som en slags oprør mod staten…….

Aftensmaden, igen indtaget på “Alt Berliner Wirtshaus”……………..

Hackesche Höfe, et kompleks af baggårde, hvor der er lejligheder, butikker og restauranter…………

En meget smuk trappeopgang inde i Hackesche Höfe……….

Berliner Dom…………

Alte Nationalgalerie………..

Inde fra Alte Nationalgalerie………….

Afsløring af en ny Mercedes inde i Mercedes-butikken på Unter den Linden…………

Aftensmaden på Escados, en argentinsk restaurant……….

Topographie des Terrors…………..

Så er det vist svært at bevare optimismen!, Topographie des Terrors………..

Hængt – i ordets bogstaveligste forstand – til skue, advarsel og ydmygelse!, Topographie des Terrors…………

Udgravninger af Gestapos hovedkvarter ved Topographie des Terrors, lige bagved ligger rester af Berlin Muren!

Dette års Berlin-tur startede allerede kl. 04.30!! – hvilket er ukristelig tidligt for mig og et tidspunkt på dagen hvor jeg slet ikke er vågen og selvom jeg skulle have øjnene åbne, så virker min hjerne ihvert fald IKKE! *S*
Når jeg skal op om morgenen sover jeg også rigtig dårlig, så jeg var oppe mange gange og sov vel omkring 2 timer sammenlagt…………

Vi fik lidt morgenmad og jeg smurte et par pitabrød med hummus og fetaost, som vi tog med os. Sidste år var det morgenmad vi fik nemlig ekstrem dårlig og samtidig ret dyrt, så i år, havde jeg bestemt selv at tage mad med.
Kærestens mor kom og hentede os kl. 05.45 og så gik turen til Kolding Rutebilstation, hvor vi skulle med Skan Rejsers bus til Berlin. Der var en del uro og larm på turen derned, der var et ret stort selskab af herrer med, som skulle fejre årets første julefrokost i Prag – og de tog hul på “glæderne” på forhånd…………
Efter en ret anstrengende tur – hvor jeg overhovedet ikke fik sovet – ankom vi til Berlin. Denne gang skulle vi bo på Best Western Hotel am Spittelmarkt. Sidste år boede vi på Agon am Alexanderplatz, som ganske vist ikke var noget fancy hotel, men som lå utrolig centralt i forhold til transportmidler!
Hotel am Spittelmarkt så ud til at være ret nyt. Værelserne var fine – ikke helt så store som på sidste års hotel – men meget moderne og elegant. Der var faldskærms-TV og læderseng (som dog larmede ufattelig meget, når man vendte sig om natten!) og lækkert badeværelse med brus og badekar. Desværre var det ikke helt så centralt i forhold til transport, som Agon am Alexanderplatz. Der var en U-Bahn tæt ved, men det var bare kun fra visse U-baner (bl. a. Potsdamer Platz og Alexanderplatz), at vi kunne komme direkte hjem. Ellers skulle vi skifte og det var lidt træls.
Vi er måske lidt mere afhængig af transport end andre, fordi jeg ikke kan holde ud at gå så meget og sidst på dagen ville vi bare hjem, da var det træls at skulle skifte eller være afhængig af hvor vi kunne komme med fra.
Så selvom det hotel vi boede på denne gang var nyt, fancy og havde lækkert morgenmad – så blev vi enige om, at vi faktisk hellere ville have boet på Agon am Alexanderplatz. Det er bestemt ikke for at lyde utaknemmelig, men det ville have gjort nogle ting lettere for os og vi ville ikke have brugt så meget tid på transport…………
Der var også en del mere larm på dette hotel og det betød, at vi ikke en eneste nat sov godt! Sidste år faldt vi omkuld og vågnede ikke før vækkeuret vækkede os, men denne gang var der for meget larm og uro. Vi blev nødt til at sove med åben vinduer, fordi airconditionen ikke virkede og der var ufattelig varmt på værelset. Den første nat da vi tændte for airconditionen, spyttede den varme ud istedet for kulde………..

Nå, men efter have fået sat vores bagage af og fået ompakket vores tasker lidt, så gik turen ud i byen. Vi gik fra hotellet og ned til Brandenburger Tor. Vi kom forbi Gendarmenmarkt pladsen, som er en af Berlins smukkeste pladser. Den er stor og firkantet, her ligger Konzerthaus Berlin flankeret af den tyske og den franske katedral. Vi gjorde også et stop på Unter den Linden, for at få lidt frokost.
Derefter gik vi rundt om Rigsdagen, for vejret var rigtig dejligt og vi vidste ikke hvor længe det ville holde. Vi ville gerne have været op i Rigsdagen (med glaskuplen), men der var helt vildt lang kø og det rakte vores tålmodighed ikke lige til. Vi nåede ikke op i Rigsdagen på denne tur, så vi har det stadig til gode *S*

Fra Rigsdagen gik vi hen til Holocaust Memorial, for at komme ned i museum’et nedenunder. Det er gratis og har en størrelse der er til at overskue. Det er meget bevægende at gå dernede, hvor man kan læse om jødiske familier og følge deres hårde skæbner. Det er også et meget smukt sted, som giver anledning til andægtig- og eftertænksomhed!
Der er flere steder hvor man kan sidde og ligesom fordøje det hele – og det er der brug for!
Efter at have gået rundt under jorden et stykke tid, gik vi ud til Potsdamer Platz, hvor vi ikke nåede ud sidste år.
Potsdamer Platz er meget forskellig fra Mitte, her er der højhuse, glas og arkader. Der er ikke de smukke pladser og stemning som der er i Mitte, men det har sin egen charme og puls.
Vi var ved at være ret trætte på dette tidspunkt, så vi valgte at tage ind i Imax biografen for at se en 3D film. Vi så “African Adventure” og det var virkelig en stor og sjov oplevelse. Meget virkeligt og utrolig flotte billeder, det kan jeg virkelig anbefale, hvis I trænger til at få et lille hvil. En film varer ca. 40 minutter og det koste € 9, undtagen om tirsdagen, hvor det koster € 8.
Så var det blevet tid til aftensmad og selvom vi talte om at finde en af de restauranter jeg havde fundet frem til, så rakte kræfterne ikke til det. Vi ville bare have noget og spise og det skulle helst være forholdsvis tæt på hvor vi var. Vi gik tilbage til Holocaust Memorial, hvor der omme bagved – på Wilhelmstrasse – ligger en del restauranter. Vi bestemte os for Alt Berliner Wirtshaus (Wilhelmstrasse 77) og det fortrød vi bestemt IKKE. Jeg tror aldrig, at jeg har været inde et sted der oser så meget af hygge og stemning. På væggene hang billeder og ting fra det “gamle” Berlin. Masser af kuriøse ting og menukortet byder på mange lækre ting. Kommer I forbi, kan jeg KUN anbefale Jer at spise der!
Vi fik en rumpsteak med salat og bagt kartoffel med krydderurtesmør og sjældent har jeg fået SÅ lækker en bagt kartoffel – og kødet var også vældig lækkert. Efter en tiltrængt middag, var klokken blevet 21.40 og det var på tide at vende hjem mod hotellet – og her var det så vi havde problemer første gang. Vi fandt ud af, at det ikke var sådan lige at komme hjem fra hvor vi var. Vi måtten enten:
A: gå hen til Potsdamer Platz. Ikke så langt, men langt nok når man er så træt som jeg var *S*
eller
B: gå hen til nærmeste U-Bahn (Unter den Linden) køre hen til enten Alexanderplatz eller Potsdamer Platz, hvor der skal skiftes til en anden linje…….
Vi valgte mulighed B og kom til at tage den forkerte linje og i det hele taget tog det ret lang tid. Så først kl. 22.30 kunne vi sætte nøglekortet i døren – MEGET trætte!
Fredag startede med morgenmad, efter en nat hvor vi ikke havde sovet meget!
Der var så varmt inde i værelset, så det kunne være løgn. Jeg havde lagt og “bokset” med min dyne hele natten, så jeg var ikke ligefrem udhvilet *S*.
Vi tog S-Bahn ud til Sachsenhausen (S1 mod Wansee), det tog ca. 50 minutter. Fra Wansee station kører der busser (bus nr. 804 mod Malz) ud til lejren, men da vi ankom varede det et godt stykke tid til bussen kørte, så vi valgte at gå derud. Det tog os ca. ½ times tid. Sachsenhausen var på mange måder en af de “mildere” koncentrationslejre, hvis man kan skrive sådan i denne sammenhæng!
Det skal forstås på den måde at det mere var en arbejdslejr end en udryddelseslejr, som f. eks. Auswitz var. Det er gratis at komme ind i lejren, så det eneste vi skulle af med var 50 cent for en brochure og den er værd at investere i! Sachsenhausen var kæmpe stor og efter krigen blev den overtaget af russerne, hvor de holdte fanger og heller ikke opførte sig særlig pænt!
Selvom jeg skriver at Sachsenhausen var en af de “mildere” lejr, så tag ikke fejl, det har ikke været sjovt at være der – på nogen som helst måde. Forholdene var forfærdelige, hygiejnen var helt i bund og lejrkommendanterne sadistiske!
Barakkerne stod på snorlige rækker, så man fra vagttårnene kunne skyde ned igennem alle barakkerne, hvis der var tegn på opstandelse. Fangerne fik kun lov til at bruge latrinerne et par gange om dagen og de skulle ud og stå til appel udenfor i al slags vejr i tøj, der slet ikke var varmt nok.
I lejren var der alle mulige slags fanger: politiske, homoseksuelle, kunstnere, jøder, mænd, kvinder og børn – alle former for mennesker som Hitler ikke mente var “rigtige” mennesker (og det var MANGE).
På alle de mange “kister” som på hele området symboliserer barakker, ligger der mange steder blomster og sten, som symbol på at ofrene ikke er glemt. På området var der selvfølgelig også er infirmeri, hvor der blev udført alt andet end sundhedspleje. Der blev bl. a. lavet utallige forsøg på mennesker………..
Lige ved det officielle mindesmærke på området, ligger også det sted hvor folk blev henrettet ved skydning!
Det officielle mindesmærke var overstrøet med blomster og lys, igen synes jeg at det er dejligt at se, at ofrene på INGEN måde er glemt. Her kan fundamentet også ses fra det der var gaskammeret (ja, der var sådan et, også på dette sted!).
Der var et undersøgelsesrum, hvor fangernes højde bl. a. blev målt. Når de så stod der op ad væggen og blev målt var der et lille hul i væggen, hvor en tysk fangevogter så kunne stå inde i værelset ved siden af og henrette dem – barske sager!
Jeg synes at man må give tyskerne “credit” for at stå ved det hele, vise det frem, men det undskylder jo på INGEN måde hvad der skete. Tænk, at en lille (sindsyg) mand med overskæg, kunne “forføre” det meste af en nation og få dem til at gøre uhyrlige ting mod mennesker, han ikke synes var “normale”!
Efter Sachsenhausen tog vi S-Bahn tilbage igen, hvor vi fik noget frokost (döner igen) og derefter gik vi fra Friedrichstrasse og ned til Berliner Dom. Der var en “happening” af en eller anden slags igang, vi fandt aldrig helt ud af hvad det var, men der var ihvert fald MANGE mennesker.
Vi tog ind på DDR Museum, som jeg virkelig kan anbefale. Der kan man opleve noget af hvordan det var at leve i det gamle DDR. Der er masser af ting der kan prøves, skuffer/låger der kan åbnes osv.
Efter den oplevelse, gik vi igen ud til Potsdamer Platz for at gå lidt rundt og nyde stemningen. Faktisk ledte vi også efter et panorama punkt, som skulle ligge i Daimler-bygningen.
Man skulle kunne komme med en MEGET hurtig elevator 100 meter op (på 20 sek.) og derefter gå endnu 6 meter op for at kigge ud over byen – vi fandt det aldrig! Vi ledte og ledte, men fandt det ikke. Hvis nogen af Jer ved hvor det er, så sig endelig til, så vi kan få det opklaret. Vi kigge på alle de høje bygninger vi kunne finde………..
Endnu engang gik vi tilbage til Alt Berliner Wirtshaus for at få aftensmad. Denne gang fik jeg noget strimlet oksekød i en form for flødesauce med champignon, squash, auberginer, tomater og noget tysk traditionel “pasta”, der minder meget om de italienske gnocchi.
På hjemvejen gik vi forbi Dunkin Donuts for at få “lidt” dessert med hjem til hotellet. Slut på endnu en dag, hvor vi var 11 timer væk fra vores hotelværelse *S*
Lørdag var alle butikker i Berlin lukket pga. af at 3. oktober er helligdag i Tyskland, her fejres nemlig genforeningen. I år er det 20 år! Seværdigheder og museums havde dog ikke lukket, så vi kunne stadig komme rundt og se noget.
Vi startede med at tage til Hackersher Markt, for at finde Hackeshen Höfe. Det er 9200 m2 baggårde, hvor der er butikker, restauranter, cafeer og lejligheder.
Det er 8 baggårde der er forbundet og de er meget hyggelige at gå rundt i, masser af stemning. Det blev anlagt i 1906, men blev ret ødelagt under 2. verdenskrig. Imens det var DDR forfaldt bygningerne, men efter genforeningen det hele renoveret. Desværre var der jo ikke så meget der havde åbent pga. af helligdagen, men vi fandt dog en virkelig lækker chokoladebutik, hvor vi købte lidt chokolade. Jeg købte lidt blandet chokolade til vores naboer, som passede vores prinsessen, en plade god mørk, bitter chokolade og en plade med marcipan og græskarkerner. Vi har ikke smagt det endnu, men det lyder lækkert *S*
Fra Hackescher Markt gik vi hen mod Berliner Dom, hvor vi drejede ned ad den lille bro der ligger ved siden af den. Vi kom forbi Alte Nationalgalerie, hvor vi bestemte os for at gå ind. Altes Nationalgalerie er en del af “Museumsinsel” (som er på UNESCO’s verdensarv-liste), som også indeholder: Bode Museum, Pergamonmuseum, Neues Museum og Altes Museum. De var ved at renovere museumet, så største delen af 3. sal var lukket. Men hold da op hvor er det en SMUK bygning og sikke smukke malerier og statuer. Der var billeder af alle de store: Paul Cézanne, Edouard Manet, Claude Monet og Adolph Menzel, men også af en masse andre som ikke var så kendte for mine utrænede øjne. Der var fransk impressionisme, Neo-Barok skulpturer og en masse andet som jeg ingen forstand har på. Vi skulle nok have taget Nille med derned *S*
Fra Altes Nationalgalerie gik vi igen ned mod Unter den Linden for at fortære endnu en döner! På vejen derned kom vi forbi Mercedes butikken hvor der var en masse leben. Dagen i forvejen havde vi godt set en masse telte og mennesker der så meget vigtige ud. Det lader til, at de har afsløret en ny Mercedes, så den måtte vi lige ind og kigge på. D
erefter tog vi S-Bahn’en (S1) til Anhalter Bahnhof til Gruselkabinett. Det jeg havde læst mig frem til var, at det bl. a. skulle være med beskyttelsesrum fra 2. verdenskrig osv. Men da vi kom derud, blev vi ret hurtig klar over at det ikke var noget for os, det var mere som en Halloween-agtig ting. Hvis I har børn med, vil jeg ikke afvise at det er ok, men jeg tror ikke at der er meget historisk korrekt over det. Desuden kostede det € 9 og det havde vi ikke lyst til at bekoste. Så vi tog S-Bahn’en tilbage til Potsdamer Platz igen, hvor vi spise frokost på Dunkin Donuts – og det var ikke (kun) donuts!
Vi fik en lækker lun bagel med flødeost – MUMS – derefter fik vi så en lille bitte donut *S*.
Det var en pest at køre med S og U Bahn denne lørdag, for der var så mange mennesker med at det ikke var til ar få plads. Folk stod som sild i en tønde og det var næsten umulig for dem at få lukket dørene.
Vi bestemte os for at tage ind på Museum für Film und Fernsehen og det viste sig faktisk at være en rigtig god ide. Meget spændende og et flot museum. De havde en særudstilling med muren og dens fald, som også var ret spændende. Vi kom desværre en time før lukketid, så vi havde ikke så lang tid derinde…….
Fra Potsdamer Plats tog vi en bus hen til Alexanderplatz og vi nød at køre med bus igen. Sidste år kørte vi jo med bus hver dag, enten bus nr. 100 eller nr. 200, som kører hele tiden og kommer forbi mange af seværdighederne. Med U eller S Bahn kørte vi jo under jorden og så dermed ikke rigtig noget.
Lige overfor Alexanderplatz gik vi over til Escados Steakhouse for at spise aftensmad. Vi spiste der også sidste år, hvor jeg syntes at maden var god. Denne gang var den dog kun ok! Jeg fik en ribeyesteak, en bagt kartoffel og et stykke flute.
Der var masser af mennsker overalt i byen denne lørdag, hvor de jo også fejrede 20 års dagen for Tysklands genforening og denne restaurant var ingen undtagelse. Den var på det nærmeste fyldt op og vi stod og ventede i ½ times tid for at få et bord. Vi var dog ret sikre på at det ville være sådan på de fleste af byens restauranter, så vi valgte at blive hvor vi var.
Vi var ekstremt trætte, så efter en kort gåtur ovre på Alexanderplatz for at kigge på boder og på nogen af de plancher der var sat op i anledning af 20 års dagen, gik vi hjem på vores hotel.
Jeg tog et langt karbad, for jeg havde så ondt i hele kroppen og var ekstrem TRÆT. Det hjalp lidt på min ømme, ømme krop……..
Søndag var vores sidste dag, men da vi først skulle med bussen kl. 14, kunne vi nå at se noget mere. Vi tog ud mod Checkpoint Charlie, for at se “Topographie des Terrors“. Lige pt. er den en udendørs udstilling, men de er ved at bygge et nyt “Documentation Center” der. Det ligger lige præcis hvor Gestapo’s hovedkvarter lå og der kan ses udgravninger af kældrene under køkken og kantine, som blev brugt af SS. Der er også udgravninger af et beskyttelsesrum og celler fra et Gestapo fængsel. Desuden er der bevaret en stykke af Berlin Muren her, som ligger lige op ad det, der engang var Gestapos bygninger.
Plancherne viser nogle af de grufuldheder som jøder og andre jagtede folkegruppe blev udsat for! Hængninger, kvinder der blev kronraget i fuld offentlighed og henrettelser.
Igen, synes jeg at der skal gives “credit” for at de fortæller så åbent om alle grufuldhederne, men det er jo stadig INGEN undskyldning for de uhyrligheder der blev begået! Det må være svært at være efterkommer af nogle af dem, der udførte alle de grusomheder, for selvom de selvfølgelig ikke kan klandres for deres forfædres gerninger – så er den sorte plet der jo. Det må stadig ikke være sjovt at hedde Himmler eller Göring til efternavn……..
Vi sluttede af med en lille gåtur i Tiergarten, Berlins største grønne oase inden vi hoppede på bus nr. 100 og kørte til Ku’damm. Vi gik lidt rundt og nød stemningen på dette summende mekka. KaDeWe havde desværre ikke åbnet, så det blev endnu en tur til Berlin uden at have besøgt det vel mest berømte varehus i Berlin………
Vi var godt trætte da vi satte os i bussen for at blive transporteret hjem og da lydniveau’et var markant lavere end da vi kørte derned, lykkedes det mig faktisk at få sovet lidt. Det var også tiltrængt, for det havde været 3 nætter uden ret meget søvn. Søvnmanglen skyltes uro og larm på hotellet, varme på værelset, smerter og en dårlig seng – så jeg så virkelig frem til komme hjem i min egen seng *S*
Vi har besluttet os for ikke at tage til Berlin næste år, næste år skal vi til en ny storby, der er jo steder nok at tage af. Det kunne blive Stockholm, Prag eller Rom……….

Der kommer MANGE flere billeder på min Facebook profil……….
Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Oct 7, 2009
    6:00 pm

    Piskeriset

    Sikke en tur, I har haft! Jeg har siddet og studeret billederne, og jeg kommer helt sikkert til at gøre det igen en anden dag, for der er meget at se på 🙂

    Godt nok ærgerligt, at du ikke nåede KaDeWe, men I har da været ret flittige alligevel.

    Jeg vil helt sikkert anbefale Prag. Stockholm har jeg ikke været i, og Rom oplevede jeg med feber i 40 grader og i følgeskab af en emsig svensk guide, så den by gjorde ikke et positivt indtryk på mig 😉

    Men Prag – der har jeg været i en uges tid for nogle år siden, og det var en fantastisk oplevelse – og helt sikkert en by, jeg gerne vil vende tilbage til.


  2. Oct 7, 2009
    9:53 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Vi kunne simpelthen ikke have nået mere, hvor gerne vi end ville. Vi var væk fra vores hotelværelse 11 timer hver dag og det var ikke fordi vi holdt lange frokostpauser. Frokost blev indtaget stående 🙂
    Vi brugte dog forholdsmæssigt meget tid på transport denne gang og på at vente…….

    Prag er også en af de steder jeg VILDT gerne vil til, jeg har også en forestilling om at Stockholm er meget smuk. Jeg må dog sige, at Rom nok er favoritten. Jeg har aldrig været der, men jeg er vild med italien, menneskerne og maden! Kæresten har været det en gang før (med hans eks), men det bliver meget bedre med med 😉

    Der er mange flere billeder fra Berlin inde på min profil på Facebook…..

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Oct 7, 2009
    10:32 pm

    Sunshine

    Hej Birthe.

    Det lyder til at havde været en rigtig god tur. Berlin er en rigtig spændende by. Jeg har været der omkring 6-8 gange og er stadigvæk ikke træt af byen.

    Prag er en dejlig by, med masser af charme. Italien er jo også dejligt, og der er jo nok steder at se og besøge i Europa*s*

    Mange hilsner Sunshine


  4. Oct 7, 2009
    10:40 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Sunshine!

    Vi er bestemt heller ikke træt af byen og kommer helt sikkert tilbage, der er stadig meget vi ikke har set 🙂 Men der er også så mange andre steder vi gerne vil se, så vi må sprede det lidt – hvis bare vi havde nogle flere penge så vi kunne nå det hele 😉

    mange hilsner
    Birthe


  5. Oct 8, 2009
    12:50 pm

    Nille

    Kære Birthe,

    Så fik jeg endelig lidt fred til at læse hele den dejlige rejsebeskrivelse! Det lyder virkelig som en spændende by… (selvom jeg nu ville foreslå Bruxelles næste år !)

    Jeg har selv besøgt Auschwitz og Bergen-Belsen – og uanset om det var kz-lejr eller arbejdslejr, så er det meget barsk at se; og det gør et uudtrykkeligt indtryk! Hvis du er interesseret kan jeg anbefale dig et par bøger – men det er altså ikke fun fun.

    Credit – ja… det skal de vel! Men det er også svært at undsige sig de uhyrligheder; det er noget jeg ofte har diskuteret med min meget gode tyske ven hernede. Det ligger over tyskerne mange år fremover.

    I øvrigt læste jeg pudsigt nok et interview med nogle efterfølgere til Göring og Himmler i sidste uge. Ikke direkte – da de og deres børn jo døde. Men grandniecer fx. – som havde beholdt navnet men ladet sig sterilisere af skræk for at sætte flere mennesker med så grumme gener i verden. Det var en meget tankevækkende artikel.

    De tyske gnocchi – mon ikke det er spätzle? Dem sender min tyske vens mor altid… jeg får lakridser; han får spâtzle!

    Tak for en dejlig rundtur med i Berlin… gidt I fik set lidt impressionnisme til at modveje alt det mørke og tunge 😉

    Kærlig hilsen
    Pernille


  6. Oct 8, 2009
    12:56 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille!

    Ja, det er en ordentlig smøre og det tog mig lang tid at skrive det 🙂
    Berlin er dejlig på mange måder og alt det historiske, hvor grusomt det end er, tiltaler os. Kæresten er jo meget interesseret i 2. verdenskrig og har læst utallige bøger om det. Du må hellere end gerne give mig titlerne på de bøger, jeg er sikker på at det er spændende – og grusom – læsning!

    Jeg synes på ingen måde at de skal undskyldes (tyskerne, altså), men de gør også meget for at være åbne om det og det synes jeg er fint 🙂

    Bruxelles er på listen, men jeg tror ikke at den unge herre ved min side synes at der er nok historie i den by, men måske du kan overbevise ham!

    Du må altså tage til Berlin en dag, jeg er sikker på at du kan finde et museum eller to der vil interessere dig……

    Kærlig hilsen
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!